Orkanen Florence: Det ekstreme vejr

af i Viden

FLORENCE – Orkansæsonen på den nordlige halvkugle er i gang, orkanen Florence er gået i land på den amerikanske østkyst, og den amerikanske præsident Trump advarer i vanlig stil: Florence er ”tremendously big and tremendously wet”. Geograf Inge Ambrosius ser på orkaner – og især den, der huserer på den amerikanske østkyst lige nu, hvor 11 mennesker er døde og “katastrofale flodbølger” i skrivende stund vælter ind over både North og South Carolina.

Artiklen er opdateret lørdag med dødsfald og anden statistik, red.

Selv om præsident Trump ikke har helt ret i, at vi ikke har set noget lignende tidligere, Florence er i skrivende stund ”nedgraderet” til en kategori 1-orkan, så er tropiske orkaner enormt store og våde.

De er derimod ikke et unormalt fænomen, omend det er sjældent, at en orkan tager så nordlig en bane som Florence, hvor Washington D.C. risikerer at blive berørt af den voldsomme nedbør.

Spørgsmålet er om dette er en undtagelse, eller om vi i fremtiden risikerer, at flere områder vil blive ramt af de tropiske orkaners hærgen, og hvad er det, der gør de tropiske orkaner så ødelæggende?

Se udviklingen time for time på videoen nedenfor:

Den tropiske orkan

Det blæser på grund af forskelle i luftens tryk. Og det blæser altid fra højtryk mod lavtryk, jo større trykforskel jo mere blæst. Et lavtryk kan opstå på grund af opvarmning. Varm luft er lettere end kold luft, og derfor vil luft, der opvarmes, stige til vejrs (ligesom en varmluftballon), og så dannes der et lavtryk ved jordoverfladen, som naturen prøver at udligne ved at tilføre luft (blæst).

Når vand opvarmes, sker der en fordampning, men da temperaturen falder med højden, vil vanddampen på et tidspunkt omdannes til skyer, og i den proces frigives der energi. For at få energi nok til en orkan, skal fordampningen være meget kraftig – det vil sige, at vandet skal være meget varmt.

Samtidig skal jorden ”krumme”, så vinden bøjes/danner en hvirvel (derfor blæser det ikke på ækvator, hvor jorden er ”lige”). De ideelle betingelser for tropiske orkaner findes i et bælte mellem 5 grader og 23 grader nord/syd for Ækvator.

Vi kan indimellem mærke eftervirkninger af en tropisk orkan på vores breddegrader, hvis orkanen følger vestenvindsbæltet tilbage over Atlanterhavet

En tropisk orkan starter altid som et lokalt tordenvejr (som et dansk sommertordenvejr), men ”i sæsonen” (der er fra juni til november på den nordlige halvkugle og fra december til april på den sydlige), hvor vandet er meget varmt, kan tordenvejret tilføres så meget energi, at det udvikler sig til først en storm og til sidst en orkan.

Den vil følge en bane over havet, der er styret af højtrykkene nord og syd for ækvator. Det er det varme vand, der holder gang i orkanen, derfor er vindhastighederne højest efter lang tid over havet, og orkanen dør ud over land.

Vi kan indimellem mærke eftervirkninger af en tropisk orkan på vores breddegrader, hvis orkanen følger vestenvindsbæltet tilbage over Atlanterhavet, men da vandet her er koldere end i troperne, vil vindhastighederne aldrig nå de tropiske orkaners styrke, selv om det kan give kraftig blæst og storm.

For eksempel forandrede den tropiske orkan Bertha i 2014 vejret i Nordeuropa fra smukt sommervejr til ustadigt og blæsende efterårsagtigt.

Klimaet er under forandring

En fuldt udviklet tropisk orkan er kendetegnet ved ekstremt høje vindhastigheder, store mængder af regn og meget høje bølger. De tropiske orkaner er et naturligt fænomen, der hvert år opstår i Atlanterhavet, Stillehavet og Det indiske Ocean.

Men klimaet er under forandring, og det kan påvirke de tropiske orkaners styrke, antal og bane. Jo varmere det er, jo oftere vil der ske opstigning af luft, og jo varmere det er, jo højere vil vandtemperaturen være, så den globale opvarmning betyder, at der er bedre betingelser for dannelse af tropiske orkaner, og at orkansæsonen kan blive længere, og orkanerne kan ramme større områder.

Det ser ud til, at Florence bliver den kraftigste orkan, der nogensinde har ramt så langt nordpå

Men klimaforhold er komplicerede, så der er ikke en direkte sammenhæng mellem den globale temperatur og antallet af orkaner. For eksempel kan varm luft indeholde mere vanddamp end kold, derfor vil højere temperatur og en større fordampning ikke nødvendigvis medføre mere skydannelse og nedbør. Til gengæld vil nedbøren være kraftigere, når det regner. Der er simpelthen mere vand i skyerne.

Florence er et eksempel på en tropisk orkan, der løber udenfor det ”normale” orkanbælte, når den rammer den amerikanske østkyst og staterne North og South Carolina samt Virginia. Den har lørdag morgen udviklet sig til enen orkan i kategorien 4 og med en vindstyrke på 155 km. i timen.

