KOMMUNALPOLITIK // KOMMENTAR – Tendensen til at indsætte uengagerede og måske endda inkompetente politikere i de kommunale forsyningsvirksomheders bestyrelser er ikke bare uhensigtsæssig – den leder også tankerne hen på pamperi, mener Steen Hildebrandt, som efterlyser mere professionalisme på rådhusene.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvert fjerde år er der kommunalvalg i Danmark. På valgaftenen og i nattens løb foregår der rundt om i kommunernes rådhuse intense forhandlinger om den såkaldte konstituering: Hvem skal være borgmester, og hvem skal være formand for og medlem af diverse udvalg, råd og nævn mm.?
Undertiden er det, der foregår, meget lidt smukt. Parallelt er der en tillægsproces: Hvem skal have en lang række bestyrelses- og formandsposter i kommunale og halvkommunale virksomheder af forskellig slags, fx såkaldte forsyningsvirksomheder? Denne del handler ikke primært om politik, men om penge i form af betydelige honorarer.
For et enkelt kommunalbestyrelsesmedlem kan honoraret for disse eksterne poster godt beløbe sig til flere hundrede tusinde kroner om året
Af indlysende grunde har disse poster en meget stor interesse for de folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, politikerne – bl.a. fordi der her som nævnt udbetales mange hundrede millioner kroner i honorarer til de folkevalgte politikere, der altså i tillæg til deres medlemskab af kommunalbestyrelsen således også får tildelt ét eller flere af disse bestyrelses- og formandsposter i de eksterne virksomheder.
For et enkelt kommunalbestyrelsesmedlem kan honoraret for disse eksterne poster godt beløbe sig til flere hundrede tusinde kroner om året.
Her har vi altså en lang række virksomheder, der formelt og af forskellige årsager helt eller delvist ejes af en kommune, men som et langt stykke af vejen fungerer som en tilsvarende eller lignende privat virksomhed.
Tantebestyrelsen på tilbagetog
En virksomhed, uanset ejerform, har en øverste ledelse, der har ansvaret for virksomhedens strategi, politik, daglige ledelse og drift. Principielt er der i sådanne virksomheder to slags og to lag ledelser. Der er en øverste strategisk ledelse – bestyrelsen. Og der er en øverste daglig ledelse – direktionen.
Historisk set har mange af de private virksomhedsbestyrelser været, hvad der ofte er blevet betegnet som tantebestyrelser, dvs. grupper af mennesker uden særlig – om nogen – indsigt i virksomhedsledelse. Det var mennesker, som var medlemmer af den pågældende bestyrelse, fordi de var i familie med nogen, kendte nogen, eller bare fordi der i sammenhængen var en tradition for ét eller andet.
Bestyrelsen mødtes en gang imellem og fik forelagt regnskaber, budgetter og andet, som de formelt tog stilling til, hvorefter man spiste en frokost eller en middag og fik udbetalt et honorar. Bestyrelsen havde ingen reel betydning.
Sådanne bestyrelser findes endnu, men i mange, måske efterhånden i de fleste, private virksomheder spiller klaveret ikke sådan længere.
Virksomhederne har for længst indset og mærket behovet for at have, hvad man så efterhånden kalder en professionel bestyrelse, dvs. en bestyrelse, der består af mennesker, der kort sagt har forstand på virksomhedsledelse, økonomi, finansiering, jura, strategi, en branche, på internationale forhold etc.
Ét af vore mest erfarne bestyrelsesmennesker, Torben Ballegaard Sørensen, kalder det i sin bog med samme titel for værdiskabende bestyrelser.
Sagt på en anden måde: En professionel, dygtig og erfaren direktion kan ikke undvære en professionel bestyrelse. En bestyrelse og en direktion udgør tilsammen ledelsen af en professionel virksomhed.
En professionel virksomhedsledelse består således af disse to komponenter – en bestyrelse og en direktion. Sådan er det, og sådan burde det selvfølgelig også være i alle kommunale forsyningsvirksomheder og lignende. Men sådan er det ikke. Snarere tværtimod.
