metoo norden Anna Kölén

Ingen vil tro dig – en af Nordens første #MeToo-romaner

i Bøger/LIGESTILLING af
#METOO-LITTERATUR // ANMELDELSE – Svenske Anna Köléns debutroman “Ingen kommer att tro dig” er en af de første #MeToo-romaner i Norden og handler om en kvinde, hvis liv styres af et overgrebstraume. Forfatteren – der selv har været tæt på den voldtægtsdømte ”kulturprofil”, Jean-Claude Arnault, en hovedperson i skandalerne omkring det Svenske Akademi – skriver romanen på baggrund af egne erfaringer og behandler, hvorfor en kvinde, der har været udsat for overgreb, holder mund i årevis. Og hvad det betyder for hende og hendes relationer til kæresten. Bogen er spændende som en krimi, underholdende med en uventet humoristisk og selvironisk tone – og vigtig som et samtidsdokument, siger Lærke Reddersen. 

”Derinde venter han. Den mand, som journalisterne egentlig er interesserede i. Jeg er bare den kvinde, som har anklaget ham for at have begået en forbrydelse, som ingen vil tro på, at han har begået.” Daphne skal passere gennem et stort medieopbud på vej ind i en retssal, og herefter springer vi til 14 måneder tidligere, hvor vi får starten på fortællingen om det overgrebstraume, der styrer hovedpersonens liv.

Sådan indledes Anna Köléns debutroman, én af de første #MeToo-romaner her i Norden. Og lad den ikke blive den sidste! Der er masser af litterært stof at hente fra #MeToo; det vidner også denne lille, fine roman om. Den hjælper os til at blive klogere på et emne, de fleste helst vil undgå – at tænke på og tale om.

Erfaringer fra dramaet i det Svenske Akademi

Anna Kölén arbejder i dag som dramaturg på Dramaten i Stockholm og har dermed ”tekst” som sit arbejdsområde. Men i romanen her bygger hun delvis på egne erfaringer, som én af de kvinder, der har været tæt på ”kulturprofilen” Jean-Claude Arnault og hans kone, poeten Katarina Frostenson – begge to forbundet med skandalerne omkring Det Svenske Akademi.

Kölén arbejdede gennem flere år på Forum, det litterære mødested, som Arnault drev, og hvor Kölén stod i baren. Hun er derfor også én af de mange kvinder, der blev interviewet i journalist Matilda Gustafssons prisbelønnede reportage i Dagens Nyheter om de krænkelser, Arnault udsatte unge kvinder for gennem mange år.

Anna Kölén MeToo

Sidenhen gik Kölén også ud med hans navn i forbindelse med den udredning om sekretessbrott (brud på fortrolighed), der blev rettet mod Arnault, og hun fortalte, hvordan han havde afsløret såvel Elfriede Jelineks som Harold Pinters Nobelpris for hende.

Det var advokaterne, der bad samtlige kvinder om at gå ud med hans navn, fordi anonymiseringen blev brugt som undskyldning for ikke at tage vidnesbyrdene alvorligt.

Dermed bidrog Kölén til, at Arnault blev sat for en domstol og siden fængslet – men manden har for længst overstået sin dom og lever i dag som en fri fugl! Kölén har udtalt, at hun følte, hun var i en position, hvor netop hun kunne navngive. Hun har aldrig haft en relation til Arnault. Han har gramset og taget på hende, men hun har ikke noget stort traume, men derimod en tryg familie og karriere, hun var ikke afhængig af ham, havde aldrig optrådt på hans scene på Forum. Så hvis ikke hun turde, hvem skulle så turde?

Tavshedskulturen

Kölén har udtalt, at det, der fik hende i gang med at skrive romanen, var den vrede, hun følte, da fokus efter #MeToos begyndelse mere og mere kom til at handle om navngivningen af et fåtal kendte mænd. Der opstod en fortælling i medierne om, at #MeToo blot bestod af beskyldninger mod mænd.

Men for Kölén handlede #MeToo og Akademi-skandalen først og fremmest om, at hun forstod, at første skridt i #MeToo må være, at vi kvinder er nødt til at bryde den tavshedskultur, vi lever i, for at en strukturel forandring kan ske. Og kvinder skal turde anmelde overgreb for at opnå revolutionen, der medfører, at retssamfundet tager hånd om alle de her sager.

