BØGER // ANMELDELSE – Jair Melchior og Özlem Cekic, venner og ledere i Brobyggerne, viser, at det faktisk er muligt at arbejde sammen på tværs af konflikter. I deres nye bog deler de deres oplevelser og tanker om, hvordan vi kan skabe forståelse og dialog, selv når uenighederne er store.
De er i forvejen trygge ved hinanden, Jair og Özlem. De kender hinanden, er venner – og begge aktive i Brobyggerne, som Özlem Cekic startede sammen med Jairs bedstefar Bent Melchior i 2019.
Organisationen hedder ”Brobyggerne – center for dialogkaffe”. I dag er Jair bestyrelsesformand og Özlem er generalsekretær. De to tager rundt på skoler og på arbejdspladser for sammen at fortælle om Brobyggerne.
Siden Brobyggerne startede er der sat flere dialogprægede initiativer i gang: ‘Grøn Dialogkaffe’, der skal styrke dialogen om den grønne omstilling og ‘Fordomsbryderne’, der ”skal bygge bro mellem unge, der bor i udsatte boligområder og unge fra ikke-udsatte boligområder, så de mødes på tværs og uddannes som brobyggere”, altså morgendagens demokrater.
Og nu er de to hovedpersoner i en bog skrevet af Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt. Vi er på fornavn med Jair og Özlem. Der er rig lejlighed til at få stillet sin nysgerrighed, for ‘kan det virkelig være rigtigt, at en jøde og en muslim kan arbejde fredeligt sammen’?
Skridtet længere end dialogkaffe
Efter 7. oktober 2023, hvor Hamas invaderede Israel midt i en musikfestival, slog mange israelere ihjel og tog gidsler, er fjendtlighederne mellem palæstinensere og jøder eskaleret, ikke bare i Mellemøsten, men overalt. Også i Danmark.
Vi diskuterer meget, og er ofte uenige. Mellem os kan det larme og storme, men vi er aldrig usikre på hinanden
Efter at have læst bogen forstår man, at en jøde og en muslim godt kan samarbejde. Rent faktisk “står de to sammen midt på broen”, som en af dem siger, til trods for tilråb, hadefulde kommentarer og det årtusindgamle fjendskab.
De mener det virkelig, det med at lytte til den anden. Eller som de begge udtrykker det: Formålet med at de drager ud sammen, er at ”fremme dialogen og få deltagerne til at lytte til hinanden og søge at forstå den andens sorg og smerte”.
Her kan man tale om skridtet længere end at drikke dialogkaffe sammen. Kan man forstå den andens sorg og smerte, er det vanskeligere at være uvenner.
Det er en ny og vigtig erkendelse for mig, at vrede og had jo udelukkende handler om ens egen sorg og smerte. Kan man forstå ‘den andens’ sorg og smerte, så får vrede og had mindre plads.
Det gælder om ”ikke at grave grøfterne dybere, men insistere på den svære samtale om krigen, uden at det bliver en diskussion om, hvem man holder med.”
Det har endda styrket deres samarbejde, siger Jair: ”Heldigvis er vores samarbejde og venskab blevet endnu stærkere efter den 7. oktober. Vi har stået i mange svære situationer sammen, folk har vendt ryggen til os, men det har betydet, at vi har lært flere sider af hinanden at kende, og ikke mindst ved vi, når den anden er alvorligt ramt.”
Özlem er enig: ”Vores venskab er blevet mere fasttømret. Man kender først hinanden, når det virkelig gælder. Der opdager man, om man kan stole på den anden, eller om den anden er klar til at sælge én for egen vindings skyld. Vi bakker hinanden op. Ingen af os har behov for at tage solen fra den anden.”
Hun slutter: ”Vi diskuterer meget, og er ofte uenige. Mellem os kan det larme og storme, men vi er aldrig usikre på hinanden”.
Det kan de så glæde sig over, mens de kan konstatere, at vrede tilråb i endnu større grad fyger i luften udefra. Kommentarsporet på de sociale medier er voldsom læsning.
Özlem Cekic: Man tager ikke alle former for racisme alvorligt
De har begge oplevet et pres efter 7. oktober. Et krav om at vælge side og melde offentligt ud, hvor man står.
Jair: ”Når man vælger side, giver man den anden part ansvaret for krigen”.
Özlem siger: ”…jeg betaler en høj pris for at stå fast midt på broen. Jeg har grædt, råbt og skreget over de mails, opkald, tilsvininger på gaden og urimelige beskyldninger, jeg har fået. Jeg er stået op midt om natten og har skrevet lange svar, når folk har kaldt mig for et klamt zionistsvin, fordi jeg har haft et behov for at forklare mig. Men ofte taler jeg for døve ører, fordi folk ikke nødvendigvis er interesseret i at høre på mig, men er interesseret i at høre på sig selv.”
Da Jair hørte om overfaldet 7. oktober, tænkte han straks på sine to børn. Han sagde ”de skulle være forsigtige i den kommende tid, for det her kunne komme til at vare længe”, og til den yngste, at han skulle tage en hue eller en kasket over sin kippa (den jødiske hovedbeklædning), ”selvom det strider mod alt det, jeg står for. Jeg har altid insisteret på at gå med kippa alle vegne og ikke lade mig skræmme af ekstremister”.
Han frygtede, at sønnen kunne komme ud for en situation, hvor han blev chikaneret, uden at han havde en voksen ved sin side. Han ser frem til, at politikerne laver ”den handlingsplan mod antisemitisme, der omfatter alle minoriteter, som de har lovet siden 2022”.
Özlem er enig og synes, det er fantastisk, at Folketinget tager antisemitisme alvorligt og har lavet en handlingsplan, men ”problemet er, at man ikke samtidig tager andre former for racisme alvorligt. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har gentagne gange givet indtryk af, at en handlingsplan mod racisme er lige på trapperne. Nu har vi ventet i tre år. Siden er der lavet to handlingsplaner mod antisemitisme”.
Formålet er at fremme dialogen og få deltagerne til at lytte til hinanden og søge at forstå den andens sorg og smerte
Jair: ”Tidligere var det jøderne, man så sådan på. Lidt polemiserende kan man sige, at det har været heldigt for jøderne, at der er kommet så mange muslimer til Europa, at der er kommet en ny fremmed.”
Özlem: “Du mener, at der er kommet et nyt fjendebillede i Europa?”
Jair: “Ikke et nyt fjendebillede, men en ny fremmed, som er mere fremmed end dem, som har været her lang tid”.
Som man kan læse ud af citaterne her, så er det ikke en vanskelig bog at læse. Man skal ikke lade sig skræmme af emnet. Og hører man til dem, der siger: ”Jeg opgiver på forhånd, for den konflikt er jo gammel som Metusalem – det er umuligt at finde rundt i, hvem der er vrede på hvem!”, så er der stor hjælp i bogens sidste 26 sider. Et glimrende sted at starte, hvis man gerne vil forstå, hvorfor der er så mange stridigheder mellem palæstinensere og jøder. Og et godt sted at starte, hvis man vil finde en måde at skrue ned for al vreden.
PS: Regeringens handleplan mod racisme er nu udkommet. Du kan læse i den her. Der er ikke et ord om racisme mod muslimer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og