newspun 1. april

Verden får ny, digital valuta – Velkommen til NEWSPUN

i Featured af
POV 1. APRIL // FINANS – Verden får en ny fællesvaluta og al statsgæld slettes. Kun sådan er det muligt for verdenssamfundet at sikre fortsat vækst og velstand til verdens stadigt voksende befolkning. Den nye valuta – Newspun -bliver digital og endeligt udrullet efter en femårs overgangsperiode, mens al statsgæld slettes per 1. april. Claus Ankersen rapporterer.

“Vi skyldte alligevel pengene til os selv i det omfang, de overhovedet eksisterede, så alt i alt er den nye valuta et kæmpe skridt fremad”, udtalte den amerikanske finansminister Janet Yellen i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen. Den nye valuta kommer til at hedde: New Standard Planetary Unit, NEWSPUN – i daglig tale PUN.

Centralbankchefer fastlægger kursen

Newspun bliver i overgangsfasen bundet til mediankursen mellem den amerikanske dollar, euroen, den russiske rubel, den kinesiske yuan, samt den forholdsvist nye og mindre kendte verdensvaluta, QUID.

Beslutningen om at slette al statsgæld og indføre en ny global, digital valuta blev taget på et ekstraordinært møde i FN’s hovedkvarter i New York i går aftes. Her mødtes cheferne for de største landes centralbanker med finansministre og økonomiske vismænd for at underskrive aftalen om dannelsen af den nye valuta, som har været undervejs siden finanskatastrofen i 2008.

Digitale penge er kontrol

Chefen for den europæiske centralbank, Christine Lagarde, ser frem til den nye digitale verdensvaluta og er ikke ked af udsigten til at skulle sige farvel til euroen.

”Den blev aldrig ligeså stor, som vi havde håbet, især ikke i forhold til den franske franc, som kom før. Men med Newspun bliver det anderledes. Jeg er sikker på at den nye valuta vil danne grundsten for det kommende århundredes vækst og velstand”, siger den europæiske centralbankchef til Ritzau.

Også FN’s udviklingschef, Achim Steiner er tilfreds med aftalen, som ifølge FN vil give verdens borgere en højere graf af kontrol med egne finanser.

Penge bliver lig med sundhed

Den nye valuta bliver koblet til sundhedsappen på folks mobiltelefoner og kan på den måde bruges til at betale direkte for sundheds- og velfærdsydelser.

Råder man ikke over en smartphone, behøver man ikke at frygte for ikke at kunne benytte den nye verdensvaluta. Selv om al statsgæld slettes pr 1. april, 2021, vil man fortsat kunne bruge den møntfod, man plejer i en femårs overgangsperiode.

Chefen for den kinesiske folkebank, Yi Gang, beroliger eventuelle skeptikere med at produktionen af smartphones vil intensiveres i de kommende år, så alle mennesker på jorden vil eje en smartphone i 2026.


LÆS FLERE ARTIKLER AF CLAUS ANKERSEN FRA ÅRETS ANDRE DAGE HER


Topfoto: Luxstorm, Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, er du velkommen til at donere som du nu synes på mobile pay: 71844591

Claus Ankersen er forfatter til seksten bøger. Han skriver digte, prosa og non-fiktion, og arbejder med et tværkunstnerisk og internationalt fokus. Forfatteren er udgivelsesaktuel med digtsamlingen Dansen om pigkuglen - digte fra det covidcæne (Det poetiske bureaus forlag, 2021). Hans forrige udgivelse er River of Man - Indian Poems (Red River, 2020). En samling rejsedigte fra det store land. Bogen udkom i sommeren 2020 og er allerede blevet fornemt anmeldt, fx. i det Pittsburgh baserede Setu Magazine https://www.setumag.com/2020/08/book-review-river-of-man-indian-poems.html . Ankersens seneste danske bogudgivelse er det esoteriske langdigt, Det syngende hjertes triumf (Emeritus,2019). Claus Ankersen er uddannet antropolog, men har siden 2001 fungeret som forfatter, digter, journalist, kritiker, oversætter, redaktør og multikunstner. Ankersen er toneangivende i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og er jævnlig gæst på internationale poesi- og litteraturfestivaler, ligesom han er en erfaren foredragsholder og har gæsteforelæst på universiteter og i forskellige litterære og akademiske sammenhænge i flere lande. Han har optrådt, underholdt, oplyst, pirret, og rørt alle slags publika med performancelæsninger af egen poesi og litteratur på ølkasser og gadehjørner, på strande med pandelampe, i stormagasiner og på barer, han har optrådt på torve, i kirker, skoleklasser, aulaer, foredragssale og biblioteker, på tage og i koncertsale, på festivalscener, hospitaler og havnebåde, i kantiner, mellemgange og museer, foran ministre, ambassadører, skolebørn og voksne i alle aldre.
Udvalgt materiale er oversat til svensk, finsk, estisk, russisk, polsk, tjekkisk, ukrainsk, rumænsk, tysk, udmurtisk, bulgarsk, engelsk, usbekisk, spansk, malayalam og makedonsk.

Claus Ankersen er suppleant til bestyrelsen i Danske Skønlitterære Forfattere og arbejder særligt for styrket international litterær- indsats og samarbejde.

Seneste artikler om Featured