BØGER // ANMELDELSE – Iben Albinus’ spændingsroman For rigets sikkerhed bygger på fortrolige samtaler med den kvinde fra FE, der blev anholdt på åben gade 8. december 2021 samtidig med tre mænd, hvoraf den ene var FE-chef Lars Findsen. Som vi ved i dag, faldt sagen fuldstændig fra hinanden, og sigtelserne blev droppet, men det gør ikke romanen mindre hårrejsende, skriver journalist Lone Kühlmann.
Det mest uhyggelige og skræmmende, man kan forestille sig, er, når dem vi stoler på og søger hjælp hos, i virkeligheden er fjenden. Vi plejer at kalde det kafkask efter den tjekkiske forfatter Franz Kafka, hvis roman Processen beskriver en gådefuld og mareridtsagtig virkelighed.
Udtrykket er fuldkommen dækkende for handlingen i Iben Albinus’ nye fortælling, For rigets sikkerhed.
En kvinde i en betroet stilling i Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, bliver uden forklaring trukket ind i forhør i månedsvis. Hun aner ikke hvorfor, og kan heller ikke få det at vide.
Den kollegiale stemning bliver afløst af en giftig mistro, der siver igennem alle afdelingerne, godt hjulpet af de nye ledere af typen, der er mere optaget af deres egen karriere end af tjenestens formål
I øvrigt må hun ikke kalde det forhør. Det er ”sikkerhedssamtaler”, for hvis det var forhør, skulle hun have at vide, hvad hun var mistænkt for, og havde ret til en bisidder. For at gøre det endnu mere absurd bliver samtalerne ført af to underordnede, hvoraf den ene er hendes protegé. Eller var indtil mareridtet startede:
”Du skal bare tilstå.”
”Men hvad er det, jeg skal tilstå?”
”Du skal bare tilstå, ellers kommer du til at fortryde det.”
”Er det her en afhøring? Så vil jeg have en advokat.”
”Det er ikke en afhøring. Hvis du ikke vil samarbejde, så bliver det værst for dig selv.”
Iben Albinus fortæller selv, at spændingsromanen bygger på fortrolige samtaler med den kvinde fra FE, der blev anholdt på åben gade 8. december 2021 samtidig med tre mænd, hvoraf den ene var FE-chef Lars Findsen. Som vi ved i dag, faldt sagen fuldstændig fra hinanden, og sigtelserne blev droppet, men det gør ikke romanen mindre hårrejsende.
Iben Albinus skriver fiktion, der ligner virkeligheden
Forfatteren gør meget ud af at understrege, at nok er hovedpersonen stærkt inspireret af kilden og de voldsomme oplevelser, hun var ude for under hele forløbet, men de øvrige karakterer er fiktive, og den farlige og risikable operation, som den erfarne hovedperson arbejder på gennem hele bogen, er frit opfundet.
Det må jeg sige, at jeg også inderligt håber. Ellers er det for forfærdeligt! Bortset fra det, er det nok klogt at understrege, at handlingen er frit opfundet i disse tider, hvor anklager om landsforrædderi hænger løst.
Som i virkeligheden begynder problemerne med en whistleblower, der fortæller om det dansk-amerikanske samarbejde, der går ud på at tappe danske kabler for data. FEs ledelse bliver hjemsendt. Romanens hovedperson, Anna Hartmann, der er højt respekteret og har mange års erfaring, får en meget eksplosiv henvendelse fra en højtstående russisk efterretningsmand, som hun kender fra Syrien.
Han har superhemmeligt afslørende materiale om Putin, føler sig truet, og vil gerne hoppe af. Anna er irriteret over whistlebloweren, som hun finder umoden og ret belastende. Men hun er mere optaget af dette mulige scoop end uroen i afdelingen, og hendes foresatte giver hende grønt lys for at sætte operationen i værk med alt, hvad det indebærer af farer, faldgruber, og millionudgifter.
Anna er ikke typen, som er optaget af work/life-balance. Det er ikke for meget at sige, at hendes arbejde er hendes liv. Begge hendes forældre arbejdede i forsvaret, og hun tager arbejdet for rigets sikkerhed meget alvorligt. Hun har voksne børn og en sød kæreste, men hun kunne ikke drømme om at forråde sin tavshedspligt. Familien ved, hvor hun arbejder, men det er også det hele.
Hun arbejder i døgndrift og får samlet et hold af specialister omkring sig. Men flere af hendes foresatte forsvinder uden forklaring, og der kommer en ny ledelse, som intet ved om efterretningsarbejde og kun er fokuseret på at finde frem til, hvem der lækker til pressen. Det er jo det, de blevet ansat til fra øverste sted. Statsministeriets departementschef. Med udsigt til belønning, når det lykkes.
Den kollegiale stemning bliver afløst af en giftig mistro, der siver igennem alle afdelingerne, godt hjulpet af de nye ledere af typen, der er mere optaget af deres egen karriere end af tjenestens formål. Iben Albinus er en mester i at præsentere en karakter med ganske få stringente sætninger, så vi klart ser en person, hvis evner og ambitioner står i et skærende modsætningsforhold.
Dem, der er farlige, fordi de altid er usikre og bange for deres eget skind. Jeg vil tro at alle, der har været på arbejdsmarkedet, har oplevet den slags ledere. Men forhåbentligt er det de færreste, der har været ude for, at der bliver stille, når de kommer ind i et lokale, eller at tidligere gode kolleger og måske ligefrem venner har travlt, undgår øjenkontakt og ikke har tid til at tale med dem.
Det sker for Anna, og det er næsten det mest uhyggelige og mest uforståelige i hele fortællingen. For hvorfor bøjer alle nakken og ser væk, når det er indlysende, at cheferne ikke aner, hvad de har med at gøre?
Anna må sygemelde sig med stress, og da hun kommer tilbage, oplever hun, at gribbene midlertidigt har kastet sig over nogle andre. Hun gør som de andre, ser væk og skammer sig. Man føler sig hensat til Sovjetunionen under Stalin. Men sådan er det måske at være spion?
Selv om vi læsere fra virkeligheden ved, at sigtelserne blev droppet efter et halvt år, er romanen hele vejen igennem neglebidende nervepirrende. Godt det er fiktion!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.