MENNESKERET EFTER REVOLUTIONEN // INTERVIEW – Statskup forklædt som pinkwashing? Forfatter og menneskerettighedsaktivist Yosra Frawes analyserer Tunesiens politiske turbulens i en samtale med Louise-Christine Andreis fra Oxfam IBIS.
TUNIS – Yosra Frawes stirrer ud i luften. Ikke apatisk men derimod med et stålfast, kampklart blik, som var hun Russell Crowe i Gladiator.
”Jeg blev menneskerettighedsaktivist og advokat, fordi det er min rolle og min mission i livet,” siger hun smilende.
Den 45-årige Yosra Frawes er en af Tunesiens mest indflydelsesrige kvindelige advokater. Hun er tidligere leder af organisationen Tunisian Association of Democratic Women og har bl.a. bidraget til udarbejdelsen af Tunesiens demokratiske forfatning efter revolutionen i 2011. Dette har blandt andet inkluderet en strammere lovning for voldsforbrydelser mod kvinder. I dag sidder hun som repræsentant for Tunesien i den Internationale Føderation for Menneskerettigheder (FIDH).
Parlamentet er sat ud af funktion, og det er officielt et statskup
Yosra Frawes, menneskerettighedsaktivist og advokat
Den 25. juli sidste år afsatte landets præsident, Kais Saied, regeringen og suspenderede parlamentet efter flere måneders uroligheder og protester. Saieds begrundelse var, at regeringen har været utilstrækkelig i dens håndtering af corona, korruption og de massive sociale og økonomiske udfordringer, som præger landet.
”Bare rolig, det er ikke et statskup,” forsikrede Saied, og tusinder af tunesere jublede på gaderne.
”Det var vel et tiltrængt opbrud,” siger Yosra. Men kritikere og politiske modstandere frygter, at der netop er tale om et statskup.
I midt december kom der endelig konkrete udmeldinger fra præsident Kais Saied efter næsten fem måneders stilstand. Meldingen var, at parlamentet fortsat vil være suspenderet frem til 17. december 2022, som bliver datoen for et nyt parlamentsvalg. Og i mellemtiden må tuneserne endnu engang væbne sig med tålmodighed. Det er det tiende regeringsskifte på de blot ti år, der er gået, siden landet som en del af det såkaldte arabiske forår blev demokratiseret i 2011.
”Parlamentet er sat ud af funktion, og det er officielt et statskup,” siger Yosra.
Hun er ikke optimistisk. Demokratiet er ikke blot sat ud af funktion, men Tunesiens stigende fattigdom, en ungdomsarbejdsløshed på hele 35 pct. samt en stigende polarisering mellem sekulære og islamistiske kræfter udgør sammen en sprængfarlig cocktail, mener hun. På trods af revolutionen og den ytringsfrihed, som landet fik i 2011, ser Yosra mere og mere ulighed og hyppigere undertrykkelse af menneskerettigheder.
Yosra mener ikke, at Bouden-Romdhane har nogen magt, så længe magtens tredeling er sat ud af kraft – der er i virkeligheden blot tale om ”pinkwashing”
”Hvis du er imod demokrati, er du også imod menneskerettigheder,” siger hun og henviser til Saieds suspendering af demokratiet. Saied udnævnte ellers allerede i september Tunesiens første kvindelige premiereminister, Najla Bouden-Romdhane, med bemærkningen om, at ”(…) dette er en ære for Tunesien og en hyldest til tunesiske kvinder.” Et tiltag som mange anså som en positiv milepæl for ligestilling i Tunesien og som et bevis på, at Kais Saieds hensigter om et mere velfungerende og ligestillet demokrati er reelle.
Pinkwashing?
Men Yosra mener ikke, at Bouden-Romdhane har nogen magt, så længe magtens tredeling er sat ud af kraft – der er i virkeligheden blot tale om ”pinkwashing”. Altså at styret udtrykker en overraskende positiv holdning til homoseksuelles rettigheder udelukkende for at dække over negative handlinger på andre områder.
Uenigheden om præsident Saieds fortsatte jerngreb om Parlamentet ses også i gadebilledet i hovedstaden Tunis, hvor daglige demonstrationer – for og imod Saied – udspiller sig foran det store Théâtre Municipal på Habib Bourguiba Avenue – selvsamme avenue hvor tusinder af tunesere fredag d. 14. januar 2011 krævede præsidenten gennem 23 år, Zine Al Abedine Ben Alis tilbagetrædelse.
