CATALONIEN // ANALYSE – Catalonien og dermed Spanien er blevet kastet ud i en politisk krise midt i corona-pandemien. Den spanske højesteret har erklæret den catalanske regeringschef Quim Torra uværdig til at bestride et politisk embede de næste 18 måneder. Han er gået af, og catalonierne skal til valg til deres regionale parlament i begyndelsen af 2021, hvis ellers coronaen tillader det.
Forhistorien er denne: I foråret 2019 var der valgkamp i hele Spanien, også i Catalonien, som sendte 48 repræsentanter til det spanske parlament i Madrid. Under den valgkamp hang der et stort banner på den catalanske regeringsbygning midt i Barcelona. På det stod ”Frihed til politiske fanger”, og ved siden af var der en gul sløjfe – symbolet på de catalanske nationalisters kamp for en uafhængig stat.
Valgmyndighederne i Catalonien krævede banneret fjernet, og begrundelsen var, at offentlige bygninger skulle fremtræde neutrale under en valgkamp. Men den catalanske regeringschef nægtede at rette sig efter den besked. Hans forsvar var, at der er ytringsfrihed
De politiske fanger, der blev refereret til, var ni fremtrædende catalanske nationalister, som har fået op til 11 års fængsel for at gennemføre en ulovlig folkeafstemning om catalansk uafhængighed den 1. oktober 2017.
Valgmyndighederne i Catalonien krævede banneret fjernet, og begrundelsen var, at offentlige bygninger skulle fremtræde neutrale under en valgkamp. Men den catalanske regeringschef nægtede at rette sig efter den besked. Hans forsvar var, at der er ytringsfrihed.
Det resulterede i en afgørelse fra den catalanske højesteret, som erklærede Quim Torra uværdig til et politisk embede det næste halvandet år. Den dom ankede Torra til den spanske højesteret, og den 28. september stadfæstede den – ikke overraskende – dommen. Torra må ikke besidde noget politisk embede hverken på kommunalt, nationalt eller europæisk plan de næste 18 måneder.
Få timer efter at den catalanske regeringschef havde fået den besked, meddelte han, at han gik af, og han opfordrede samtidig til, at det valg til det catalanske parlament, som formentlig kommer i januar eller februar 2021, reelt bliver en afstemning om Cataloniens uafhængighed.
stillet over for dommen fra Madrid har de catalanske nationalister foreløbig fundet sammen
Den tomme stol, som regeringschefen efterlader, bliver formelt ikke besat inden valget, men bestyres af en vicepræsident, Pere Aragonès. Den beslutning har de to store nationalist-partier Junts per Catalunya og ERC truffet, i protest mod dommen. Quim Torra tilhører Junts per Catalunya og Pere Aragonès kommer fra ERC-partiet, som er det catalanske socialdemokrati.
Det har krævet en del forhandlinger for de to partier at finde en fælles kurs, for de er konkurrenter og uenige om, hvor langt man skal gå for at få en selvstændig catalansk stat. Junts per Catalunya er mest rabiat. Det er den landflygtige catalanske leder Carles Puigdemonts parti. Men stillet over for dommen fra Madrid har de catalanske nationalister foreløbig fundet sammen.
Krise i Madrid
Den politiske krise i Catalonien får konsekvenser for hele Spanien. For det første betyder det, at planlagte forhandlinger mellem Madrid og Barcelona om regionens fremtid bliver udskudt. For det andet kan det komme til at påvirke den spanske regering, for den sidder på de catalanske nationalisters nåde. Kun fordi ERCs medlemmer af det spanske parlament afholdt sig fra at stemme, kunne den spanske regeringschef Pedro Sanchez få et flertal for sin mindretalsregering efter valget i 2019.
Hvis de moderate nationalister i Catalonien vinder valget i 2021, kan det måske bliver lettere at få forhandlinger igennem mellem den spanske og den catalanske regering. Vinder Puigdemonts mere kompromisløse parti, så bliver det svært.
Valgkampen starter i Catalonien
Nu går valgkampen i gang i Catalonien, og spørgsmålet er, om nationalisterne kan bevare det flertal, de har i det catalanske parlament i dag, og hvem af de to partier – Puigdemonts yderliggående Junts per Catalunya eller det mere moderate ERC, der bliver størst. ERC bliver ledet af Oriol Junqueras, der afsoner en dom på 11 år for sin medvirken til folkeafstemningen i 2017.
I sin afskedstale opfordrede den afsatte regeringschef Quim Torra til et ”intelligent, demokratisk og fredeligt brud med Spanien”. Meningsmålinger viser, at et flertal af catalonierne ønsker en lovlig folkeafstemning om regionens fremtidige status, men der er ikke flertal for en løsrivelse fra Spanien.
Det er de catalanske nationalisters problem. De udgør ikke et flertal i Catalonien. Regionens valglov er indrettet sådan, at landdistrikterne favoriseres, og det er der, de mest rabiate nationalister bor. Derfor kan nationalistpartierne få et flertal i parlamentet i Barcelona og danne regering, men de kan ikke mønstre et flertal i befolkningen.
Valg og meningsmålinger viser, at de har en opbakning på mellem 30 og 40%.
Nu er der lagt op til en ny styrkeprøve mellem Madrid og Barcelona og mellem nationalister og ikke-nationalister internt i Catalonien. Valgkampen er begyndt.
Connie Pedersen er scient. pol og cand. mag i fransk og spansk. Hun er journalist og sproglærer. Hun bor en del af året nær Perpignan i den franske del af Catalonien.
Hun har netop udgivet e-bogen Kampen om Catalonien.
LÆS ALLE CONNIE PEDERSENS ARTIKLER HER
Foto: Den afgåede catalanske regeringschef Quim Torra i midten.
Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
