NYHED // POV OVERBLIK Når NATO i dag indleder sit topmøde i Ankara i Tyrkiet, bliver det med forsvarsudgifter, krigen i Ukraine og alliancens fremtidige afskrækkelse øverst på dagsordenen. Stats- og regeringscheferne fra NATO’s 32 medlemslande ventes at drøfte, hvordan alliancen kan styrke sit forsvar i en tid med fortsat russisk aggression og voksende krav om, at de europæiske medlemslande tager et større ansvar for deres egen sikkerhed.
Topmødet finder sted, mens USA’s præsident Donald Trump fortsætter sit pres på de europæiske allierede for at investere mere i deres eget forsvar. Samtidig har meldinger om amerikanske troppetilpasninger i Europa og en gennemgang af USA’s militære tilstedeværelse skabt usikkerhed om den fremtidige byrdefordeling i alliancen.
Derfor ventes NATO-landene at understrege, at de lever op til sidste års beslutning om at øge forsvarsudgifterne til fem procent af bruttonationalproduktet senest i 2035. Samtidig skal topmødet sætte fart på produktionen af våben og ammunition og styrke den europæiske forsvarsindustri, skriver Reuters.
Generalsekretær for NATO, Mark Rutte, ventes ved topmødet at fremhæve, at medlemslandene fortsat bevæger sig i retning af de aftalte mål om højere forsvarsudgifter, men at udviklingen er ujævn. Siden beslutningen om at hæve udgifterne til 5 procent af BNP i 2035 – presset frem af USA – har der udviklet sig et tydeligt skel mellem lande, der allerede øger budgetterne markant, og større økonomier som Storbritannien, Frankrig og Italien, der kæmper med at følge med, skriver Reuters.
Samtidig har NATO anslået, at europæiske lande og Canada brugte omkring 90 milliarder dollar mere på forsvar sidste år end året før, selv om flere stadig ligger langt fra de delmål, der skal føre frem mod 2035. Tyskland planlægger kraftige stigninger i sit forsvarsbudget, mens lande som Polen, Litauen og Estland allerede er tæt på de nye mål. I Storbritannien er en del af de varslede udgifter fortsat ufinansierede, mens Frankrig, Italien og Spanien følger mere gradvise spor. Samtidig advarer både NATO-embedsmænd og eksperter om, at lande, der bliver på omkring 2 procent af BNP, ikke reelt er på vej mod de aftalte målsætninger, og at der samtidig er usikkerhed om, hvorvidt forsvarsindustrien vil investere massivt uden garanti for vedvarende høje budgetter.
Ifølge tal fra NATO, så er det Polen, der bruger mest på sit forsvar, i 2025 lå tallet på 4,5 procent af landets BNP. Derefter følger Litauen, Letland og Estland. Danmark brugte sidste år 3,2 procent af BNP på forsvaret – samme tal som USA. Helt i bunden af NATOs opgørelse for 2025 ligger lande som Luxembourg, Tjekkiet, Spanien og Belgien, der ligger på 2 procent.
Krigen i Ukraine bliver et andet hovedtema. NATO-landene ventes at bekræfte deres fortsatte militære støtte til Kyiv, blandt andet gennem et samlet tilsagn om militært udstyr, træning og bistand til en værdi af 70 milliarder euro i 2026, og støtte på samme niveau i 2027.
Topmødet indledes få timer efter et omfattende russisk missilangreb mod Kyiv, hvor mindst 22 mennesker blev dræbt og over 90 såret. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj oplyste efter angrebet, at landets luftforsvar manglede de missiler, som kunne have skudt de russiske ballistiske missiler ned. NATO’s generalsekretær Mark Rutte fordømte angrebet og opfordrede medlemslandene til at levere det materiel, Ukraine har brug for.
Generalsekretær for NATO, Mark Rutte, ankom til Ankara i går, og på et pressemøde erkendte han, at ingen ved, hvad der skal til for at få Ruslands præsident Vladimir Putin til forhandlingsbordet. ”Jeg kan ikke forudsige, hvad der skal til for at få Putin til forhandlingsbordet. Jeg tror ikke, at nogen i dette rum kan forudsige det,” sagde Mark Rutte ifølge Politico. Han understregede samtidig, at Ukraine fortsat er klar til at forhandle. ”Volodymyr Zelenskyj er villig til at sætte sig til forhandlingsbordet med Putin i enhver ramme for at få afsluttet denne frygtelige krig. Indtil videre har Putin afvist det,” sagde NATO-chefen.
Ved siden af topmødet ventes Zelenskyj at mødes med Donald Trump for blandt andet at drøfte leverancer af luftforsvar og mulighederne for at øge presset på Rusland for at indlede reelle fredsforhandlinger.
Internationale nyhedsbureauer fortæller, at flere lande i løbet af topmødet ventes at fortælle om store indkøb og investeringer i deres forsvar. I formiddags meldte Danmarks forsvarsminister Jeppe Bruus (S) ud, at Danmark vil købe to maritime patruljefly af typen P-8A Poseidon for at styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten. Der er tale om avancerede amerikanske overvågningsfly med anti-ubådskapacitet, der har evnen til at identificere og bekæmpe fjendtlige flådefartøjer, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. ”Anskaffelsen er en tydelig markering af, at vi tager vores fælles opgave i NATO seriøst,” siger Jeppe Bruus.
Læs mere Politico, Al Jazeera, Reuters, Jyllands-Posten, TV2
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og