SPROGLOV // CANADA – Endnu et skridt mod fuld selvstændighed for Quebec-provinsen? En kontroversiel sproglov med totalitære tendenser blev indført i maj, hvor flertallets identitetspolitik i Quebec tromler mindretallene.
OTTAWA – Sidst i maj vedtog Quebec-provinsens parlament med overvældende flertal en ny lov med den officielle titel “Loi sur la langue officielle et commune du Quebec” (“Lov om fransk som Quebecs eneste officielle og fælles sprog”). Begrundelsen var, at der er behov for yderligere at beskytte det franske sprog.
Allerede i 1974 og 1977 blev det franske sprogs særstatus i Quebec introduceret. Men Quebecs regeringsparti siden jordskredssejren i 2018, Coalition Avenir Quebec, CAQ, argumenterer med, at det franske sprogs status og dermed den særlige quebecske kultur i provinsen i dag er truet på sin eksistens som en unik sproglig og kulturel ø i det store engelsksprogede nordamerikanske hav og derfor kræver yderligere beskyttelse.
CAQ kan bedst beskrives som en populistisk, nationalistisk, centrum-højre, autonomisøgende partialliance. Den blev dannet i 2011/12 og har sin vælgerbase uden for Montreal, i forstadsområderne, i småbyerne og i det rurale Quebec. Kun ét ud af de 74 CAQ-parlamentsmedlemmer har engelsk som modersmål.
Den nye lov skal være “begyndelsen på en stor sproglig relancering, som vil gøre det muligt for den quebecske nation at fortsætte med at udtrykke sin identitet og dele den med stolthed” sagde justitsminister Simon Jolin-Barrette, der også er minister for det franske sprog, til avisen Le Devoirforud for vedtagelsen.
Totalitære tendenser og sprogpoliti
Det franske sprog-regime, der tidligere omfattede virksomheder med flere end 50 medarbejdere, skal nu gælde for virksomheder ned til 25 medarbejdere. Det betyder mere bureaukrati. Canadian federation of Independent Business vurderer, at det betyder 20-50 timers ekstra arbejde om ugen for at leve op til loven om rapportering på fransk.
Selv om virksomhedsejeren er engelsksproget, så har medarbejdere krav på at kunne kommunikere på fransk. Al ekstern kommunikation skal foregå på fransk, eventuelt suppleret med engelsk. Alle relevante virksomheder skal dokumentere brugen af fransk, også hvor alle er fransksprogede.
Sprogloven lægger også op til, at privatpersoner rapporterer til myndighederne, hvis de får nys om omgåelse af lovens krav om anvendelse af fransk
En vidtrækkende bestemmelse i loven gør det muligt for inspektorer at aflægge besøg for at tjekke, om virksomhederne lever op til lovens krav. Montreal-advokaten Pearl Eliadis har til avisen Globe and Mail peget på, at kontrolbesøg vil kunne finde sted uden angiven grund. Hun mener, at loven svækker retstilstanden for virksomheder.
Sprogloven lægger også op til, at privatpersoner rapporterer til myndighederne, hvis de får nys om omgåelse af lovens krav om anvendelse af fransk.
Færre engelsksprogede junior-universiteter/colleges
CAQ-regeringen er blevet bekymret over den stigende tilgang til disse uddannelsesinstitutioner, også af elever, der har afsluttet det fransksprogede gymnasium. Regeringen har for nyligt skrottet en bevilling til udbygning af en af de engelsksprogede institutioner.
Andelen af unge, der optages på disse skoler, skal nu begrænses, og den nye lov introducerer også et krav om mindst tre kurser på/i fransk på de engelsksprogede institutioner. Studerende, hvis forældre selv er uddannet på engelsk, vil kunne tage kurser i fransk som andetsprog. Alle andre vil skulle tage andre fag (f.eks. biologi eller historie) på fransk. Det krav forventes at gøre de engelsksprogede institutioner mindre attraktive.
Krav om fransk kommunikation
Den nye lov kræver, at offentlige institutioner kommunikerer med borgerne på fransk, inklusive inden for sundhedssektoren. Den anglofone lobbyorganisation, Quebec Community Groups Network, frygter, selv om justitsminister Simon Jolin-Barrette henviser til undtagelsesbestemmelser i loven, at et meget stort antal engelsksprogede borgere vil miste muligheden for at tale med deres læge om deres sundhedsproblemer på engelsk.
Det vil forøge krisen i den allerede stressede sundhedssektor i Quebec, mener organisationen.
Ikke alle dommere ved Quebec-domstole behøver længere at kunne beherske de to officielle føderale sprog, engelsk og fransk, som det kræves i resten af Canada. Den nye lov kræver, at virksomheders retsandragener sker på fransk, eller med fransk oversættelse.
Ny-kolonialisering af de oprindelige folk
Den nye sproglov er blevet kritiseret fra mange sider. I en leder i avisen Toronto Star henvises til De Forenede Nationers Deklaration om Menneskerettigheder. Alle rettigheder er lige og udelelige. Og man kan ikke øge én gruppes værdighed ved at reducere en anden gruppes værdighed, understreges det i avislederen.
