EU // DEBAT – Dansk Metal ser fire gode grunde til, at en kommende regering bør få EU-domstolen i tale i spørgsmålet om det EU-direktiv om mindsteløn, som blev vedtaget i oktober.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
November måned blev skudt i gang med et af de mest nervepirrende valg til Folketinget i nyere Danmarkshistorie. Nu afventer vi med spænding, at der bliver dannet en ny regering i vores land.
Vi ved ikke, hvor lang tid regeringsforhandlinger tager. Men vi ved, at der venter mindst én afgørende europapolitisk beslutning for en kommende regering. For inden for den allernærmeste fremtid skal Danmark tage stilling til det EU-direktiv om mindsteløn, som netop er blevet vedtaget i Bruxelles.
Direktivet blev vedtaget i oktober under store protester fra blandt andet Danmark. For mens løn og overenskomster i Danmark altid har været et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter, vil det nye EU-direktiv nemlig nu åbne op for at gøre løn og overenskomster til et spørgsmål for EU-politikere. Det er sprængfarligt.
Vi mener, at den danske model er for vigtig til at spille hasard med
Nu tikker uret så, og medlemslandene har to måneder til at gøre indsigelse imod direktivet. I valgkampen har en række partier tonet rent flag til forsvar for den danske model. Både Enhedslisten, SF, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har nemlig slået fast, at en kommende regering bør anlægge et såkaldt annullationssøgsmål ved EU-domstolen.
Tunge profiler som Karsten Hønge fra SF og Dansk Folkepartis Peter Kofod står blandt andet bag opfordringen. En samlet fagbevægelse anbefaler også at gå rettens vej. I Dansk Metal ser vi fire gode grunde til, at en kommende regering bør få EU-Domstolen i tale.
Præcis fortolkning af traktaten
For det første kan direktivet udfordre vores danske arbejdsmarkedsmodel. Vi er vant til i Danmark, at vores private overenskomstforhandlinger kører uden indblanding fra politikere. Den model bliver rost over hele verden. EU-direktivet vil konkret i artikel 4 lægge en EU-lovramme om vores overenskomstforhandlinger og dermed potentielt ændre den model, vi kender.
Heldigvis forsøger direktivet at forhindre, at der bliver indført en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Men vi har tidligere set EU-garantier blive undermineret. Det er heller ikke til at sige, hvordan dommerne i Luxembourg vil fortolke direktivet. Hvis Danmark bare uden videre accepterer direktivet, indebærer det altså en risiko for den danske arbejdsmarkedsmodel – både når det gælder løn og overenskomster.
For det andet er det tvivlsomt, om direktivet holder sig inden for traktatens røde linjer. Det står nemlig med flammeskrift i Lissabontraktatens artikel 153(5), at EU ikke må blande sig i lønforhold. Ligesom det også kræver enstemmighed, hvis EU skal blande sig i ”repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser”. Direktivet har derfor mødt løftede øjenbryn hos flere jurister. Hvis Danmark sidder på hænderne og ikke anlægger en sag, accepterer vi altså, at EU flytter sig ind på et område, som vi historisk har holdt ude i strakt arm og faktisk har ønsket at bestemme over selv. Det er farligt.
Hvis vi derimod anlægger en sag, tvinger vi EU-Domstolen til at forholde sig til, præcis hvordan traktaten skal fortolkes, og hvor de røde linjer findes
For det tredje har Danmark faktisk historisk netop sat foden ned på dette område. Mange husker nok dengang, Danmark stemte ”nej” til Maastricht og fik fire forbehold. Her fik vi også en tiltrædelseslov, hvor danske politikere skrev disse vigtige ord: ”For Danmarks vedkommende har det afgørende betydning at bevare aftalesystemets styrke på det danske arbejdsmarked.”
Det demokratiske, folkelige mandat bag vores EU-medlemskab er altså, at vi ikke samtidig vil lade EU-lovgivning underminere den danske model. At bede EU-Domstolen tage stilling til sagen er altså i tråd med vores historiske ønske helt tilbage fra dengang, danskerne stemte om Maastricht-traktaten om at passe godt på vores aftalemodel.
For det fjerde kan selv et eventuelt nederlag ved EU-Domstolen hjælpe Danmark. Vi håber naturligvis på at få direktivet helt eller delvis annulleret. Men selv i tilfælde af et eventuelt nederlag ved EU-Domstolen, vil EU-Domstolen altså komme i tale og dermed sætte røde linjer op for fremtidens tolkninger af direktivet.
Hvis Danmark derimod sidder på hænderne og ikke udfordrer direktivet, vil vi altså dermed acceptere direktivet uden videre. Så klapper fælden. Så har vi accepteret direktivet. Og så kan retspraksis udvikle sig derfra. Hvis vi derimod anlægger en sag, tvinger vi EU-Domstolen til at forholde sig til, præcis hvordan traktaten skal fortolkes, og hvor de røde linjer findes.
Meget taler altså for, at Danmark bør gå rettens vej med et såkaldt annullationssøgsmål. Vi ved dog også godt, at det kan have nogle politiske omkostninger at anlægge sådan en sag. Danmark kan naturligvis risikere at udfordre sine EU-venskaber på kort sigt. Det bliver op til en ny regering at afveje.
Fra Dansk Metals side er sagen meget klar: Vi mener, at den danske model er for vigtig til at spille hasard med. Så vi vil opfordre en kommende regering og det nye folketing til at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-domstolen og dermed gå rettens vej for at få pillet mindstelønsdirektivet af bordet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
