NYHED // POV OVERBLIK Rusland forsøger nu at styrke rekrutteringen til krigen i Ukraine med en ny pakke af økonomiske og juridiske incitamenter, der både omfatter gældssanering og udvidede rettigheder til soldater og deres familier.
Ifølge et dekret underskrevet af præsident Vladimir Putin får nye soldater, der indgår kontrakt med den russiske hær, mulighed for at få eftergivet gæld på op til 10 millioner rubler – svarende til cirka 900.000 danske kroner. Ordningen gælder også soldaternes ægtefæller, hvis gælden er opstået før 1. maj, og hvis der allerede forelå et retskrav om inddrivelse på det tidspunkt. Ifølge russiske oplysninger svarer den gæld, der kan slettes, omtrent til prisen på en 35 kvadratmeter stor lejlighed i Moskva – et beløb, der dermed kan have stor betydning for mange familier i storbyerne. Det skriver flere medier, blandt andet Deutsche Welle og Reuters.
For at blive omfattet af ordningen skal rekrutterne skrive kontrakt på mindst ét år og deltage i det, Kreml betegner som den ”særlige militæroperation” – Ruslands officielle betegnelse for invasionen og den fortsatte krig i Ukraine.
Tiltaget er det seneste i en række forsøg på at øge tilgangen til de russiske styrker i en konflikt, der nu har varet i over fire år. Myndighederne har allerede i længere tid tilbudt høje lønninger, bonusser og sociale fordele til dem, der melder sig til fronten.
Dekretet indgår i en bredere pakke af støtteordninger, som ifølge Kreml skal gøre militærtjeneste mere attraktivt. Tidligere har præsidenten blandt andet opfordret til, at krigsveteraner skal prioriteres til prestigefyldte stillinger i staten samt have fortrinsret til uddannelsespladser på universiteter og videregående uddannelser.
Putins seneste dekret blev ifølge Kreml også fulgt op af yderligere tiltag, herunder en regel om forlængede brugsrettigheder til statslig jord for soldater, der deltager i krigen i Ukraine, fortæller Deutsche Welle.
Samtidig med nye tiltag på at lokke flere i uniform, har Vladimir Putin underskrevet en lov, der giver russiske myndigheder mulighed for at indsætte militære styrker uden for landets grænser for at beskytte russiske borgere, som bliver anholdt eller retsforfulgt af udenlandske domstole eller internationale tribunaler, som Moskva ikke anerkender, skriver Kyiv Independent.
Ifølge analytikere, skriver avisen, kan loven potentielt bruges som et politisk signal over for lande, der håndhæver arrestordrer fra Den Internationale Straffedomstol (ICC), herunder sager rettet mod russiske ledere. ICC udstedte i marts 2023 en arrestordre på Putin i forbindelse med anklager om ulovlig deportation af ukrainske børn under krigen i Ukraine. Rusland afviser fortsat domstolens legitimitet. Samtidig er titusindvis af ukrainske børn ifølge internationale vurderinger fortsat savnet eller adskilt fra deres familier efter at være blevet ført til Rusland under krigen.
I de baltiske lande – især i Estland og Letland, i mindre grad i Litauen – findes betydelige russisktalende mindretal, og her bekymrer man sig om, hvad Rusland kan finde på for at beskytte dem. Og samtidig er der ifølge Baltic News Network oplysninger om, at Ruslands udenrigsministerium planlægger at indgive en klage til Den Internationale Domstol over påstået “diskrimination” af russisktalende borgere i Estland, Letland og Litauen.
Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, afviser anklagerne og siger, at Rusland igen bruger falske påstande som led i et mønster af desinformation og politisk pres. Ifølge ham skal beskyldningerne flytte fokus væk fra Moskvas egne brud på international ret, herunder angreb på ukrainske civile og civil infrastruktur.
“Dette er et bevidst forsøg på at skjule de reelle konsekvenser af sin angrebskrig og flytte fokus andre steder hen,” siger Tsahkna. Han mener, at Rusland bruger sagen til at svække støtten til Ukraine og skabe usikkerhed blandt vestlige allierede. Samtidig betegner han det som misbrug af internationale retslige institutioner til propagandaformål.
De baltiske lande vurderer samlet set, at anklagerne indgår i en koordineret informationskampagne rettet mod Vesten, skriver Baltic News Network.
Læs mere Deutsche Welle, Reuters, Baltic News Network, Kyiv Independent
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og