PER FROST // MINDEORD + POVCAST – En af de helt store i dansk rock er gået bort. Sent søndag 5. marts meddelte familien, at guitarist Per Christian Frost er død. Frost begyndte allerede at optræde og spille live som 13-årig, senere blev han en hjørnesten i Gnags, som han nåede at være medlem af i tre omgange. Musikskribent og foredragsholder Thomas Ulrik Larsens har skrevet nedenstående smukke mindeord. I bunden af artiklen finder du en POVcast med Per Frost, der fortæller om sin karriere.
Per Christian Frost 1954-2023.
Da jeg sent søndag aften læste, at Per Christian Frost var gået bort, var min første tanke, at der måtte være tale om en misforståelse.
Det er kun tre uger siden, jeg hørte Per og hans band i Portalen i Greve, hvor de spillede den sidste koncert på deres vinterturné. Per var, efter eget udsagn, let generet af en forkølelse, men det var ikke værre, end at det kunne klares med ”lidt næsespray og et par Iprener,” som han formulerede det fra scenen i starten af første sæt.
”Fortabte spillemænd,” kaldte Per selvironisk sig selv og bandet, formentlig vel vidende at titusinder af publikummer gennem årene har oplevet at finde hjem til tonerne af Pers guitar og de bands, han spillede i
Havde Per ikke selv nævnt forkølelsen, havde ingen bemærket, at guitaristen og sangeren fejlede det mindste. Både han og bandet leverede en fænomenal koncert, hvor gruppens overlegne sammenspil og Pers lige så levende og syngende guitar blev suppleret af lune anekdoter fra 50 års musikerliv.
”Fortabte spillemænd,” kaldte Per selvironisk sig selv og bandet, formentlig vel vidende at titusinder af publikummer gennem årene har oplevet at finde hjem til tonerne af Pers guitar og de bands, han spillede i.
De små historier, Per krydrede koncerten med, rummede ingen falsk beskedenhed eller hensigt om at imponere. Det var mere en indsigt i den menneskelighed, der ligger i at være rejsende musiker og de mange, ofte usædvanlige, oplevelser man får i det fag. Koncerten med Per og hans band i Portalen i februar var både et stykke musik- og livshistorie.
Efter koncerten talte jeg kort med Per ved hans interimistiske cd-shop, hvor han solgte eksemplarer af den nyligt udgivne live-cd samt en opsamling af studieskæringer fra de sidste 40 år.
Per Frost og Gnags
For et år siden spillede Per og bandet i Helsingør, og ved den lejlighed tog jeg to af de sammenspilsgrupper, jeg underviser i musikskolen i Rudersdal med til koncert.
Man siger ofte, at 13 årige ikke kan koncentrere sig i fem minutter uden at blive distraheret af digitale gadgets, men den aften sad alle ungerne i to timer dybt koncentreret og fulgte hver tone og bevægelse fra scenen.
Da vi næste gang havde time på musikskolen, var attituden hos ungerne komplet forandret i en retning, jeg godt vil vove at kalde professionel. Som en pudsig krølle på historien havde en af musikskoleungernes mor gået i gymnasiet med Per Christian Frosts søn.
Da jeg talte med Per i Portalen, nævnte jeg musikudflugten for ham, og han smilede glad og sagde: ”Det er jo vigtigt, børnene har noget at spejle sig i.”
Det virker surrealistisk, når jeg tænker på den vitale musiker og det rare menneske, jeg mødte for få uger siden. Inden jeg faldt i søvn i går, håbede jeg, at jeg ville vågne og opdage, at det bare var noget, jeg havde drømt.
Det fik jeg også selv af Per Christian Frost i midten af 80’erne, da jeg i konfirmationsalderen begyndte at gå til Gnags-koncerter og gik over til selv at købe mine lp’er. Det var tydeligt, både på plade og på scenen, at Per skilte sig ud, både med sit bærende guitar- OG bas-spil, og med en jordnær og varm udstråling. Gnags var danskrockens atletikhold, og Per, som løb maraton og aldrig løb tør for energi på scenen, blev med sin blanding af god fysik og rolig karma et gigantisk forbillede.
