TEATER // ANMELDELSE – Man føler sig hensat til en Otto Leisner quiz, hvor man skal gætte, hvem der taler sandt, hvem der lyver. Peer Gynt gør begge dele. På den ene side er Henrik Ibsens langdigt en klassisk tall tale en fornøjelig overdrivelse, på den anden side en retfærdiggørelse af digteren selv – hævder i hvert fald denne stærkt underholdende version.
Sammenligningen med quizshowet falder også let, når man som publikum har en cirka 20% chance/risiko for at blive involveret på scenen. Man kan sige nej tak, men ellers bliver man med et headset dirigeret til at komme med udråb, løbe på scenen og interagere med Morten Burian. Han arbejder fleksibelt og med humor, så amatørskuespillerne kommer til at se godt ud.
Og apropos det selvbiografiske i Peer Gynt, så leger forestillingen også med en fiktiv skuespiller, der blander sit liv ind i Henrik Ibsens/Peer Gynts. Det kan vi heller ikke stole på. Ligesom vi indlysende ikke kan stole på, at vores medpublikummer på scenen handler af egen vilje.
Få Peer Gynt på CV’et
Man kan miste overblikket, hvis man deltager, men det er sjovt. Og som Henrik siger: så kan du også skrive Peer Gynt på CV’et.
Om det er sandt? Det må du selv google
Derudover handler det om en viljestærk nordmand, der gør op med sin fortid, men stadig hænger fast i den. Om det er sandt? Det må du selv afgøre … eller google.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