”Det ser ud til, at Florence bliver den kraftigste orkan, der nogensinde har ramt så langt nordpå”, sagde Martin Stendel, der er klimaforsker ved DMI til DR.dk fredag.

De seneste prognoser viser, at Florence går i land i det sydøstlige North Carolina, og at ødelæggelserne kommer til at sprede sig langs kysten dér og langt ind i landet.

Orkanen er som nævnt blevet nedgraderet, men den kan alligevel give omfattende ødelæggelser

Det er ikke kun i Atlanterhavet, der opstår orkaner, faktisk har orkansæsonen der været relativ fredelig indtil nu. Det er anderledes i Stillehavet, hvor der har været flere meget kraftige orkaner, og hvor der netop nu er en på vej mod Filippinerne.

Ødelæggelserne

Men hvorfor er de tropiske orkaner så ødelæggende? Ja, der er selvfølgelig vindhastighederne. Når vindhastighederne når op over 32,5 m/s (120 km/t) taler meteorologerne om orkan, og selv om det blæser meget her i landet, er det sjældent, vi har orkaner.

Men de tropiske orkaner kan nå op på meget højere vindhastigheder, og derfor inddeles de i kategorier fra 1–5 efter Saffir-Simpson-skalaen:

Vindhastigheder af denne styrke kan naturligvis foranstalte omfattende ødelæggelser. Den berømte orkan i Danmark i december 1999 nåede næsten op til kategori 2 på Saffir-Simpson skalaen, men det er faktisk sjældent vindhastighederne, der giver de største problemer.

En orkan er trods alt hurtig, så de meget høje vindhastigheder er et kortvarigt fænomen. De store ødelæggelser skyldes i reglen den meget kraftige nedbør, der følger i et bredt bælte omkring orkanens bane og i de kystnære områder de meget høje bølger, der skyller ind over land som følge af vindstyrke og lavtryk.

Katastroferne opstår, når orkanen ”går i land”.  Jo mere bebyggelse, der findes i kystnære områder, jo større er risikoen

Da orkanen Kathrina i 2005 ramte New Orleans, var den en helt ”normal” tropisk orkan, der fulgte den bane, meteorologerne havde forudset, og da den ramte New Orleans var den nedgraderet til en kategori 3-orkan. Når den blev så katastrofal, var det fordi byens diger ikke var vedligeholdt, så de brød sammen, og store dele af byen blev oversvømmet og op mod 2000 mennesker omkom.

Det var også vandet, der medførte katastrofen, da orkanen Harvey ramte Texas i 2017: Den havde en styrke på 4, da den gik i land, men dødsfaldene og de enorme materielle tab skyldtes de store oversvømmelser, der ramte Houston.

De tropiske orkaner er et naturligt fænomen, og de næres af varmt havvand. Katastroferne opstår, når orkanen ”går i land”.  Jo mere bebyggelse, der findes i kystnære områder, jo større er risikoen.

Den globale opvarmning betyder derudover, at havvandstemperaturen stiger, og flere landområder vil ligge på ”orkanruten”. Havvandstemperaturen i Atlanterhavet er således usædvanlig høj i år, som det fremgår af denne figur:

Samtidig tyder noget på, at orkanerne bliver langsommere, og det er rigtig dårligt nyt:

”De seneste år er de tropiske orkaner begyndt at bevæge sig langsommere og langsommere. Og det er et kæmpe problem. De her langsommere orkaner bringer større ødelæggelser, hvilket vil komme til at betyde, at fremtidige storme bliver farligere og dyrere,”fortæller James Kossin, der er klimaforsker på Wisconsin-Madison Universitet, til DR.dk.

Han forklarer også at, at når en orkan bliver 10 procent langsommere på land, kan det betyde, at der falder dobbelt så meget regn. Der skal ikke mere til.

Som nævnt i indledningen advarer den amerikanske præsident om Florence, men måske skulle han også se på årsagerne til orkanernes hærgen?

Hvorfor bliver havvandet varmere, hvorfor bliver orkanerne langsommere og mere regnfulde?

Man kan jo håbe at mediernes og præsidents Trumps fokus på USA, og det forhold at Florence kan mærkes i Washington, også vil betyde et øget fokus på forebyggelse, for de tropiske orkaner er ikke ekstraordinære, men de rammer bredere og er dermed endnu et udtryk for en ny virkelighed med mere ekstremt vejr til os alle.

Om det kan få den amerikanske regering til igen at gå ind i kampen mod klimaændringer, er jo nok desværre tvivlsomt.

Hvis man er interesseret i at læse om hvordan det ekstreme vejr allerede viser sig, kan jeg anbefale DMI’s tema om Fremtidens ekstreme vejr.

Hovedillustration: Nasa/Flickr.

Jeg stammer fra Randers og er uddannet cand.mag i historie og geografi fra Århus Universitet i 1980, hvorefter jeg tog pædagogikum på Frederikshavn på gymnasium. Fra 1981 - 2006 underviste jeg på Aabenraa Statsskole og fra 2006 til 2016 på VUC Syd.

Nu skriver jeg især om klima og bæredygtighed og arbejder som frivillig
Jeg har boet i Aabenraa siden 1981, og privat er jeg gift og har tre voksne børn og fem børnebørn.

Seneste artikler om Viden