Politikersex er som håndværkersex

Maria Helleberg 20.01.2017

Politikersex er som håndværkersex, bemærker Maria Helleberg. Alle har hørt om det, men ingen har prøvet det.

Hej derude, husker I 1990erne? Dengang hvor Hillarys mand var præsident i USA, og det så ud som om sidste generation af de politiske giganter walked the earth?

Dengang diskuterede vi fuldkommen seriøst, om ikke politikere var

1: enormt sexede

2: altid oversexede.

Okay, det hang nok en del sammen med Bill Clintons affære med Monica Lewinsky. Og en del andre damer, mere eller mindre dejlige. Men vi diskuterede altså politik og politikere, som om finanslovsforhandlinger og ministermøder i EU-regi var den rene afrodisiakum.

Og det var vel at mærke ikke kun kvinderne, vi diskuterede. Der var heller ikke så forfærdeligt mange kvindelige toppolitikere dengang. En del var grundigt mormoragtige og derfor trygge at omgås på alle planer, nøjagtigt som en del bortdømte Angela Merkel som kønsvæsen, indtil hun viste sig i Oslo til opera-indvielse og benyttede lejligheden til at præsentere sin guddommelige barm.

Vi talte om mandlige politikere, som om de alle var sexobjekter og sexsymboler. Vi tog undtagelserne (Willy Brandt, Bill Clinton, Helmut Schmidt) og ophøjede dem til norm. Vi gik ud fra, at når en håndfuld af dem havde haft mere end to partnere i deres liv, måtte de nok være totalt superoversexede på alle måder.

Hvad var sandt? At flere af toppolitikerne faktisk så hamrende godt ud – Valéry Giscard d’Estaing, François Mitterand, Mikhail Gorbachev og, ja, Bill Clinton. They were easy on the eye. Det var perioden inden nedtællingen til ny-populisme. Men ellers forekommer det mig, som om politikersex befinder sig i samme fantasi-skuffe som håndværkersex – noget, man tror findes, og kan tale om og fantasere om, men som ingen nogen sinde har oplevet.

I dag er der forbavsende nok meget få, som taler om det sexede erhverv at være toppolitiker. Måske også fordi det kan være svært at forestille sig David Cameron, Angela Merkel, Vladimir Putin. François Hollande (han forsøgte så i det mindste, men man kommer ikke udenoim at bemærke, at hans øgenavn på fransk betyder vanillebudding …) eller Lars Løkke Rasmussen som erotiske lykkejægere.

For slet ikke at tale om grobrianer ”grab them by the pussy”-Trump. Bevares, det kan også ses som en kompliment, skynder jeg mig at tilføje. Politikere skal jo slet ikke bedømmes på deres sexappeal. Bortset fra, at de altså ofte alligevel og trods ringe casting bliver iscenesat indenfor denne genre.

Er der nogen derude, som fantaserer om en nat med klodens mest magtfulde mænd pt.? A seje walbekom.

Politik synes også at være blevet en anden metier. Mindre menneskelig på en måde. Hårdere. Mere koncentreret. Med flere kvinder, der faktisk også kan magte at se godt ud, samtidig med at de er professionelle, vidende og kompetente. Okay, en stor del af dem.

Men mændene? Jeg gentager: Er der nogen derude, som fantaserer om en nat med klodens mest magtfulde mænd pt.? A seje walbekom.

Måske kan vi en dag åbne op for diskussionen af, hvordan politikere egentlig (over)lever en tilværelse i total stress, under total overvågning og med totalbetaling ved kasse 1. Da Steven Kinnock tog hånd om sin kone efter hendes fratrædelsestale, lignede det, hvad alle håber på i en overpresset situation. En redning. “I rører hende ikke, jeg skal nok beskytte hende.”

Men mange politikere lever og arbejder uden at have en partner til at beskytte og hjælpe sig. De er alene med job og omverdenens reaktion. Politik kan også være verdens mest afsexede job. Og myten kan være med til at forstærke en skræmmende trend – at mennesker, der kun kender politikerne fra medierne, skriver hademails, der indeholder minutiøse skildringer af seksuel vold til især kvindelige politikere.

Maria Helleberg

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk. Fuldtidsskriver siden 1987: Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog. Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det. Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people. Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80'erne med jordens frækkeste lille gamlingehund. Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix men kan stadig huske Netscape og Yahoo.