NY RAPPORT // NORD STREAM – Ny rapport afviser, at det skulle være USA eller Ukraine, der stod bag sprængningen af Nord Stream-gasledningen i 2022.
Det var en flot septemberdag lørdag den 7. september 2024, da jeg sejlede ud fra Nexø Havn sammen med den amerikanske fysiker og geopolitiske analytiker Benjamin Schmitt. Vi havde lejet en båd med en heftig motorkraft, der kunne sejle os 21 kilometer øst for Nexø.
Båden, vi havde lejet, bliver mest brugt af fiskere, der sejler ud for at fange laks og ørreder. Men denne dag stævnede vi ud i et helt andet ærinde. Vi skulle til det sted sydøst for Bornholm, hvor Nord Stream 2-gasledningen blev sprængt i september 2022.
Krateret i havbunden er et ar, som stadig er omgivet af international mistanke og uafklarede ansvarsforhold
Vores styrmand, Kim Finne, havde godt styr på positionen. Han havde været ved sprængningsstedet før, da den internationale presse meldte deres ankomst efter sabotagen. Han havde blandt andet sejlet derud med et kamerahold fra en britisk tv-station.
Da vi kom til stedet næsten to år efter sprængningen, kunne Kim vise os på ekkoloddet, at der på stedet stadig var et tre meter dybt krater, hvor der tilsyneladende var stimer af fisk og gode fangstforhold på 80 meter vand. Vi havde dog ikke fiskegrejet med. Vi var bare på stedet for ved selvsyn at forstå afstande og farvandsforhold.
Krateret i havbunden er et ar, som stadig er omgivet af international mistanke og uafklarede ansvarsforhold. Jeg stod der som dansk historiker og bornholmsk museumsinspektør og så ned i dybet, mens Schmitt interviewede og indsamlede data til den rapport, der nu netop er udkommet: Underwater Mayhem: Countering Threats to Energy and Critical Infrastructure Across the NATO Alliance and Beyond.
Rapporten, udgivet af University of Pennsylvania og skrevet af Schmitt i samarbejde med Michal Kurtyka og Alan Riley, kortlægger en række sabotageaktioner mod energiinfrastruktur, som har fundet sted siden 2022. Den handler om den ”skyggekrig”, som Rusland ifølge forfatterne fører mod Nato-lande, ikke med kampvogne og missiler, men med kabler, rør og sprængstoffer under havets overflade.
Da krigen i Ukraine kom til Bornholm
Bornholm spiller en central rolle i rapportens case study om Nord Stream-sabotagen, der fandt sted natten til den 26. september 2022. Fordi eksplosionerne havde fundet sted så nær Bornholm, måtte de stedlige myndigheder hurtigt reagere på meldinger om eksplosioner og koordinere med nationale myndigheder.
Det var, som om krigen i Ukraine pludselig kom helt tæt på
Bornholms Politi, med politikommissær Martin Preisz Gravesen i spidsen, reagerede hurtigt og meldte situationen videre til myndighederne i København. Få timer senere kunne man fra svenske skibe se det kogende hav, hvor metangassen boblede op. Dagen efter fløj et dansk F-16-fly fra Bornholm ud og fotograferede skaderne. Disse billeder gik verden rundt.
For Bornholm var det et geopolitisk chok, der pludselig havde ramt helt tæt på. Jeg selv og mange andre havde jo nok fulgt bygningen af Nord Stream-gasrørledningen. Men for de fleste havde Nord Stream nok ikke fyldt så meget. Det ændrede sig på dramatisk vis, og pludselig fandt Bornholm og bornholmerne sig i den internationale presses søgelys. Det var, som om krigen i Ukraine pludselig kom helt tæt på.
Rapporten afviser, at det skulle være USA eller en ukrainsk sejlbådsaktion, som nogle medier har spekuleret i
Faktisk kunne jeg i 2021 dagligt følge rørlægningsskibet, som i klart vejr tydeligt kunne ses på havet, når man kørte det sidste stykke af bakken ned mod Nexø. Jeg selv havde tænkt meget over det på grund af den geopolitiske situation, hvor Rusland truede Ukraine, mens EU og særligt Tyskland gjorde sig mere og mere energipolitisk afhængigt af netop Rusland.