Derfor sidder direktionerne i disse kommunale virksomheder efter hvert kommunalvalg og venter på, hvad man bliver enige om i nattens løb inde på rådhuset, dvs. hvem bliver medlem af lige netop min virksomheds bestyrelse? Hvem er de? Hvad kan de? Hvad vil de?
Vil de kunne udgøre en reel og værdifuld bestyrelse, man som direktion kan være tryg ved, være glad for, og som man kan forvente et professionelt og tydeligt mod- og medspil fra? Kan de med andre ord udgøre en værdiskabende bestyrelse? Det er det, der er spørgsmålet.
Det siger sig selv, at nogle af de politikere, der på den måde bliver udpeget til en virksomhedsbestyrelse, er fuldt ud egnede til også at være medlem af en sådan bestyrelse, og lige så sikkert er det, at nogle er komplet og aldeles uegnede.
Både fagligt og professionelt uegnede, men nogle vil desuden være uengagerede og ikke særligt motiverede, fordi deres interesser og engagement ligger andre steder, fx hos vælgerne. Jeg gætter på, at et flertal af disse politisk valgte bestyrelsesmedlemmer i dag ud fra faglige kriterier og bedømmelser burde udskiftes.
Bestyrelser er ikke ens
Nogle vil indvende: Hvis et menneske kan være medlem af en kommunalbestyrelse, kan det vel også være medlem af en anden bestyrelse. Men det er lige netop ikke tilfældet. Det er her, kæden hopper af.
En kommunes øverste ledelse, kommunalbestyrelsen, er og skal være en demokratisk valgt forsamling. En kommune er en del af det danske demokrati. Alle borgere, groft sagt, kan vælges til kommunalbestyrelsen. Her handler det nemlig ikke om uddannelse, ledelseserfaring mm., men om værdier og holdninger, om politik. Det er demokrati. Alle er egnede.
Derved forlænger man demokratiet ind i sammenhænge, der netop ikke handler om demokrati, men om professionel virksomhedsledelse
Men demokratiet hører selvfølgelig op, når vi kommer til den enkelte virksomhed. Virksomhedsledelse handler ikke om demokrati, men om faglighed, økonomi, digitalisering, bæredygtighed, regnskaber, budgetter, forretningsudvikling, strategi, konkurrence, internationalisering, investering, teknologi mm.
Selvfølgelig skal der være en forbindelse mellem ejeren, dvs. kommunen, og virksomheden, og det er denne forbindelse, som man, i en misforstået tænkning om den enkelte virksomheds ledelse, udmønter ved, at en række politikere udpeges til at sidde i de pågældende virksomheders bestyrelser.
Derved forlænger man demokratiet ind i sammenhænge, der netop ikke handler om demokrati, men om professionel virksomhedsledelse.
Klækkelig betaling i kommunen
Selvfølgelig er der en forbindelse mellem kommunen som ejer af en forsyningsvirksomhed og selve forsyningsvirksomheden, men denne forbindelse er i realiteten tilstrækkeligt beskrevet og konkretiseret i de vedtægter og andre formelle beskrivelser og bestemmelser vedrørende forholdet, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen og tillige eventuelt reguleret på anden vis, fx via egentlig lovgivning mm.
Vi er fremme ved den egentlige og alvorlige konklusion: Alle disse kommunale eller delvist kommunale virksomheder bør ledes af professionelle ledelser, dvs. både professionelle bestyrelser og – selvfølgelig – professionelle direktioner.
Man kan gisne om, hvad det koster samfundet i tabt kvalitet, produktivitet, konkurrenceevne mm., at rigtig mange bestyrelser på denne måde består af mennesker, der åbenbart og indiskutabelt er inkompetente, uegnede – og i nogle tilfælde tillige uengagerede – i forhold til de opgaver, de formelt set varetager, og som de i øvrigt tillige får en klækkelig betaling for i form af betydelige årlige honorarer. Dette bør ændres.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
