TEATER // ANMEDELSE – Takket være en helt sublimt spillende Patrick Baurichter i titelrollen og et energifyldt hold af dansere fra Dansk Danseteater, så lander Peer Gynt som en nutidig og moderne fortælling om en person i en verden, der for længst har mistet al fornuft og er gået amok i magtmisbrug, løgne og korruption.
Man kunne tro, at historien om Peer Gynt, denne mytiske skikkelse, denne egocentriske drømmer, denne antihelt, romantiker og løgner, forsvandt. Men sådan er det slet ikke i den halvanden time stramme fortælling på Skuespilhuset. Takket være en helt sublimt spillende Patrick Baurichter i titelrollen og et energifyldt hold af dansere fra Dansk Danseteater, så lander Peer Gynt som en nutidig og moderne fortælling om en person i en verden, der for længst har mistet al fornuft og er gået amok i magtmisbrug, løgne og korruption.
En Peer Gynt, der er på evig flugt i tankernes labyrint, i evige kampe med indre konflikter, på evig jagt efter sin identitet
Publikum bliver nærmest blændet af åbningsbilledet. Skarpt lys sendes ud i salen fra noget, der ligner et liggende lysbord. Peer Gynt ligger sammenbøjet, næsten nøgen, under bordet. Der er strygermusik. En danser presser sig frem under Peer. De rejser sig.
Danseren – måske en følgesvend, måske et alter ego, måske døden på lur – bevæger sig smukt omkring Peer. Senere bliver vi klogere på, at den tåspidsdansende person er med Peer det meste af tiden. Som følgesvend, som alter ego, som døden på lur. Danseren trækker lysbordet ud. Lyden af cello afbrydes af tordenbrag. Fra et lille hus på scenen kommer Mor Åse frem.
“Peer, du lyver!”
Scenerummet fyldes med råbende og dansende folk. I midten af det hele er Peer fanget som i en hvirvelvind.
Med Patrick Baurichter i titelrollen har Det Kongelige Teater virkelig lavet en genistreg
Bagtæppet kommer til syne. Et norsk bjerglandskab, som spejler sig. Et symmetrisk billede, som dem, der bruges i Rorschach-testen, når man skal lave en psykologisk test, som giver et bredt billede af personlighedsegenskaber og kognitiv funktionsmåde.
Peer tager sit tøj på, tager sin rygsæk på, tager sin kongekrone på. Han sprinter ud i den verden, som han vil erobre. Som han vil være konge i. Være kejser i. Igen er det tordenvejret, der afbryder, sammen med Mor Aases råben fra huset.
“Peer, du lyver!”
Fantasi, drøm og virkelighed
“Peer, du lyver” er åbningsreplikken i Henriks Ibsens dramatisk digt, der blev udgivet i 1867 og blev uropført i Oslo i 1876 med musik af Edvard Grieg.
Stykket, der er et af Ibsens første skuespil, er for længst skrevet sig ind i den europæiske teaterhistorie som et af de vigtigste nyskabende værker. I Peer Gynt rykkes der hele tiden på grænserne mellem det virkelige og det surrealistiske. Mellem løgnene og drømmene.
Peer Gynt er således også et af de stykker, som igen og igen bliver sat i scene på de europæiske teatre. Lige nu kan man blandt andet se Peer Gynt på Bertold Brechts gamle teater, Berliner Ensemble, hvor de sjovt nok har valgt at kalde forestillingen Der Lügenprinz (Lyveprinsen). I en opsætning, der i øvrigt kun varer 50 minutter. På Burgtheater i Wien spiller man ligeledes Peer Gynt, der med en kvindelig skuespiller i hovedrollen.
Dansen bliver medfortællende, fremfor at være små selvstændige værker
Alt dette for at fortælle, at Henrik Ibsens klassiker er et skuespil, der hele tiden er aktuelt, men ofte bliver udsat for nye fortolkninger, nye greb, nye rollebesætninger. Det hele fordi Henrik Ibsens oprindelige tekst indeholder så mange nuancer og er en nøgletekst om det moderne menneske.
“Peer, du lyver”, siger Mor Åse flere gange i begyndelsen af Anja Behrens bearbejdelse og iscenesættelse af Peer Gynt.
Med dét understreges denne version 2025’s tema. Forholdet mellem mor og søn. Mellem den enlige mor Åse og Peer. Mor er beskyttende med en ubetinget kærlighed til Peer, men hun er også præget af egoisme, hvor hun ser sin søn som en forlængelse af sit eget liv.
