Peter Gabriel med lejrbålsstemning og et uforligneligt band

Dan Rachlin 02.06.2023

PETER GABRIEL // KONCERTANMELDELSE – Efter årene i Genesis udsendte Peter Gabriel sit første soloalbum i 1977. I midten af firserne brød han for alvor igennem med albummet So – i særdeleshed singlen “Sledgehammer”. Forleden optrådte han i Royal Arena – en mindeværdig koncert, mener POV’s anmelder.

KONCERT: Peter Gabriel – The Tour

Den 30. maj 2023 i Royal Arena, København

Foto: Eddie Michel

Først skulle jeg lige komme mig over, at der er 37 år siden, jeg interviewede en særdeles veloplagt Peter Gabriel i forbindelse med albummet So. Det med nogle af Peter Gabriels største hits.

Jeg var 22, herregud og skulle prøve kræfter med en af vor tids helt store.
“Why did you call the album So,” fik jeg fremstammet, hvortil Peter Gabriel svarede:

“Cause I thought Soup would sound funny”.

Fun fact: I 2002 fuldførte han det ord med albummet Up.

Tiden går, og tid tager den tid, ting tager, for den nu 73-årige verdensmand.

I/O, det kommende album, som ledsages af en ny single ved hver fuldmåne i 2023, er således, formentlig, hvis det kommer til tiden, Gabriels første album i 21 år med kun nye kompositioner.

Peter Gabriel og tiden

I Royal Arena begynder han på klokkeslættet 20:00. Tid fylder meget i sangerens univers, om tiden der går og går, hvilket uret og en mængde tidsreferencer indkapsler.

Hvordan bruger vi tiden? Og er vi ikke virkeligt små i den helt store sammenhæng. Krydret med sangerens uforlignelige evne til at tænke store tanker om små ting, og omvendt.

Der er lejrbålsstemning fra start og en overraskende nedtonet præsentation af et helt uforligneligt band. Gabriel fortæller om det kommende album, at vi skal se på vores planet “in and out”. Han præsenterer de første singler, der alle udgives, når det er fuldmåne.

Ikke mindst præsenterer han sig selv skidemorsomt med en hilsen til blandt andre ABBA:

“Alle mennesker vælger nu om stunder en avatar, hvor de er ti år yngre og 20 kilo lettere, jeg har valgt det omvendte”.

Der skal ikke gå lang tid i “Growing Up” og “Panopticom”, før det ti mand høje band får vist, at de ikke er kommet for at fise husleje af. De spiller funky, tungt og disciplineret. Sidenhen får også den nye “Playing For Time” (se, der er vi omkring emnet igen!) luft under vingerne.

Desværre er lyden i Royal Arena, hvor jeg sidder, en anelse mudret og ikke som den gode lyd, vi på det seneste har oplevet i Royal Arena fra f.eks. Simply Red og Sting.

Respektfuld og sympatisk

Først på supernummeret “Digging in the Dirt” vågner publikum, som tydeligt er fans, til dåd. Peter Gabriel er i øvrigt så respektfuld og sympatisk, at enkelte musikeres soloarbejde – og ligeledes arbejde med videoer og lys – krediteres undervejs.

Og naturligvis sluttes første time af koncerten med verdens mest afspillede musikvideo gennem tiderne og, nårh ja, Gabriels udødelige hit “Sledgehammer”. Med udsigt til pause, lidt som at stå af i Roskilde.

Gabriel har et sjovt, kompleks forhold til førnævnte So, for sangene derfra har indiskutabelt defineret en stor del af karrieren. Med dens nærmest sublime blanding af firsernes store arrangementer, med kloge tekster og hans unikke vokal på toppen.

Og naturligvis det helt modsatte, den stille klassiker “Don’t Give Up”, hvor Ayatta Witter Johnson, der også spiller cello i bandet, udfylder rollen som Kate Bush overbevisende.

Der bliver knebet en tåre her og der i den langt fra udsolgte sal.

Hvordan er mit liv?
Er jeg tilfreds med mit liv?
Hvis ikke, må jeg kæmpe videre.

Kompleksfyldt, fordi han helt indlysende er en evigt søgende, evigt eksperimenterende kunstner, som kun nødtvungent præsenterer en delvis hitparade.

Fænomenal trommeslager

Og kæmper gør Gabriel og band ihærdigt, og alt andet end febrilsk. Godt 14 dage inde i en turné, som strækker sig over nogle måneder, “måske længere, hvis jeg har kræfterne”. Med Gabriels faste trommeslager, den fænomenale Manu Katché.

Her spilles tungt, ikke for at spille tungt, men som bandets puls og rytme, der også sagtens kan være blid og indsmigrende.

Peter Gabriel ved, at en stor sal og et tusindtalligt publikum ikke kan spises af med ren lejrbålsrundkreds, så han bevæger sig rundt og gestikulerer obligatorisk til publikum, som bliver varmere og varmere.

Vi får også et bredt udvalg af de hits og sange, som den 50-årige karriere har budt på.

“In Your Eyes” (første ekstranummer) efter bl.a. “Red Rain”, “Big Time” og “Solsbury Hill”.

Og aftenen slutter med “Biko”, også for at minde folk om, at der er andet i livet end en utrolig veloplagt Peter Gabriel foran et utroligt veloplagt band og publikum.

Produktionens gennemtænkte og storslåede lys, video og effektbombardement er kommet til vejs ende på denne velduftende forårsdag.

Og det er nok et spørgsmål om, hvornår vi igen får lov at høre Peter Gabriel sige “tusind, tusind tak” til os igen.

Hvis nogensinde.