Rapportens mediekritik
Rapporten afviser, at det skulle være USA eller en ukrainsk sejlbådsaktion, som nogle medier har spekuleret i. Særligt det ukrainske spor, der har været fremme i flere europæiske medier, møder i rapporten en detaljeret kritik.
Ifølge forfatterne er det teknisk usandsynligt, at en lille gruppe ukrainske dykkere fra dækket af en udlejet sejlbåd skulle kunne have gennemført en kompleks undervandssprængning i op til 80 meters dybde med så stor præcision. Dertil kommer logistikken – transport, placering og synkronisering af sprængladninger på to forskellige rørledninger i både dansk og svensk farvand – som vurderes at ligge langt ud over, hvad en uafhængig civil gruppe uden statslig opbakning kunne gennemføre.
Kabler, rør og forbindelser krydser Østersøens bund som et nervebundt af digital og fysisk energi
Forfatterne peger i stedet på, at Rusland sandsynligvis står bag. Særlig fordi russiske specialfartøjer, som netop havde kapacitet til ”seabed warfare”, i ugerne op til eksplosionerne havde opholdt sig i området. Dette er grundigt dokumenteret i dokumentarserien Skyggekrigen, produceret af DR og de øvrige nordiske public service-stationer. Desuden påpeges det, at Rusland har en historik med den slags operationer.
Rapporten udtrykker samtidig bekymring over, hvordan dele af den internationale presse – både i Europa og USA – har været for hurtige til at gengive teorier som den om den ukrainske sejlbåd uden en tilstrækkelig kritisk vurdering.
Rapporten fremhæver, at mediedækningen i nogle tilfælde har medvirket til at sprede forvirring og aflede opmærksomheden fra mere plausible aktører. Den kalder på en større ansvarlighed i formidlingen af uverificerede hypoteser, særligt når de omhandler komplekse sikkerhedspolitiske forhold med potentielt vidtrækkende konsekvenser. Ikke med sikre beviser, men med en vurdering baseret på en kombination af åbne kilder, maritime data og interviews med eksperter.
Det mest tankevækkende i rapporten er, hvor sårbar energiinfrastrukturen i vores del af verden er
Jeg selv var til stede under nogle af de interviews, Schmitt gennemførte med eksperter i militære og maritime forhold. De udtrykte samstemmende tvivl om, hvorvidt det på nogen måde kunne lade sig gøre at gennemføre sabotageaktionen mod Nord Stream fra en relativt lille, lejet sejlbåd. Jeg har siden haft lejlighed til selv at spørge andre eksperter i Søværnet, og alle har udtrykt stærk skepsis om sejlbådsteorien.
Sårbar kritisk infrastruktur
Men det mest tankevækkende i rapporten er, hvor sårbar energiinfrastrukturen i vores del af verden er. Kabler, rør og forbindelser krydser Østersøens bund som et nervebundt af digital og fysisk energi. Et enkelt snit med en undervandsrobot kan slukke for kommunikationen eller leverancen af el og gas. Det sætter ikke bare lys og varme ud af spil, men også demokratiets infrastruktur, som Benjamin Schmitt formulerede det om bord på skibet ud for Bornholm.
Bornholm lå under den kolde krig på grænsen mellem stormagternes interesser i Østersøen. En ø, der helt symbolsk lå mellem øst og vest. I dag er Bornholm igen blevet del af et frontafsnit. Ikke med pigtråd og skyttegrave, men alene i kraft af geografien med en kritisk beliggenhed midt i det indhav, hvor en ny form for krigsførelse finder sted. En krigsførelse, som potentielt kan lamme vores energi og kommunikation. Det er en påmindelse om, at historien aldrig forsvinder. Den forandrer bare form og vender tilbage, nogle gange med et brag under havet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og