Arne Herløv Petersen: Tres år med haiku

af i Bøger/Kultur

HAIKU – “Haiku er for mig ikke en spændetrøje, men en sindstilstand”, forklarer Arne Herløv Petersen, der har skrevet – og oversat – haiku i en menneskealder. Han skriver digte på mange forskellige måder: Haiku er god medicin. En effektiv modvægt mod ordgyderi. Et poetisk rensemiddel.

Der skete så meget med mig på meget kort tid, da jeg kom i puberteten. Ud over alt det med pigerne, som jeg slet ikke kunne finde ud af, blev jeg overvældet af det, man kaldte kulturpubertet. Jeg begyndte at høre klassisk musik – Vivaldi og Corelli. Jeg begyndte at gå til kunstudstillinger – den første var med Klee, den anden med Kandinsky. Jeg læste Kafka og Joyce. Jeg begyndte at interessere mig for politik. Og jeg begyndte at skrive digte.

Digtene flød ud over alle bredder, Der var fletværk af associationer, der ikke førte noget sted hen. Der var en overflod af følelser og alt, alt for mange ord. Det var ikke engang kitsch. Det var bare alt det uigennemtænkte og ubearbejdede, der svulmede op i mig og ville ud.

Men så læste jeg i oktober 1959 en artikel på bagsiden af Politiken. Den handlede om haikudigte. Og så tænkte jeg straks: So ein Ding muss ich auch machen.

Jeg kunne ikke se noget formål i at tælle stavelser. Men jeg kunne se ideen i at høvle sproget ned til det mest nødvendige. Fjerne al pynt, alle vildtvoksende sammenligninger. Og finde det nøgne og rene sprog.

De blev ikke ret gode, mine første forsøg. To af de ikke helt håbløse lyder sådan her:

Rovdyr

En kat går gennem mørket
på bløde varme ben
Den lugter blod.

Oktobertræer

Træernes fejekoste
bores ind i himlen
fejer den ren.

Da jeg i 1960-61 var i USA læste jeg en masse haikudigte i engelsk oversættelse, og da jeg første gang fik nogle digte trykt i en antologi (Det lyse rum, Arena 1960) var der også et haiku-agtigt digt med:

Castilien 1938

Klippernes tavse okker;
et skræmt firbens øje;
størknet, rødt blod.

og i min debutsamling Digte (Borgen, 1962) var der et haiku-lignende kortdigt:

SAS-hotellet

Juniaften; tågegrøn.
Selv skyerne tar fejl
og går tværs gennem bygningen.

I min digtsamling Tegn (Thaning & Appel, 1973) er der et dobbelt-haiku

Årstider

Pæreblomster falder
Nattergalens klage
Umuligt at sove

**

Poppelblade falder
Vildgåsens klage
Umuligt at sove

Så gik der mange år, hvor jeg engang imellem skrev kortdigte, men for det meste skrev digte på andre måder.

I 2006 udgav jeg på Husets forlag Dugdråbeverden, en samling haikudigte af Kobayashi Issa, som jeg gendigtede ud fra ordrette oversættelser af Issa, justeret med de oversættelser, jeg kunne finde på sprog, jeg kan læse.

Digtsamlingen Kort, som jeg udgav i 2008, består, som navnet siger, af kortdigte, hvoraf en del er haiku eller i familie med haiku:

Regn

Godthåbsvej, natregn
Kørebanen bløder rødt
bløder gult og grønt

Jeg skriver stadig haiku og andre kortdigte, som disse fra 2013:

Det sner kun én gang
Grundsne. Bundsne. Barndomssne.
Én gang i dit liv.

*

Vinduer åbne
Gardinerne blafrer hvidt
Genfærd af barndom

*

Stille. Helt stille.
Og humlebiens brummen
er mere stilhed.

Jeg skriver digte på mange forskellige måder, med og uden rim og rytme. Korte digte, længere digte, mellemlange digte. Så jeg kan ikke kalde mig haikudigter. Men for mig er haiku god medicin. En effektiv modvægt mod ordgyderi. Et poetisk rensemiddel.

Nogle gange har jeg overholdt skemaet med 5-7-5 stavelser i et haiku, men for det meste vælger jeg at se bort fra reglerne.

Haiku er for mig ikke en spændetrøje, men en sindstilstand. Haiku er det magiske nu, evigheden i dugdråben. Den mystiske erkendelse af verdens enhed og samhørighed. Den dybe forståelse af, at alle levende væsener er sprunget fra samme rod, at vi er i slægt med alt levende omkring os, og at den store samfølelse fører til den store medlidenhed, hvor vi er med-lidende, når vi ser nød.


Illustration: Creative Commons/Michael Dorbec.

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.

Seneste artikler om Bøger