NYHED // OVERBLIK – I eftermiddag offentliggør Naalakkersuisut, den grønlandske regering, to længe ventede rapporter om spiralsagen. Eksperter har undersøgt, om Danmark begik brud på menneskerettighederne, og om strategien med de spiraler, danske læger satte op i grønlandske kvinder og piger uden deres vidende, kan betegnes som folkedrab. Det skriver Kalaallit Nunaata Radioa (KNR). Der er to rapporter, fordi eksperterne undervejs blev uenige om sagen.
Mere end 4.000 grønlandske kvinder og piger har fået sat spiraler op under en danskledet præventionskampagne, der begyndte i 1960’erne. Mange af kvinderne har efterfølgende fortalt, at de ikke blev ordentligt informeret eller havde givet deres samtykke. Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1992. Formålet var at hindre den grønlandske befolkning i at vokse.
Den danske statsminister siger fredag morgen til TV 2, at rapporterne er jura, som hun ikke vil blande sig i, men at hun tager det politiske ansvar for sagen. Derfor var undskyldningen, som de grønlandske kvinder fik i september sidste år, på sin plads, mener Mette Frederiksen.
Juridiske eksperter har understreget, at en ekspertundersøgelse ikke i sig selv fastslår et juridisk ansvar, og at det er langt fra givet, at spiralsagen opfylder den internationale definition på folkedrab.
Rapporterne offentliggøres dagen efter, at folketinget i går med et bredt flertal vedtog en lov, der giver kvinder, som blev ramt af den kontroversielle spiralpraksis i Grønland, mulighed for at få 300.000 kroner i godtgørelse.
For de berørte kvinder er torsdagens beslutning derfor først og fremmest en anerkendelse af den uret, de blev udsat for. Flere af kvinderne var til stede i Folketinget, da loven blev vedtaget. Ifølge KNR blev beslutningen mødt med tårer, kram og lettelse.
AFP lavede dette opslag på X i 2022 om de kvinder, der mod deres vidende fik sat en spiral op:
Professor emeritus, dr.jur. i blandt andet international ret ved SDU, Frederik Harhoff, forklarer til Euronews, at folkemord blandt andet er baseret på hensigten med overgrebet, eller om gerningsmanden ikke anerkender en gruppes ret til at eksistere.
Harhoff mener, at det er “en fejl” at vedtage loven om erstatning, før rapporterne er klar. Han tilføjer, at de grønlandske kvinder på trods af gårsdagens erstatning kan tage yderligere skridt og kræve flere penge, hvis rapporterne viser brud på menneskerettighederne.
Hele sagen har fået endnu en dimension og handler ikke kun om et mørkt kapitel i Grønlands historie, men også om det historiske forhold mellem Grønland og Danmark. Det er et forhold, som i dag er blevet en del af en langt større geopolitisk konflikt.
Den amerikanske interesse for Grønland har under Donald Trump udviklet sig fra en strategisk interesse til et direkte krav om amerikansk kontrol over øen. I en omfattende artikel beskrev The New Yorker i juni, hvordan amerikanske aktører har arbejdet på at udnytte konflikter mellem Grønland og Danmark og fremme idéen om et tættere forhold mellem Grønland og USA.
Artiklen beskriver blandt andet, hvordan amerikanske aktører har indsamlet oplysninger om historiske uretfærdigheder, som kunne bruges i propaganda mod Danmark. Spiralsagen er i den sammenhæng et særligt potent eksempel, fordi den dokumenterer en konkret og alvorlig historisk uretfærdighed begået under dansk administration.
Kritikken af Danmark er i dette tilfælde ikke skabt eller fabrikeret af amerikanske aktører. Tværtimod er spiralsagen veldokumenteret, og torsdagens erstatningslov er netop et udtryk for, at det danske samfund anerkender, at kvinderne blev udsat for en alvorlig uret.
The New Yorkers artikel viser, hvordan sådanne historiske sår kan få en ny geopolitisk betydning, når USA samtidig forsøger at udvide sin indflydelse i Grønland.
Det er også baggrunden for, at spørgsmålet om de to nye rapporter er så følsomt. Ekspertgruppen blev oprindeligt nedsat af Naalakkersuisut for at undersøge, om der var tale om brud på international ret og menneskerettigheder, herunder folkedrab. Gruppen blev splittet over den faglige tilgang, og derfor offentliggøres der fredag to rapporter.
Sundhedsminister Ida Auken har afvist, at Folketinget burde have ventet med at vedtage erstatningsloven, til efter rapporternes indhold blev kendt.
“Kvinderne har ventet længe nok”, siger hun ifølge KNR og understreger, at godtgørelsen er en anerkendelse af den uret, kvinderne har været udsat for.
For Grønland kommer rapporterne på et tidspunkt, hvor spørgsmålet om selvbestemmelse ikke længere kun handler om forholdet til Danmark. Ifølge The New Yorker har Trump-regeringen og private amerikanske aktører forsøgt at påvirke debatten om Grønlands fremtid, samtidig med at Trump gentagne gange har sagt, at USA skal have kontrol over øen.
Spiralsagen kan derfor ikke reduceres til et geopolitisk våben. Men den er blevet en del af den historie, som både Grønland, Danmark og USA forsøger at definere: Hvem har behandlet Grønland uretfærdigt? Hvem kan tale på Grønlands vegne? Og hvem skal have indflydelse på landets fremtid?
Læs KNR’s omtale af rapporterne og KNR’s dækning fra folketinget i går
Her er den tale Mette Frederiksen holdt, da hun i september 2025 gav en undskyldning til de grønlandske kvinder.
Læs The New Yorkers artikel fra juni
POV dækker Grønland løbende. Find artiklerne her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og