KRIGEN I UKRAINE // ANALYSE – Hvis Trump og Putin får held med at diktere en fred i Ukraine uden europæisk indflydelse, risikerer Europa at stå tilbage som passive tilskuere til deres egen sikkerhedsorden. USA’s tilbagetog efterlader Europa med et strategisk tomrum, der truer med at underminere både militær kapacitet, politisk sammenhængskraft og kontinentets evne til at modstå russisk og kinesisk pres, mener Michael Christensen.
En Trump/Putin-dekreteret fred i Ukraine vil få endog meget ubehagelige konsekvenser for Vesteuropa, EU og den resterende del af NATO uden USA. En sådan aftale, dikteret af to stormagter uden europæisk medindflydelse, vil underminere Ukraines suverænitet, reducere EU og NATO til tilskuere i deres egen sikkerhedsarkitektur og svække alliancens troværdighed.
Europa står ved en skillevej. Vi har kun et meget lille vindue til at handle, før vi kan blive stillet over for et militært og politisk pres, som vi vil have meget vanskeligt ved at håndtere alene
Begge stormagters forslag bærer et slående sammenfald: De stiller en række krav til Ukraine om territoriale indrømmelser, neutralitet og ophør af militær støtte fra Vesten – mens kravene til Rusland er minimale eller fraværende. Dette bekræftes af flere internationale analyser, herunder Slate og Politico, som beskriver Trumps forslag som “et russisk dikteret udkast.”
Mens Ukraine nægter at acceptere ændringer i landets grænser i strid med sin egen grundlov, presses landet til at kapitulere under trussel om, at USA vil afslutte støtten. Trump-administrationen har samtidig signaleret, at hvis Ukraine ikke accepterer, vil USA “gå videre til andre prioriteter” – en formulering, der bedst kan forstås som en søgen efter en plausibel undskyldning for at kunne trække sig.
Et møde, men næppe et reelt skifte
Ved Pave Frans’ begravelse i Rom mødtes Trump og Zelenskyj for første gang siden deres ophedede møde i Det Hvide Hus tidligere på året. Det korte møde, som begge parter beskrev som “produktivt” og “historisk”, blev dog hurtigt overskygget af Trumps efterfølgende udmelding på Truth Social.
Denne retoriske kovending kan tolkes som en reaktion på, at Trump føler sig ført bag lyset af Moskva
Her kritiserede Trump pludselig Vladimir Putin for fortsatte missilangreb mod civile mål i Ukraine og antydede, at “Putin måske ikke ønsker en reel fred”. Trump spekulerede endda i muligheden for at skærpe sanktionerne mod Rusland med “banktiltag eller sekundære sanktioner”.
Denne retoriske kovending kan tolkes som en reaktion på, at Trump føler sig ført bag lyset af Moskva. Men der er indtil videre ingen tegn på, at USA reelt har ændret kurs i forhandlingerne. Fredsplanerne, der stadig er på bordet, giver fortsat Rusland meget store indrømmelser uden tilsvarende krav, og presset på Ukraine om at acceptere betingelserne består uændret.
Det korte møde og de efterfølgende udtalelser ændrer således ikke den grundlæggende tendens: USA søger en hurtig afslutning på krigen, primært på Ruslands præmisser – og risikoen for, at Europa efterlades alene, er uformindsket.
USA’s svigt og Ruslands muligheder
Den diplomatiske og militære virkelighed, der nu tegner sig, betyder reelt, at USA er ved at opgive rollen som garant for Europas sikkerhed. Rusland og USA synes at genopføre en post-Jalta-opdeling af verden, hvor Europa ikke er aktør, men objekt.
Ruslands krav om normalisering af forholdet til USA – uden nævneværdig omtale af Europa – er et klart tegn på dette verdensbillede. Samtidig ønsker Rusland, at europæiske lande igen køber russisk gas uden politisk indblanding, hvilket vil gøre EU sårbart overfor energipolitisk pres.
En svækket NATO-front vil med høj sandsynlighed blive mødt med øgede hybridtrusler fra Rusland
Den amerikanske udenrigsministers advarsel om exit fra forhandlingerne må ses i dette lys: USA kan fremstille sig selv som den, der søgte freden, mens det reelle formål er at overlade Europa til at håndtere konsekvenserne alene.