Men har intet så forandret sig til det bedre siden den demokratiske revolution i 2011?
Yosra læner sig tilbage og tager et langt sug på sin cigaret, før hun svarer.
”Jo. Helt klart. I dag diskuterer det tunesiske samfund emner, som for blot få år siden var tabu. Det gælder eksempelvis LGTB+, kvinders kroppe og kvinders seksualitet. Det var emner, man på ingen måde kunne tale frit om før revolutionen. Derudover er der også kommet et hav af nye civilsamfundsorganisationer, særligt progressive, stærke feministiske organisationer. På den måde har revolutionen virkeligt battet.”
Hun fortætter efter en lille kunstpause:
”Men samtidig stiger fattigdommen og korruptionen – og sammen med den de recessive, konservative tendenser. Kvinder forventes eksempelvis igen at blive gift i en meget tidlig alder og gå hjemme med børnene.”
Foregangsland
Tunesien har ellers traditionelt været betragtet som værende blandt foregangslandene i Mellemøsten og Nordafrika, når det kommer til kvinderettigheder. Tunesien legaliserede eksempelvis aborten i 1973 – samme år som Danmark og USA. Prævention har ligeledes været lovlig siden 1961.
Men polariseringen og en voksende diskussion om islams rolle i landets lovgivning materialiserer sig i stadig tydeligere grad i meningsmålingerne. Før præsident Saieds suspendering af parlamentet stod det moderate islamistiske parti Ennahda til flertal i parlamentet overfor den sekulære fløj, som udgør en blandet skarre af såvel venstreorienterede partier som nationalromantiske partier med rødder i bourgubismen.
Diskussionen om de potentielt kvindeundertrykkende værdier, der ligger implicit i at bære sløret, er langt mere tabuiserede at diskutere i dag, end det var før revolutionen
Yosra Frawes, menneskerettighedsaktivist og advokat
”De konservative, religiøse kræfter kan tydes i den voksende gruppe af religiøse unge kvinder, som på eget initiativ pludselig vælger at bære slør. Et slør som mange før revolutionen anså som noget traditionelt, konservativt, og som noget man gik med på grund af styrets krav men ikke af individuelle, idiosynkratiske årsager. Diskussionen om de potentielt kvindeundertrykkende værdier, der ligger implicit i at bære sløret, er langt mere tabuiserede at diskutere i dag, end det var før revolutionen,” siger Yosra.
Der er måske håb for Tunesiens fremtid. Positivt er det, at Kais Saied er i dialog med arbejdsgiverorganisationerne, at han har indsat den første kvindelige præmiereminister i Mellemøsten og Nordafrika og at civilsamfundet stadig har manøvrerum til at operere. Han har tilmed iværksat korruptionsretssager og etableret en strategi, der skal sikre en større repræsentation af unge i politik. Om det materialiserer sig, vil kun fremtiden vise.
Yosra smiler ukueligt. Hun har netop vundet en anerkendt tysk pris, Anne Klein-prisen, for sit arbejde og indsats for større juridisk ligestilling mellem mænd og kvinder.
”Nu er det altafgørende at forsvare det, der er opnået indtil nu,” siger hun stålfast.
Blå bog: Yosra Frawes
- Født i 1977.
- Tunesisk advokat, forfatter og menneskerettighedsaktivist.
- Tidligere leder af Tunisian Association of Democratic Women indtil 2018.
- Født i Djedeida, en lille by ca. 25 km. udenfor hovedstaden Tunis.
- Opvokset i en traditionel, konservativ familie og måtte derfor bryde med flere familiemedlemmer som ung, feministisk aktivist.
Fakta om Tunesien nu:
- D. 17. december i 2010, blev den daværende præsident, Zine el-Abidine Ben Ali afsat under det, som vi i vesten kender som Det Arabiske Forår. Siden da har 10 præsidenter siddet på posten.
- Landets uroligheder eskalerede i takt med, at covid eksploderede i landet i 2020.
- D. 25. juli 2021 annoncerede præsident Kais Saied, at han suspenderede parlamentet og ministrene.
- Præsident Kais Saied erklærede i december 2021 i en tv-tale, at der skal holdes valg i december 2022.
- Det moderate islamistiske parti Ennahda har opfordret sine tilhængere til at demonstrere. Partiet havde flertal i parlamentet, da den folkevalgte forsamling blev lukket ned.
- Landet har en ungdomsarbejdsløshed på 35 pct. Knap 25 pct. af landets kvinder er uden for arbejdsmarkedet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
