OL // AFBUD – Det canadiske olympiske udvalg meddelte mandag morgen, at det ikke vil sende et hold til OL i Tokyo i 2020 . Hermed bliver Canada den første nation, der trækker sig fra legene i lyset af de stigende bekymringer om sikkerheden efter udbruddet af den globale COVID-19 pandemi. Den olympiske komités præsident Thomas Bach er under enormt pres for at give efter for kravene om en udsættelse. Japans premierminister Shinzo Abe udtaler sig nu for første gang om muligheden.
WASHINGTON D.C. – Canadiske embedsmænd meddelte via flere internationale medier søndag nat, at landet har besluttet sig for ikke at tillade deres atleter at deltage i sommer-OL i år. Landet opfordrer Den Internationale Olympiske Komité til at udsætte legene indtil 2021.
Og efter i ugevis at have insisteret på, at OL vil finde sted i sommer, lod flere kilder tæt på den olympiske komité forstå, at de nu “overejer en udsættelse”, hvilket i givet fald ville være første skridt henimod enten en udsættelse eller en regulær aflysning.
Thomas Bach siger, at en aflysning “ikke er en option”, men meddelte samtidig i et brev, at der ville komme en “endelig beslutning om udsættelse” indenfor 4 uger. POV har talt med sportskilder i Japan, som udenfor referat erkender, at udsættelsen eller aflysningen nærmest er en kendsgerning
POV har talt med sportskilder i Japan, som udenfor referat erkender, at udsættelsen eller aflysningen nærmest er en kendsgerning. “Vi kan ikke regne med andet end en kædereaktion efter Canada har meldt ud, og jeg tror, det handler om ikke at tabe ansigt for præsidenten (OL-præsidenten Thomas Bach, red)” lød det mandag morgen.
Thomas Bach, der beklæder titlen som præsident for den Internationale Olympiske Komité (IOC), og som har været under stigende internationalt pres for at udsætte legene, der skulle finde sted til sommer, skrev til de deltagende atleter søndag.
Her lød det, at “canceling the Summer Games altogether is not an option”. Han meddelte samtidig, at der ville komme en “endelig beslutning om udsættelse” indenfor 4 uger:
“Together with all the stakeholders, we have started detailed discussions today to complete our assessment of the rapid development of the worldwide health situation and its impact on the Olympic Games, including a scenario of postponement,” skrev Bach:
https://www.facebook.com/olympics/posts/10158259299349216
Brevet ser imidlertid ud til at have givet bagslag, eftersom det var denne formulering, der fik den canadiske olympiske komité til at meddelte, at landet ikke agter at sende et hold atleter til OL: ‘This is not solely about athlete health — it is about public health’, lød det fra canadierne, der uddybede således:
“With COVID-19 and the associated risks, it is not safe for our athletes, and the health and safety of their families and the broader Canadian community for athletes to continue training towards these Games. In fact, it runs counter to the public health advice which we urge all Canadians to follow.”
Afbuddet er et åbent slag i ansigtet på den kontroversielle præsident og samtidig det første land, der tager konsekvensen af en murren i krogene og betydelig utilfredshed både med komitéen og med formanden
“Det canadiske afbud er et åbent slag i ansigtet på den kontroversielle præsident og samtidig det første land, der tager konsekvensen af en murren i krogene og betydelig utilfredshed både med komitéen og med formanden.
Et par timer efter Bachs brev, men før den canadiske meddelelse, fortalte den japanske premierminster Shinzo Abe mandag morgen dansk tid til et udvalg i det japanske parlament, at en udsættelse af legene i Tokyo “kan overvejes, hvis begivenheden ikke kan gennemføres i sin helhed”.
Det er første gang, Shinzo Abe har udtalt sig offentligt om muligheden af en forsinkelse. Abe tilføjede, ifølge flere amerikanske medier, at en sådan beslutning vil være “svær at tage”, men at den i givet fald skal tages sammen med de aktive sportsudøvere, og at en aflysning “ikke er en option”.
