MINDEORD – På denne triste tirsdag uden sol og sommer vil jeg kort mindes Ole Neumann, Lille Per, der forleden gik bort.
Meddelelsen om hans død kunne ikke undgå at gøre et vist indtryk på mig, der som generationer af andre danske børn – også mine egne – er vokset op med familiefilmene, der tegner billedet af et Danmark, der aldrig har eksisteret: et land, hvor det altid var ”sommer, sol og søndag”, og hvor alle banditter (der sjældent var så slemme endda) nok i sidste ende skulle få deres bekomst!
Som Lille Per sagde, når han mødte uret: ”Det brøs jeg mig ikke om”. Det er ikke mange dage siden, jeg derhjemme greb mig selv i at kommentere en politikers udtalelser med de berømte ord!
Lille Pers død gjorde måske også så meget desto større indtryk på mig, som jeg rent faktisk har mødt ham ude i den sort-hvide virkelighed. På Lindhardt & Ringhof, hvor jeg var redaktør, havde vi således i 1997 udgivet en biografi om instruktøren Alice O’Fredericks, der blandt meget andet havde instrueret Far til fire-filmene. En af bogens centrale primærkilder var selvfølgelig Ole Neumann.
Må der være evig sommer, sol og søndag der, hvor Ole Neumann nu befinder sig
Vi holdt reception for bogen i Filmhuset, og da receptionen lakkede mod enden, udbrød en af forfatterne – Allan Mylius Thomsen – pludselig: ”Der kommer Lille Per”. Jeg så mig omkring i lokalet, men kunne ikke se nogen Lille Per – indtil det gik op for mig, at det måtte være den midaldrende mand, der lige var trådt ind i lokalet.
Ole Neumann var på det tidspunkt kun lige knap 50, men så allerede noget brugt ud – et langt liv som misbruger havde sat sine spor, men han havde stadig Lille Pers tindrende klare øjne.”
Ikke desto mindre virkede han denne dag både glad, sund og rask – måske fordi han levede sammen med en alternativ behandler, der tydeligvis var god for ham og også ledsagede ham denne dag.
Som bogens redaktør og gammel ’fan’ fik jeg en længere snak med Ole Neumann, der slog mig som en yderst venlig og beskeden mand.
Han havde bestemt ikke noget imod at tale om sin barnerolle, men ville lige så gerne tale om sin senere karriere som musiker. Bl.a. fortalte han om dengang, hans band spillede i Sofiekælderen på Christianshavn, og hvor han mødte Franz Beckerlee fra Gasolin’, der var lige så starstruck: ”Er du ikke Lille Per!?”
Ole Neumann bekræftede også det indtryk, jeg havde fået af ham under arbejdet med bogen: som en tænksom fyr, der var yderst bevidst og reflekteret om eksempelvis sin sociale baggrund, og hvad den havde betydet for hans liv og karriere. Senere fik han da også på et andet forlag sin helt egen bog, hvilket han bestemt fortjente.
Jeg tror ikke, livet som Lille Per altid har været let. ”Det er ikke let at være nogen”, som Dan Turèll skrev, men det er tydeligvis ikke let at have været barnestjerne. Tænk bare på Jes Holtsø, Børge i Olsen-Banden, eller helt aktuelt: Robert Hansen. Som en anden stor dansk barnestjerne, Pusle Helmuth, Danmarks Shirley Temple, skriver i den biografi, jeg også havde fornøjelsen at udgive på Lindhardt & Ringhof: ”Pas godt på dem. De er meget sårbare. For livet som barnestjerne er en voksenrolle”.
Nu er et langt liv som ham, der var Lille Per, slut. Må der være evig sommer, sol og søndag der, hvor Ole Neumann nu befinder sig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.