Medierne fortæller en historie om, at #MeToo indebærer en udlevering af mænd. Men Kölén oplever, at meget få mænd er blevet navngivet, og hun opfordrer til, at hvis man er blevet udsat for overgreb, skal man anmelde det. Man har ret til at blive mødt med værdighed og at føle sig tryg.

Historien er også ideel til samtaler om grænsesætning og samtykke

”Da jeg voksede op, talte man om voldtægt som en skæbne værre end døden, og indstillingen var, at det ikke kunne betale sig at anmelde det, for så ville der bare blive snakket om, hvad man havde på af tøj, og hvor meget man havde drukket. Det har ændret sig – eller er i gang med at blive ændret, hvis vi ikke opgiver denne her kamp.”

Anna Kölén betoner, at bogen er ren fiktion, selvom vi nok er et par stykker, der mistænker noget andet. Men med fiktionen håber forfatteren at nå bredt ud om et vigtigt og aktuelt emne, og hun har en tro på, at fiktionen kan ligge tættere på sandheden end virkeligheden, fordi man bliver friere i en fiktiv fortælling. Det er også lettere for læserne at tage en bog til sig, der har en spændingsbue og en ganske lykkelig slutning. Her spiller forfatterens erfaring fra teatret helt sikkert ind. Man mærker, at Köléns ambition er at skrive underholdende om et svært emne.

Psykologiske dynamikker efter et overgreb

Romanens hovedperson, Daphne, studerer litteraturvidenskab på Stockholms Universitet, arbejder som bartender på en restaurant og møder sin kæreste, forfatteren Leo, som hun siden bliver gift med. Han introducerer Daphne i det litterære miljø, som han selv er en del af. Bid for bid lærer vi om Daphnes liv – fra hendes opvækst i provinsen til det overgrebstraume, der leder frem til retssalen, beskrevet i prologen. Siden barndommen har hun haft en følelse af ikke at høre til og ikke at blive troet på.

Men da #MeToo bliver et faktum, forstår hun, at hun én gang for alle er nødt til at indse netop det, hun så gerne vil undgå: At hun engang har været udsat for et overgreb. Og at hun må fortælle, hvordan det foregik.

Revolutionen er først lige begyndt. Og vi er langtfra færdige

Bogen er spændende som en krimi, underholdende med en uventet humoristisk og selvironisk tone – og vigtig som et samtidsdokument fra en periode, hvor #MeToo har fyldt i vores sind og i vores medier siden 2017 og stadig fylder os med nye vidnesbyrd om mænds overgreb på piger og kvinder.

Forfatterens klasseperspektiv lægger en ekstra dimension til spændingen – hvordan skal det gå den unge kvinde fra landsbyen i mødet med den unge mandlige digter fra den kreative overklasse? Undervejs prøver vi at forstå, hvorfor en kvinde i årevis holder mund om et overgreb begået mod hende, og hvad det gør ved kvinden og hendes relation til kæresten.

Historien vil kunne fortælles fra en scene som en kvindemonolog – med humor og vid med super aktuelt stof. Den egner sig til at blive opført for unge, der trænger til kundskab om de psykologiske mekanismer, som kan gemme sig i en kvinde, der har været udsat for overgreb. Historien er også ideel til samtaler om grænsesætning og samtykke.

Revolutionen er først lige begyndt. Og vi er langtfra færdige.


Anna Kölén: “Ingen kommer att tro dig”. Forlag: Romanus & Selling, 2021. Sprog: Svensk


LÆS MERE I POV OM #METOO HER


Topillustration: Anna Köléns nye roman er en af de første i Norden med et #MeToo-tema. Foto: Rawpixel

 

 

 

 

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Lærke Reddersen (født 5.6.1957), uddannet sceneinstruktør fra Dramatiska Instituttet, Stockholm, arbejdet som sceneinstruktør i Norge, Sverige og Danmark, arbejdet som underviser på diverse elevskoler, ansat som dramaturg og forlægger på flere teaterforlag, oversætter, production manager i Tivoli, dramaturg på diverse teatre i Norden. Initiativtager til #MeToo-Reading på Edison i december 2017.
Foto: Bjarne Stæhr.

Seneste artikler om Bøger