Ved Gnags-koncerterne glædede jeg mig altid til de få numre, hvor Per overlod bassen til Peter AG og forvandlede sig til leadguitarist. Det var stunder, som overgik barnets utålmodige venten på juleaften.
Jeg udforskede Gnags’ udgivelser baglæns – pladerne, som kom før Er du hjemme i aften? var ikke noget for mig – og fulgte dem i de næste mange år. Per var en musikalsk designer i bandet, som både leverede bunden og toppen i musikken; begge dele med ubesværet virtuositet.
Da jeg kom i 2.g valgte jeg den musikfaglige retning på gymnasiet, og jeg havde samtidig forelsket mig i Pers på det tidspunkt eneste soloalbum, lp’en Ned ad gaden fra 1979.
Vores musikklasse havde selvfølgelig sammenspil som en del af undervisning og pensum, og en dag tog pokker ved mig, og jeg aflyttede titelnummeret fra Ned ad gaden og udsatte det for en besætning på 15 musikere og sangere, så hele vores musikhold kunne spille med.
Pers muntre og groovy nummer om at suge gadens og byens indtryk til sig i sit eget tempo blev min egentlige debut som musikalsk arrangør. Senere, da jeg blev musikskolelærer, var der flere af Pers instrumentalnumre, som jeg vendte tilbage til i undervisningen. Et af dem var den akustiske ”Old Friend’s Back”, og et andet var klassikeren ”Green Leaves”, som også oprindeligt stammede fra Ned ad gaden, men som fandt sin absolutte form på Gnags Live Vol. 1.
… og udenfor Gnags
Det kom ikke som nogen overraskelse for mig, da Per Christian Frost takkede af i Gnags, selvom han vendte tilbage til bandet i en ny opstilling i 2015. Danske solister stod i kø for at få Per med som guitarist, live og i studiet, og hans solokarriere groede også langsomt men sikkert.
Da en række danske superguitarister fejrede Eric Claptons 70års fødselsdag i Amager Bio i foråret 2015, skrev jeg i min Facebook-omtale af koncerten, at Per Christian Frost var den eneste, som ikke overraskede mig, fordi han som sædvanlig var i verdensklasse. Og det passede, selv i et selskab, der talte blandt andre Aske Jacoby, Ivan Horn og Poul Halberg.
Her til morgen måtte jeg erkende, at det ikke var en drøm. Det er en meget trist følelse
Det var hjertevarmende og livsbekræftende at følge Per Christian Frosts udvikling i de senere år. Dels blev hans guitarspil og sangskrivning (samt evnen til at fortolke andres sange) endnu bedre og mere nuanceret, dels voksede han i rollen som kapelmester og ikke mindst frontfigur.
For hver gang jeg oplevede Per og hans band, var han groet nogle centimeter som solist, og ved den sidste koncert, jeg oplevede med ham, var han en fuldt flyvefærdig frontmand. Forkølelse eller ej. Og han lignede og lød som én, der havde mange, mange års musik i sig endnu.
Derfor er det et chok, at Per Christian Frost pludselig er gået bort. Det virker surrealistisk, når jeg tænker på den vitale musiker og det rare menneske, jeg mødte for få uger siden. Inden jeg faldt i søvn i går, håbede jeg, at jeg ville vågne og opdage, at det bare var noget, jeg havde drømt.
Her til morgen måtte jeg erkende, at det ikke var en drøm. Det er en meget trist følelse.
Jeg sender de bedste tanker til Pers familie og kolleger. Hvil i fred og tak for musikken og den uendeligt store inspiration.
Per Christian Frost – POVcast
For præcis et år siden besøgte POVs Jan Eriksen Per Frost i hans hus ved Risskov i Aarhus. Sammen optog de en podcast, hvor Per Frost fortæller om sine mere end 50 år i rock’n’roll. Han taler om sin baggrund, inspiration, vejen ind i rockmusik, de første år i musikmiljøet i Aarhus og selvfølgelig Gnags. Og om karrieren som solist. Lyt med her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
