NY BOG // ANMELDELSE – Er du også ’på’, fra du slår øjnene op?
Performance! Ordet leder tankerne hen på præstation, at optræde, om det er på en scenen eller på de sociale medier.
Vi performer på arbejdet, men også i familien, på Instagram eller Facebook, selvom vi ikke kalder vores gøren og laden for performance.
Hvad betyder det for os og vores liv, at vi føler, vi skal være ’på’ konstant?
Hvorfor accepterer vi, at 30 procent af danskerne har haft stress eller stresslignende symptomer indenfor det seneste år. Og hvorfor finder vi os i, at mennesker bukker under i hobetal og bliver syge af deres arbejde?
Det har konsulent og direktør Anne Ravn Grønholt i samarbejde med Jack J. Frederiksen blandt andet spurgt en række kendte og mindre kendte danskere om i bogen: ’Performancemennesket’, med undertitlen: ’Om at navigere i et præstationssamfund.’
Undervejs i bogen giver Anne Grønholt selv nogle bud på og gode råd til performance-mennesker, ligesom hun kommenterer de interviewedes indlæg og supplerer med egne erfaringer.
Forfatterne spørger indledningsvis, hvorfor vi accepterer, at 30 procent af danskerne har haft stress eller stresslignende symptomer indenfor det seneste år. Og hvorfor finder vi os i, at mennesker bukker under i hobetal og bliver syge af deres arbejde?
Hvorfor eksisterer der en forventning om, at vi skal performe for at være en succes? Ikke bare på jobbet men også i privatlivet.
Performancekulturen – hvad gør den ved os?
Det er store spørgsmål, der sætter tanker i gang.
De medvirkende i bogen forholder sig til performancekulturen generelt i samfundet. Ikke udelukkende de problematiske sider men også de positive ting, der kan være ved at konkurrere.
Forfatterne vil åbne en vigtig diskussion, i hjemmene, på arbejdspladsen, så vi kan blive klogere på os selv og hinanden. Og det kan man kun håbe, vil lykkes.
De fleste betragter familien og hjemmet som et sted, hvor man ikke behøver performe. Men når børn på seks år er modebevidste, og når forældre ikke kan leve uden at investere i en Silvercross barnevogn, fordi det signalerer, at man har styr på forældrerollen, er der også tale om performance, eller hvad?
Lola Jensen, der er familievejleder, siger:
’I mine børns barndom havde alle grydehår, brune eller orange bluser og fløjs overalls. Børnene lignede hinanden og tog ikke stilling til, om de var rigtige eller forkerte. I dag er det meget sværere at være barn, fordi man skal levere og præstere noget særligt.’
Al den perfektionisme, som performance har trukket med, betyder også, at nogle går til modangreb
Ordet performance får Lola Jensen til at tænke, at det drejer sig om: ’At komme frem, at være narcissistisk, omverden skal se og høre mig. Performance er usund, når den tager magten fra mennesker. Hvis vi leverer uden at tage stilling til, at vi mister autenticitet og nærvær, fordi vi har for travlt med at komme fremad. Eller man føler sig koblet af, fordi man ikke kan følge med. Det ser jeg for meget af i vores tid.’
Til modangreb!
Lola Jensen nævner derudover, at al den perfektionisme, som performance har trukket med sig, også betyder, at nogle går til modangreb. Det kan være via bevægelser, der gør op med det perfekte, fx Instagrambølger som forsøger at få os til at acceptere at være os selv som mennesker. Lola frygter dog, at det ikke er en reel modbevægelse, men blot en anden måde at performe på.
Sociologen Emilia van Hauen udtrykker også, at den øgede fokus på, at vi skal perfome er en medvirkende årsag til, at mange kæmper med stress og angst i hverdagen. Klimaforandringerne kan også til dels tilskrives peformance-kulturen, da vores vækstfokus har skabt et samfund, der hele tiden ønsker at øge forbruget på alle parametre.
’Vi lever i en hverdags performance kultur- KPI-kultur (Key Performance Indicator) men som rettelig, ifølge Emilia, burde stå for: Konstant Pressede Individer.
’Hvis JEG fejler, og ikke lever op til at performe, står jeg helt alene med dette problem, jeg kan ikke forvente, at fællesskabet støtter mig’. Hun peger på at dette i virkeligheden er en af årsagerne til den stigende ensomhed blandt unge.
