Forberedelse, Morgen, Barndom

Sead Beli Husić 06.04.2017

FORBEREDELSE

Bøgerne ligger på bordet. Blyanterne
kan skære mig i hjertet. De rynker panden.
og spidserne knækker.

Fedtfinger på brillerne.
Friheden – tror jeg – og livet
vil noteres ned.

Titlerne glor på mig. Hånden ryster over
hvidheden, der mangler selvtillid.

Hvad har jeg gang i?
Forberedelse, selvfølgelig.

MORGEN

vandet stikker op af kaffekanden
i morges var himlen noget utæt

manuskriptet på bordet er sløret
af gårsdagens liv

nu vil jeg begynde at tænke på dig, tror jeg,
morgenen kunne nok begynde bedre
Ikke så forvirret

BARNDOM

Jeg kan huske jeg har haft en barndom,
men der var ikke noget legetøj
så jeg kender ikke fryden
når legetøj går i stykker.
Sådan en barndom ligner ikke noget.
Den er lige modsat barndommens væsen.
Det ser ud til at jeg er født i en tid
hvor civilisationer er klædt helt af.

Nogle tumper skændtes døgnet rundt
og forvandlede min barndom til et livagtigt minde.

I den barndom havde jeg alt.
Jeg havde både den rigtige blodtype og masser af legetøj
der ikke kunne gå i stykker. Jeg havde også et øje
der afspejlede civilisation eller
som civilisationen spejlede sig i.

Men jeg husker ikke om jeg var heldig nok
til at blive yngre end minderne.

Sead Beli Husić

Sead Beli Husić er født 1986 i Tuzla. Han tog kandidatgraden i bosnisk sprog og litteratur fra Tuzlas Universitet i 2010 med afhandlingen Lyrics and history in contemporary Bosnian-Herzegovinian poetry ─ Mile Stojic, the book Among Feuding Nations. Den blev publiceret i Motrišta nummer 71-72, 2013. Har indtil videre publiceret lyrik, prosa og essays om litteratur i Život (Sarajevo), Behar (Zagreb), Riječ (Brčko), Ligvazin (Tuzla) Bosanska pošta (Mysen, Norge; for bosniere i Skandinavien), Pismo (Sarajevo), Sarajevske sveske (Sarajevo), Putevi (Banjaluka) m.v. Hans historie Vand hjemlandet modtog tredjeprisen i Hjemlige spor, 2015, i Montenegro. Han udgav digtsamlingen På sporet af modernismen under Den 4. Internationale Lyrikfestival I Brčko. Ernad Osmić i sin præsentation af bogen: ”Den omhyggelige læser finder melankoli, fortrydelse, nostalgi og bedrøvelse, men også håb, skabt af selve skriveprocessen. Sagt med Lacans ord skjuler/undslipper man kun fra meningsløsheden og det Virkeliges trauma ved at nærme sig det og dets begivenhedskæder i sikker afstand fra kanten af horisonten”.