Nobelprisen i litteratur går i år til den engelske forfatter Kazuo Ishiguro. Han er født i Nagasaki i 1954, den mindre kendte af de to byer, der i august 1945 blev ramt af amerikanske atombomber. Som femårig flyttede han til England med sine forældre.
Ishiguro har skrevet både teater og noveller, men det er de syv romaner, der står centralt i hans forfatterskab. I dem finder man nogle af de mest gribende og sjæleligt dybdegående plotvendinger i de senere årtiers romanskrivning.
Nobelkomiteen, der består af de 18 medlemmer af Det svenske Akademi, de fleste selv forfattere, formulerer det elegant: “I romaner af stor følelsesmæssig kraft har han afdækket den dybe afgrund under vores illusoriske virkelighedsfølelse.”
Han har en særlig evne til at lade en almindelig generationsfortælling eller identitetsfortælling udspille sig og så stille den op i et scenarium, der rummer voldsommere følelsesmæssige ophobninger, end man næsten kan rumme.
De bortførte
En af romanerne, Vi forældreløse (2000), tager fat på den problemstilling, som har martret store dele af Sydøstasien i generationer, nemlig det, at det ene land bortfører det andet lands kvinder i en krigssituation og udnytter dem. I romanen lykkedes det ham at få læseren til ikke alene at bære tabets smerte i sin fulde udstrækning, men også længslens og svigtets. Den er elegant udformet som en privatdetektivs eftersøgning af sine sporløst forsvundne forældre og fører læseren til et flimrende Shanghai.
Slip mig aldrig (2005) er ligeledes en stor romanbedrift med et uforglemmeligt plot af dyb menneskelig indsigt. Gennem en lignende følelsesmæssig ophobning af dagligdags og almenmenneskelige livssituationer, som derefter tilføres en science fiction-dimension, der er helt rimelig som et scenarium i et samfund, hvor menneskerettighederne har fået et knæk. Resultatet bliver, at Ishiguro fremviser det menneskelige i al dets skrøbelighed og med den fulde smerte over overgrebet.
Den seneste roman, The Buried Giant (2015), foregår i eller kort efter det arthuriske England, altså i den dunkle periode af middelalderen efter Romerrigets totale sammenbrud. Med romanen rykker Ishiguro ind i fantasy-genren, samtidig at han med en alvidende fortæller og en række hovedpersoner skaber en ny form for kollektiv-roman.
Oscarnomineret
Ishiguros tidlige roman Kunstner i den flydende verden (1986) bærer en fortidshemmelighed ind i et kreativt menneskes udfoldelser. Det var den, der gav forfatteren sit gennembrud.
Det blev cementeret få år senere med Resten af dagen (1986), som blev filmatiseret med Anthony Hopkins og Emma Thompson, og i øvrigt otte gange Oscarnomineret. Den bedrift må Ishiguro siges selv at have overgået nu.
Topfoto: wikimedia commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
