BØGER//ANMELDELSE – Mange af os har været i Rom. Endda flere gange. En del har også har været på en dagtur til Pompeii, og har der fået en slags smag for eller i hvert fald smagt på det syditalienske, selv om det er meget stærkt i turismens tegn. På vejen til Pompeii kører man som regel igennem Napoli, hvor man får historien om fodboldspilleren Maradona, der bragte det italienske mesterskab til byen, der ikke plejede at vinde over de norditalienske byer. Men ikke om de gamle kongeriger, som havde Napoli som hovedstad.
De allerfærreste har været endnu længere sydpå. Men det har Cecilie Marie Meyer. Endda rigtig meget, og hun har opdaget på den dybe måde, at Syditalien er en helt anden kultur.
Hun har tabt sit hjerte til kulturen. Først rent konkret til kæresten Marco, der er et af bogens omdrejningspunkter for Cecilie Marie Meyers skarpe, gennemborende og analytiske blik. Og dernæst, mere overført, til stedet, hvor hun har boret sig ind for at leve og være til, på en anden og muligvis rigere måde, end hun var i Allerød, hvor hun stammer fra.
Det er en af den slags bøger, der minder én om, hvilke bøger man aldrig rigtig har tid til at læse, men burde
Læsere af POV International vil kende Cecilie Marie Meyers pen fra adskillige bidrag, der netop oftest har haft udgangspunkt i Syditalien. De sansninger og refleksioner, hun har gjort sig nede i solen, har hun nu bundet sammen i en essaysamling, som er udkommet for kort tid siden.
Midt på dagen
Bogen hedder Mezzogiorno – et udtryk, der betyder midt på dagen, og som hentyder til det faktum, at livet mange steder tilsyneladende går i stå på det tidspunkt, når folk holder middagshvil. Men det er mere end det: ”At landsdelen både er et sted og en tilstand, røber ordet Mezzogiorno,” skriver hun (s. 11). ”
“Termen er i dag et yndet synonym for Syditalien, som bruges om de otte regioner, der i dag udgør Italiens sydligste del: Campania, Calabria, Basilicata, Puglia, Abruzzo, Molise og øerne Sardinien og Sicilien rummer en tredjedel af landets befolkning og dækker cirka halvdelen af Italiens areal. Her har invasioner og påvirkninger fra grækere, føniker, arabere, normannere og spanioler skabt en unik, kulturel arv, der adskiller sig markant fra resten af Italien og udfolder sig inden for alle samfundets facetter.”
Varmen og stilheden
Det er den kultur, forfatteren dykker ned i – og kommer omkring en meget stor del af dens facetter.
Cecilie Marie Meyer er i forvejen forfatter til hele tre bind i Politikens Turen går til-serie, nemlig Sardinien, Sicilien, samt Napoli og Syditalien, men Mezzogiorno er ikke en rejsebog.
Det er som nævnt en sansende essaysamling, det kan næsten ikke være andet. Den helt bestemte, syditalienske varme og den helt bestemte, syditalienske stilhed, når der er stille og larm, når der ikke er, emmer bogen af på hver eneste side
Hun fortæller om livet hos sin tidligere svigermor, om de forskellige steder, hun har boet, og de gader og strande, hvor hun har gået. Hun trænger gennem bl.a. udsyn til Elena Ferrante og den mindre kendte italienske forfatter Anna Maria Ortese helt ind, hvor vi kan se ”de usynlige grænser”, der går gennem byernes kvarterer og folkegrupper.
Hun fortæller om de sociale sammenhænge, om de mennesker, der altid er med, når man møder andre mennesker, og hun fortæller om den syditalienske mand:
”Jeg bliver aldrig træt af at observere den syditalienske mands krop i det offentlige rum. For han står aldrig blot ret op og ned for blot at stå. Han poserer. Op ad lygtepæle, hjørner, biler, døre. Og denne stationære form for catwalk udgør en helt særlig kategori, når han læner sig op ad en anden syditaliensk mand.” (s. 244)
Og om mange andre ting. Om kakerlakker, døden, døre og nøgler, Madonnaen, altså Jomfru Maria, som har en særstilling i samfundet. Om italienerens omsorg for fordøjelse og farlige nakkesmerter. Om kærligheden, Capri, den blå farve, artiskokker, muslinger. I alt 24 kapitler, fremadskridende, sansende, essayistisk, vidende og smukt. Et kapitel handler om det særlige mandlige broderskab.
Det er en af den slags bøger, der minder én om, hvilke bøger, man aldrig rigtig har tid til at læse, men burde tage sig tid til. Netop derfor er det godt, at den findes. For den handler om livet, og hvordan der er, sådan et sted, hvor man har. Tid.
LÆS ALLE JAKOB BRØNNUMS TEKSTER HER
Foto: Castelbuono, Syditalien (Wikimedia Commons)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