Repræsentanter for de oprindelige folk i Quebec henviser til, at de allerede er tosprogede med deres egne oprindelige sprog og typisk engelsk som andetsprog. Da de som børn blev sendt på de religiøse kostskoler blev de pålagt at lære engelsk og havde ikke mulighed for at lære fransk. At tvinge dem nu til at annamme det franske sprog og den quebecske kultur er udtryk for en ny-kolonial holdning, sagde Grand Chief Kahsennenhawe Sky-Deer fra Mohawk Council til Canadian Press under en demonstration 14. maj med tusindvis af mennesker i Montreal.
“Quebec-regeringen vil beskytte fransk, men vi, de oprindelige folk, har samme behov for at beskytte vores sprog,” argumenterer han.
Med kravet om flere franskkurser i de engelske colleges frygtes det, at færre fra de oprindelige folk vil få en videregående uddannelse i Quebec.
Anglofone i demonstration i Montreal
Lovens krav om at nyankomne skal lære fransk på seks måneder, så kommunikation med offentlige myndigheder derefter kan foregå på fransk, kritiseres af indvandrerorganisationer som helt urealistisk.
Allerede ved den gamle sproglov var det sådan, at medmindre forældre selv havde været i engelsksproget skole, så skulle børnene indskrives i fransksproget skole.
Demonstrationen den 14. maj, hvor mange med engelsk som modersmål deltog, var ifølge en leder i Globe and Mail “en højst usædvanlig handling udvist af en samfundsgruppe, som ikke er kendt for at gå massivt på gaden (bortset fra, når der er playoff i ishockey).”
Andelen af Quebecs 8,6 millioner store befolkning, der har engelsk som modersmål er cirka 9 %. Tager man alle med i Quebec, der bruger engelsk som det foretrukne sprog, kommer vi op på cirka 14 %. For denne gruppe repræsenterer den nye sproglov en klar diskrimination af et sprog, engelsk, som ifølge den canadiske forfatning skal være ligestillet med fransk.
Forfatningsstrid under opsejling
Kritikere af loven insisterer på, at den bør prøves ved Canadas føderale højesteret. Men Quebecs regering mener, at det er udelukket, da man med den nye lov har påkaldt sig et særligt afsnit i Canadian Charter of Rights and Freedoms vedtaget i 1982.
Dennes Section 33 åbner mulighed for, at provinser gennemfører love på trods af (notwithstanding), at de måtte stride mod de rettigheder, der opregnes andre steder i Charteret. Quebecs premierminister, Francois Legault, henviser til, at det med Section 33 netop har været hensigten at sikre en balance mellem det føderale niveau og provinsernes relative autonomi. Han kalder afsnittet i forfatningen “the parlamentarian sovereignty provision”.
Det er påfaldende at se, hvor tøvende lederne af de føderale politiske partier har været med at tage klar stilling til Quebecs nye sproglov trods dens radikale konsekvenser
Premierminister Legaults nationalistiske politik er et fint oplæg til Quebecs parlamentsvalg i oktober. Han kerer sig tilsyneladende ikke om de stemmer, der kunne hentes blandt de engelsktalende, men spiller det etnisk-nationalistiske kort for at sikre fastholdelsen af flertallet i provinsparlamentet i Quebec-Ville.
Legault har også meldt ud, at man vil kunne bestemme hvilke nye immigranter Quebec mod tager, så man kan sikre, at en større andel af immigranter kommer med fransk i bagagen. Og samtidig insisterer man på også at få indflydelse på hvilke flygtninge, der sendes til provinsen af de føderale immigrationsmyndigheder i Ottawa.
Juraen er politisk
En intens juridisk diskussion er gået i gang om Section 33. Juristen Roy McMurtry, der var justitsminister i Ontario-provinsen fra 1975 til 1985 og en af medforfatterne til Charteret, siger til den nationale radio og TV-kanal, CBC, at det er en misforståelse, at Section 33 kan bruges som en kattelem for provinser til at undslå sig respekt for Charteret.
Da Roy McMurtry og andre udformede Section 33 var den ment som en balance-mekanisme mellem den lovgivende og den dømmende gren af staten, i den “usandsynlige situation”, hvor domstolen efterfølgende udsteder en afgørelse, som er “åbenlyst imod det offentliges interesse”.
Politisk fedtspil
Særligt det forhold, at Quebec-regeringen har anvendt Section 33 pro-aktivt for at undgå domstolsprøvelse påkalder sig protester. De fleste eksperter ser Section 33 som et instrument, der kun kan bruges, efter at en domstol eventuelt har hældt ny provinslovgivning ned ad brættet.
Der er ingen tvivl om, at det sidste ord ikke er sagt i denne juridiske disput med potentielt langtrækkende virkninger for Canadas sammenhængskraft. Kan en provins ensidigt sætte dele af forfatningen ud af kraft, uden at resten af Canada har mulighed for at reagere? I Quebec er der flere mod-initiativer på vej blandt de anglofone, advokatgrupper, politikere fra oppositionspartier og den traditionelt aktivistiske skolebestyrelse for de engelsksprogede skoler i Montreal.