Peer flygter fra relationen og føler sig ofte skyldig. Han har dog arvet morens akavede forhold til den dybe kærlighed. Morens dødsleje bliver en slags katalysator for Peers erkendelse af sin egen egoisme og hans manglende evne til at engagere sig fuldt ud i livet og i relationer.
Peer Gynt, som er et menneske i 2025, i en verden, hvor eskapisme, virkelighed, ansvar og egoisme hele tiden mødes af individets rolle i forhold til samfundet.
Anja Behrens har ikke fjernet tekst med nænsom hånd. Hun – og holdet – har fjernet ord, passager, hele fortællinger, som havde de kørt en mejetærsker gennem Henrik Ibsens monumentale klassiker.
Et bud er, at der er fjernet op mod 2/3 af teksten. Sammen med Karin Gilles golde, nærmest sort-hvide scenografi (der i øvrigt har mange lighedspunkter med Aarhus Teaters opsætning af Ordet, som Anja Behrens selv iscenesatte og David Gehrt lavede scenografi til) er der skabt den perfekte ramme til at fortælle mor-søn-historien.
Fantastisk dans og skuespil
Med Patrick Baurichter i titelrollen har Det Kongelige Teater virkelig lavet en genistreg.
Jeg har længe haft et godt øje til den 37-årige (tillykke med fødselsdagen på premieredagen) Patrick Baurichter, og jeg forstår egentlig ikke, hvorfor han ikke for længst har fået ”det helt store gennembrud”.
I rollen som Peer Gynt er han et fund. Patrick Baurichter gestalter hele karakteren med vildskab, charme, følsomhed, råhed, frækhed, så man tænker: “Wow, Patrick ER Peer”.
Overfor sig har han mor Åse, der er så sikkert spillet af Karen-Lise Mynster, at man engang imellem tror, det er ens egen mor, der taler fra scenen. Hun kan om nogen skifte gear i sit skuespil, så mor Åse får den dualitet, som hører rollen til.
Den 1. februar fejrer Karen-Lise Mynster iøvrigt sit 50-års jubilæum som skuespiller i rollen som mor Åse.
I den ganske forkortede udgave spiller Fanny Louise Bernth, Karin Heinemeier og Elliott Crosset Hove forskellige roller blandt andet som kæresten Solveig, og som Troldedatteren og som faren. Alle tre glider ind og ud af deres forskellige roller, så man accepterer de enkelte forløb.
Det helt store tillæg til opsætningen er de fire dansere Hilde Ingeborg Sandvold, Lukas Hartvig-Møller, Amancio Gonzalez og Jessica Lyall fra Dansk Danseteater. Med enkelhed, elegance, alvor, smidighed, råhed og sårbarhed tager de os med ind i Peer Gynts fantasiverden.
Da Anna Balslev i efteråret iscenesatte Strindbergs Et drømmespil, syntes jeg, at dansen tog for meget fra Strindbergs vilde tekst. Måske har jeg lært. I hvert fald synes jeg danserne på minimalistisk og poetisk vis taler ind i Peer Gynts univers. Dansen bliver medfortællende, fremfor at være små selvstændige værker.
Et godt bud på ny fortolkning af klassiker
Teatret er i en evig diskussion om ny dramatik kontra klassikerne. Der er – og skal være – diskussion om, hvor meget der skal eller må laves om på de klassiske værker.
Som jeg har nævnt, så spiller Peer Gynt for tiden i Berlin under titlen Lyveprinsen. På Betty Nansen har man valgt at kalde en genskrivning af Shakespeares Trold kan tæmmes for En Polterabend. Man kan godt lave en paneldiskussion, om Det Kongelige Teater burde have kaldt Peer Gynt noget andet. Der er i hvert fald undladt så meget tekst og handling, at man nok ikke skal rejse rundt og fortælle, at man har set Henrik Ibsens Peer Gynt, hvis man kun har set denne version.
Denne forestilling er et nyt bud på en fortolkning af Peer Gynt. Jeg synes, Anja Behrens’ bud er vedkommende og interessant. Og med en slutning – som man selv må gå ind og se – rammer hun en Peer Gynt, der er på evig flugt i tankernes labyrint, i evige kampe med indre konflikter, på evig jagt efter sin identitet.
Hun rammer en Peer Gynt, som er et menneske i 2025, i en verden, hvor eskapisme, virkelighed, ansvar og egoisme hele tiden mødes af individets rolle i forhold til samfundet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