OL 2020 må udsættes lyder det i USA – enorme summer på spil
I USA har såvel USA Swimming som USA Track & Field tidligere advokeret for en udsættelse af sommer-OL med et år.
Den tidligere OL-vinder, løberen Sebastian Coe, der er formand for World Athletics, som er den internationale moderorganisation track and field, har allerede skrevet et brev til Bach og komitéen, hvor han har udtrykt, at sommer-OL i juli og august efter hans og organisationens mening ikke er “hverken muligt eller ønskeligt”:
“No one wants to see the Olympic Games postponed but as I have said publicly, we cannot hold the event at all cost, certainly not at the cost of athlete safety, and a decision on the Olympic Games may become very obvious very quickly. I believe that time has come and we owe it to our athletes to give them respite where we can. And in this matter, I believe we can.”
Sent søndag nat kom der også en besked ind fra Australien.
Omend landet endnu ikke har meldt afbud som Canada, lød Ian Chestermans – the Australian chef de mission for Tokyo – besked, at Australien nu råder deres atleter til at “forberede sig på at deltage i 2021, og at der ikke vil blive sammensat et olympisk team i Australien: “It’s clear the Games can’t be held in July,” sagde han.
Sarah Hirshland, der er chief executive of the U.S. Olympic and Paralympic Committee meddelte også i en udtalelse sammen med Han Xiao, der er formand for de amerikanske atleters advisory board, at IOC’s brev var “an important step in providing clarity, but our athlete community continues to face enormous ambiguity surrounding the 2020 Games in Tokyo.”
The US Anti-Doping Agency ønsker også en udsættelse. Travis Tygart, USADA’s chief executive, siger til Washington Post: “We agree the Games should be postponed, unfortunately, up to a year in fairness to athletes whose lives have been upended and to ensure they don’t potentially become the dirtiest Games ever due to the significant reduction of anti-doping efforts due to covid-19.”
OL 2020 er ikke bare sport, men også ‘big business’. Et konservativt estimat af prisen for legene anslås at ligge i omegnen af 12.6 milliarder dollar. Dertil kommer tabet for IOC – der opererer som en non-profit organisation – og som tjener de fleste af sine penge på at sælge TV-rettighederne – omkring 5 millarder dollar
Så sent som i sidste uge samt 3. marts, da den olympiske komité holdt møde, har formanden ellers holdt fast i samme besked: “The IOC encourages all athletes to continue to prepare for the Olympic Games Tokyo 2020 as best they can.”
Det lader nu til endelig at være slut med den besked og hermed sætter en enorm, global maskine i gang, eftersom OL ikke kun handler om atleter, der skal forberede sig men også om alle de økonomiske stakeholders: firmaer, sponsorer, alle deltagerlandene, de nationale OL-komitéer og alle landene, som for manges vedkommende var klar med alle praktikaliteter for længst. Derudover vil både en udsættelse og en aflysning medføre enorme tab for værtslandet, Japan.
OL 2020 er ikke bare sport, men også big business. Et konservativt estimat af prisen for legene anslås at ligge i omegnen af 12.6 milliarder dollar. Dertil kommer tabet for IOC – der opererer som en non-profit organisation – og som tjener de fleste af sine penge på at sælge TV-rettighederne – omkring 5 millarder dollar.
I USA er det tv-netværket, NBC (ejet af Comcast), der har senderettighederne, og som betaler halvdelen af denne sum til IOC:
‘These are extraordinary and unprecedented times, and we fully support the IOC’s decision to step up its scenario-planning for the Tokyo Olympics, lød det mandag morgen dansk tid fra en NBC-talsmand: “We are prepared to stand behind any decision made by the IOC, the Japanese government, and the world health officials with whom they are working regarding the Tokyo Olympics.”
Topillustration: OL i Tokyo 2020 – Wikimedia Commons.
DU KAN LÆSE FLERE HISTORIER FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her