Ifølge premierminister Legault er det nødvendigt med effektive midler for at sikre det franske sprog og den særlige quebecske kultur fortsatte eksistens
Men det er påfaldende at se, hvor tøvende lederne af de føderale politiske partier har været med at tage klar stilling til Quebecs nye sproglov trods dens radikale konsekvenser. Der er tilsyneladende for mange stemmer at miste i den næststørste provins Quebec, hvor et flertal af (den fransktalende del af) befolkningen støtter loven.
Ved valget til det føderale parlament i september 2021 var det kun repræsentanten for De Grønne, der tog klar afstand fra loven. De andre partiledere – fra De Liberale, De Konservative og fra det socialdemokratiske NDP – lavede fedtspil og talte om muligheden for at berørte grupper ville søge at bringe loven til prøvelse ved den føderale højesteret.
I et interview til Canadian Press i december 2021 var Canadas premierminister, Justin Trudeau, lidt mere tydelig, og kaldte Section 33 “a loophole that allows a majority to override fundamental rights of a minority”, og han ville ikke udelukke, at han ville anmode Højesteret om at se på sagen.
Men sidst i maj, lige efter lovens vedtagelse, skød den liberale, føderale justitsminister, David Lametti, i interview refereret i Hill Times spørgsmålet om at sende loven til Canadas Højesteret til hjørnespark. “Lad os først se, hvordan loven faktisk gennemføres”, sagde han. “Men”, tilføjede han ”vi vil forblive vagtsomme og skride ind, hvis fundamentale rettigheder krænkes.”
Hvor truet er fransk sprog?
Ifølge premierminister Legault er det nødvendigt med effektive midler for at sikre det franske sprog og den særlige quebecske kultur fortsatte eksistens. Legault henviser til målinger udført af opinionsfirmaet Leger for CAQ. En vigtig konklusion af undersøgelsen er, at “indvandrere, der ikke taler fransk, udgør den vigtigste trussel mod fransk sprog i Quebec.”
Men når det gælder det franske sprogs status i Quebec, så opererer premierminister Legault og hans koalition, CAQ, på et forkert grundlag, siger andre. Andre Coyne, kommentator i Globe and Mail, henviser til tal fra seneste folketælling i 2016. Godt nok, siger han, er andelen af befolkningen i Quebec, der angiver fransk som deres modersmål gået en smule ned fra 81 % i 1996 til 79 % i 2016, men, understreger han, andelen af befolkningen i Quebec, der kan tale fransk er historisk høj, nemlig 95 %. Og det er cirka 10 procentpoints højere end det var for halvtreds år siden.
Vive le Quebec libre
Spørgsmålet om provinsens selvstændighed er ikke nyt. Før 7-årskrigen fra 1756 til 1763 endte med britisk kontrol over Canada var Nouvelle France Frankrigs mest udviklede koloni. Selvstændighedsparolen har lydt mange gange. Berømt er også støtteordene “Vive le Quebec libre” formuleret i en tale af den franske præsident de Gaulle under hans besøg i Quebec i 1967. I løbet af 1960’erne og 1970’erne voksede en separatist-ideologi sig stærkere.
Quebec er i nyere historie af flere omgange defineret som “a distinct society”, et samfund med et særligt sprog, kultur, retstradition og religion (katolicisme i modsætning til resten af Canada, som hovedsagelig er/var protestantisk af forskellige afskygninger).
Da premierminister Pierre Trudeau i 1971 lancerede multikulturalismen som politisk projekt, afveg man i Quebec og talte i stedet om interkulturalisme, hvor andre kulturer accepteres, så længe man accepterer den quebecske kultur som den toneangivende (Se artikel om Canadas multikulturalisme, POV International 25.11.2021).
CAQs leder, nuværende premierminister Francois Legault, beroligede i 2014 Quebecs indbyggere, før hans parti kom til magten, med at han aldrig ville sende spørgsmålet om Quebecs uafhængighed til ny folkeafstemning. Han henviste til, at debatten om uafhængighed gennem de sidste halvtreds år har bremset Quebecs økonomiske og politiske udvikling. På trods af forsikringerne ser mange Legaults nye lov som et reelt skridt mod selvstændighed for Quebec. Det er afprøvet før. Forslag om Quebecs uafhængighed blev ved folkeafstemningerne i både 1980 og 1995 afvist med et snævert flertal.
Når Legault taler om den “quebecske nation”, er det uklart, hvem han refererer til. Er det alene de fransktalende i Quebec? Ønsker Legault reelt at presse ikke-fransktalende ud af provinsen, så en mere homogen nationalstat kan skabes? Ikke-fransktalende var afgørende for at folkeafstemningen i 1995 endte med et nej til selvstændighed.
En af de mange kritikere af Legaults projekt er Tom Mulcair, kommentator ved CTV-kanalen. Efter sproglovens vedtagelse var hans vurdering klar. Legault går efter separation med Canada. Det umiddelbare mål er at sikre CAQ et nyt flertal ved Quebecs parlamentsvalg i oktober. Det strategiske sigte er separation, vurderer Mulcair.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