Europas militære udfordring
Hvis USA træder tilbage, vil Europas sikkerhedsunderskud blive enormt. Uden den amerikanske strategiske løftekapacitet, der i dag står for hovedparten af NATO’s tunge lufttransport, vil evnen til hurtigt at forflytte styrker over store afstande blive stærkt begrænset. Samtidig vil tabet af amerikanske ISR-kapaciteter (Intelligence, Surveillance and Reconnaissance, red.), herunder satellitbaseret overvågning og efterretningsindsamling, medføre alvorlige blinde pletter i Europas trusselsbillede. Endnu mere bekymrende er tabet af den amerikanske nukleare afskrækkelse, som i dag udgør grundlaget for NATO’s troværdighed. Endelig vil fraværet af amerikanske kampfly, hangarskibe og ubåde drastisk svække Europas evne til at opretholde luft- og flådeoverlegenhed i kritiske områder som Atlanterhavet, Østersøen og Middelhavet.
Kan Europa lukke hullerne?
I teorien kan europæiske lande forsøge at kompensere for de manglende amerikanske kapaciteter gennem massiv oprustning. Men i praksis er det en langsommelig og kompleks proces. Produktionen af kampvogne og artilleri hos ledende leverandører som Rheinmetall og KMW kan først øges væsentligt om flere år, fordi det kræver opbygning af nye produktionslinjer og rekruttering af specialiseret arbejdskraft. Luftforsvarssystemer som Patriot og IRIS-T har allerede flere års ventetid. Europas løftekapacitet – evnen til at transportere store mængder styrker og udstyr – er i forvejen yderst begrænset.
Samtidig er der alvorlige udfordringer i forhold til at opbygge egne ISR-kapaciteter, da udvikling og opsendelse af satellitter er ekstremt ressourcekrævende og tager lang tid. Mange producenter opererer stadig med just-in-time produktionsmetoder, hvilket gør dem sårbare over for komponentmangel og logistikproblemer, som ikke kan løses med kort varsel.
Alternativet: Den ukrainske model
I lyset af de logistiske udfordringer med at opruste kan Europa i en overgangsperiode blive nødt til at adoptere en forsvarsmodel inspireret af Ukraine. Det vil indebære en massiv opskalering af brugen af droner til overvågning og angreb, en udbredt bevæbning af infanteriet med avancerede anti-tank våben og bærbare luftværnssystemer, samt et stærkt fokus på mobilitet og decentraliseret ledelse. En sådan model kan øge forsvarets fleksibilitet og evne til at påføre en angriber store tab, men den vil ikke kunne erstatte tunge kapaciteter i en storstilet konventionel konflikt. Derfor vil den kun kunne fungere som en midlertidig afskrækkelse – ikke som en permanent løsning.
Hybridtrusler og eskalation
En svækket NATO-front vil med høj sandsynlighed blive mødt med øgede hybridtrusler fra Rusland. Det vil især komme til udtryk gennem cyberangreb mod kritisk infrastruktur som energiforsyning og telekommunikation, sabotageaktioner rettet mod transportnet og industrielle mål, samt en intensiveret informationskrig med det formål at underminere sammenholdet i de europæiske lande. Fokus for sådanne operationer vil sandsynligvis være koncentreret om Baltikum og Polen, men alle NATO-lande, der aktivt har støttet Ukraine, vil være potentielle mål. Den hybride trussel vil kunne eskalere til egentlige militære angreb, hvis Rusland vurderer, at Vesten ikke vil eller kan reagere hurtigt og effektivt.
Kinas perspektiv
USA’s svigt i Europa vil ikke gå ubemærket hen i Beijing. Kinas ledelse vil kunne tolke udviklingen som et tegn på, at USA’s vilje til at forsvare allierede er lav. Dette kan øge risikoen for, at Kina intensiverer presset på Taiwan, da Beijing vil forvente, at USA prioriterer “America First” også i Asien.
Europa står ved en skillevej. Vi har kun et meget lille vindue til at handle, før vi kan blive stillet over for et militært og politisk pres, som vi vil have meget vanskeligt ved at håndtere alene. En ny sikkerhedsarkitektur i Europa – uafhængig af amerikansk protektionisme – er ikke længere en teoretisk øvelse. Det er en strategisk nødvendighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og