NYHED // OPDATERING (fredag 12:00) – Det norske kongehus skrev fredag morgen på sin hjemmeside:
H.M. Kong Harald V 1937 – 2026
Det er med dyp sorg vi meddeler at Hans Majestet Kong Harald i dag gikk bort. Kong Harald sovnet stille inn på Rikshospitalet fredag 28. august, klokken 06.35.
Fem timer senere, klokken 11.30 blev der afholdt statsråd på slottet, som den tidligere kronprins for første gang skulle lede i sin egenskab af statsoverhoved.
Norsk TV2 har transmitteret direkte fra optakten til og fra starten af statsrådet, hvor regeringen medlemmer alle deltog klædt i sort.
Klokken 11.33 ankom Hans Majestæt Kong Harald VIII. Med sig havde han sin datter, den nye kronprinsesse Ingrid Alexandra. Den tidligere kronprisesse Mette-Marit bliver ved samme lejlighed til Norges nye dronning.
Ifølge norske medier var Kong Haakon hos sin døende far hele natten. Dronning Sonja, som besøgte sin mand i går aftes, vendte tilbage til Rigshospitalet tidligt i morges.
Nordmændene er hele formiddagen strømmet til pladsen foran slottet, hvor de tænder lys, lægger blomster, tegninger og andre hilsner til kongefamilien. Den gamle konge nød stor respekt i befolkningen efter sine 35 år som Norges statsoverhoved.
Hoffet modtager en strøm af kondolencer fra ind- og udland. Blandt andre har det danske kongepar sendt en meget personlig hilsen til kongen, Hans Majestæt Kong Haakon VIII og hans familie. Den kan læses her.
Regeringen har deklareret landesorg, som er trådt i kraft i dag og vil vare til efter begravelsen.
Til lyden af kirkeklokker blev det norske kongeflag klokken 11.41 hejst på balkonen på kongeslottet ud til pladsen, hvor folk er samlet. Der er spændt et sort sørgebind på flaget.
Statsministeren Jonas Støre har signeret de papirerne, der formaliserer tronskiftet. Han har desuden skrevet et mindeord i en kondolencebog, der ligger på slottet. Han blev efterfulgt af de øvrige ministre.
POV’s Jakob Cold har skrevet en nekrolog over Kong Harold V. Læs den her
—
NYHED // OVERBLIK (fra torsdag) – Den norske konges tilstand er forværret. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse, der blev sendt ud til medierne kort efter klokken ni.
Familien samlede sig torsdag morgen og formiddag på Rigshospitalet i Oslo, hvor den 89-årige konge blev indlagt for 10 dage siden. Kongehuset har også meddelt, at Dronning Sonja og kronprinsparret, som har befundet sig på hospitalet siden klokken 9.15, har aflyst alle pligter og aftaler på grund af kongens alvorlige tilstand, skriver NRK.
Kronprinsparrets søn, prins Sverre Magnus, deres datter prinsesse Ingrid Alexandra og kongens storesøster, prinsesse Astrid, er også på Rigshospitalet, skriver norsk TV2. Endelig har kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby sluttet sig til familien, skriver Vårt Land. Han afsoner en dom i fodlænke og må normalt ikke må forlade sit hjem.
Den norske statsminister Jonas Gahr Støre har aflyst et besøg i Tyskland og har valgt at tilbringe dagen på sit kontor, skriver statsministeriet i en pressemeddelelse. En ministerdelegation, som er på statsbesøg i sydøstasien har afbrugt rejsen og vender hjem før tid.
Kronprins Haakon trådte til som regent, da hans far blev indlagt, og har indtil videre passet de pligter, selvom han tidligere på sommeren meddelte, at han ville arbejde mindre, mens hans hustru, Mette-Marit kom sig ovenpå en lungetransplantation. Men i dag er selv vigtige møder blevet aflyst.
“Når de (kongehuset.red) bruger så stærke ord, må vi tage det for pålydende”, siger kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen til det norske nyhedsbureau NTB, efter at Hoffet har oplyst, at kong Haralds helbred er blevet forværret. Hoffet er generelt ret afbalanceret i deres ordvalg, mener han.
“Man bliver bekymret, for man havde selvfølgelig håbet, at de seneste meldinger om, at kongens tilstand fortsat var stabil, stadig ville være gældende, og at intet nyt var godt nyt. Men det ser ikke ud til at have været tilfældet”, tilføjer Schulsrud-Hansen.
Dronning Sonja, kronprinsparret og prins Sverre-Magnus besøgte også kongen i går eftermiddags, men efter et par timer forlod de hospitalet kort før klokken 19, men her til morgen er de altså tilbage ved sygesengen og har også fundet det nødvendigt at meddele sig offentligt om den populære konges tilstand.
Kong Harald har været indlagt flere gange de senere år, men er hver gang kommet tilbage og har kunne overtage sine pligter igen.
Kongen besteg tronen som kong Harald den 17. i januar 1991 efter hans far, kong Olav, blev syg og døde. Han regerer under sin fars valgsprog “Alt for Norge”.
Læs på Norges TV2 og NRK, som er det norske svar på DR, som opdaterer løbende
Læs pressemeddelelsen. Særligt interesserede kan også følge med i de kongeliges program
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.