’Meget få mennesker er originale’, understreger hun. ’Flertallet af os er resultatet af de forventninger, der er i fællesskabet.’ Hun efterspørger en bedre balance mellem aktivitet og passivitet, og hvor det at modtage også er en heltegerning.
’Meget få mennesker er originale …. Flertallet af os er resultatet af de forventninger, der er i fællesskabet
Et lidt mere positivt blik på performancemennesket finder vi hos TV-værten Michelle Bellaiche:
’Peformance betyder for mig at optræde og formidle noget foran en større gruppe mennesker. Performance er ikke et negativt ord. I mit job gælder det om at præsentere noget, så andre lytter. Succeskriteriet er: Kan jeg få budskabet ud, lytter publikum?’
TV-vært og politisk kommentator Troels Mylenberg har denne refleksion:
‘Egoerne har altid været store i politik. Politikere har noget på hjerte, derfor vælges de. Men det er som om, det at performe er blevet mere intenst, og det er blevet alment at vise sig frem, så der skal mere til.’
‘Det virker, som omdet at være politiker er et meget personligt og individuelt projekt, hvor det før i tiden mere var fællesskabet, der var grundlaget og man var en del af en bevægelse. Bevægelsen er kun noget, når man er mange og bevæger sig i samme retning samtidigt. Det at stå alene er jo ikke meningen med politik.’
Fra sport til business – alle skal ‘performe’
Bogen kommer (selvfølgelig) også rundt om performance i erhvervslivet og i sportens verden.
Gorm Rasmussen er ejer af Carls Ras, en af Danmarks ældste grossistkæder indenfor værktøj mv.
Ordet performance forbinder Gorm Rasmussen med at levere på det aftalte og helst bedre. Evnen til at løfte sig ud over status qvo og udvikle. Performance er godt for en virksomhed, mener han, men erkender også, at fordi han er så peformance orienteret, er han endt med at ødelægge noget i sig selv:
’Jeg har fået en leddegigt-sygdom, som jeg sandsynligvis havde fået alligevel, men jeg har trigget den mange år før, fordi jeg ville performe, og derfor har presset kroppen over for lang en periode.’
Performance er et must for sportsudøvere, hvis de vil være nummer 1. René Holten Poulsen er kajakroer og har vundet medaljer ved OL. Han giver ikke op, før resultater er opnået. I 2016 gik han ned med PTSD og en depression. Han var ikke i stand til at tage vare på sig selv.
Jeg kommer til at tænke på, at jeg gør noget af eksterne årsager og ikke altid på grund af noget, jeg har lyst til. Jeg skal bevise mit værd overfor andre
Som han selv siger:
’Når man koncentrerer sig 100 procent om én ting, er der ting man ikke kan samtidig, og nogle gange er det at tage vare på sig selv.’
‘Men det er, som om omgivelserne har berøringsangst, når der står en stor mand, der er ked af det. I stedet for at få hjælp, blev jeg sat under pres, fordi vi snakkede om noget andet og flyttede fokus. Imens voksede problemet inde i mig, men jeg vidste det bare ikke.
Ungdommen kommer selvfølgelig også til orde.
Performancekulturen gør, vi at ser os selv udefra
Clara Ravn Hagstrøm er 23 år og humaniore-studerende på RUC. Om ordet performance siger hun:
’Jeg kommer til at tænke på, at jeg gør noget af eksterne årsager og ikke altid på grund af noget, jeg har lyst til. Jeg skal bevise mit værd overfor andre.’
Det sidste kapitel i bogen er en samling gode råd, huskeregler og øvelser, der skal tjene til at give læseren indsigt og klarhed.
I stedet for hele tiden at være bevidst om alle de muligheder, livet byder på, og som giver lyst til at performe, kan man måske skabe klarhed over, hvad der er årsagen til, at man starter hamsterhjulet, så snart man slår øjnene op.
Lad os håbe at bogen giver anledning til mange diskussioner og refleksioner, både på arbejdspladserne og i hjemmene. Ligesom elever i gymnasieklasser kan have glæde af at læse og debattere indholdet.
Hvad vil vi med performancekulturen?
Læs også Monica Krog-Meyers anmeldelse af Camilla Lindemanns bog ”60 med mere – livskvalitet har ingen alder” her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
