PROVOKATIONSKUNST // KOMMENTAR – Ekstra Bladets leder om Marco Evaristtis And Now You Care bygger på misforståelser og faktuelle fejl. Hvad er det for et “utrætteligt arbejde”,som Evaristti udfører i forhold til dyrevelfærd? Han provokerer først og fremmest for at tiltrække sig opmærksomhed omkring deres egen person. Så simpelt er det. Og hvornår har Ekstra Bladet sidst forsøgt at afdække de reelle forhold i svinebranchen og skabe en seriøs debat om dyrevelfærd?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Knud Brix har i Ekstra Bladet skrevet en leder om Evaristti-sagen.
Fakta er her mandag, at en livesending på Facebook lørdag i forlængelse af And Now You Care ikke havde deltagelse af andre end Evaristti og hans assistent. Ingen fra landbruget, ingen ministre dukkede op. Ikke engang dyreværnsorganisationen OASA var til stede.
Med baggrund i en omfattende research har jeg faktatjekket lederens centrale påstande.
“Provokunstneren Marco Evaristti udstillede tre nuttede pattegrise i et bur. Han proklamerede provokerende, at han agtede at lade dem sulte ihjel for at sætte fokus på de cirka 20.000 pattegrise, der dør hver dag,” skriver Brix indledningsvist.
Men det var en løgn. Evaristti havde ikke til hensigt at sulte nogen grise. Det handlede udelukkende om at få opmærksomhed på udstillingen.
“Det førte selvsagt til forudsigelig forargelse, voluminøs vrede, afsindig afmagt, trusler, selvtægt, politianmeldelse, dyreværnsaktivister og et tyveri af de små grisebasser.”
Nej, Knud Brix, de tre grise blev ikke stjålet, men afhentet efter aftale med Evaristtis assistent. Om der foreligger en intern aftale mellem Marco og assistenten er underordnet: Der er ikke tale om tyveri.
Derimod er der tale om en falsk anmeldelse for tyveri som led i et mediestunt. I bedste fald en tåbelig fejl på grund af dårlig intern kommunikation hos Marco-maskinen.
Jeg ser frem til, at Ekstra Bladet nu vil køre en artikelserie, der seriøst afdækker muligheden for at omstille produktionen, så dyrevelfærden øges
“Herefter en halvanimeret diskussion om grænserne for kunst. Vi kender det. Vi har kendt det siden Duchamp udstillede sit pissoir i 1917.”
Nej, de kritiske stemmer – herunder på Ekstra Bladet selv – diskuterede, hvorvidt en kunstner må forføre hele pressen med en afsindig løgnehistorie, og ikke mindst om, hvornår kritiske kulturjournalister holder op med at lade sig misbruge af feterede kunstnere.
Men det er ren fantasi, når Brix påstår, at Duchamp udstillede sit pissoir i 1917. Det er børnelærdom for kunstinteresserede, at Duchamp prøvede at udstille sit pissoir i 1917, men at det ikke lykkedes, og at debatten i 1917 drejede sig om afvisningen af Duchamp. Først i 1960’erne blev replikaer af Duchamps pissoir udstillet på en række museer.
Dernæst:
“Hvorfor er vi ligeglade med flere millioner døde i Vietnam, men får et føl ved en hesteslagtning?”
Hesteslagtningen var ikke en protest mod Vietnamkrigen. Det er en historie, som Ekstra Bladet fabrikerede dengang i 1970 som en mulig forklaring på Nørgaards hesteslagtning. Nørgaard selv forklarer, at der var tale om en reaktion mod kunstinstitutionen Louisiana, og at formålet ikke var politisk, men symbolsk og et rituelt kunstværk. Det fremgår i øvrigt også af min bog Provokationskunst, der citerer en videnskabelig kilde, som har interviewet Nørgaard.
“Hvorfor fortsætter vi med at flå det billigste skidt op af køledisken?” spørger Brix.
Men svaret er simpelt og har intet med dyrevelfærd eller bevidsthed herom at gøre. Det gør vi, fordi fødevarepriserne stikker af, og fordi vi i givet fald skulle omlægge til økologi eller forbedret dyrevelfærd, som befolkningen generelt ikke har råd til, og som i øvrigt ikke ville hjælpe en skid, eftersom 85 pct. af svinene eksporteres. Økologiske produkter eller frilandsgrise kan slet ikke brødføde den danske befolkning.
Illusionen om, at folket kan stemme med dankortet i supermarkedet, er falsk.
Og så trækker Brix lige nazikortet:
“Hvordan kunne Hitler være vegetar med mishag mod dyremishandling, men gasse jødiske børn?”
Fordi Hitler efter alt at dømme var virkeligt syg i hovedet. Desuden var det ikke kun børn, han gassede, og hans forbrydelser begrænser sig ikke til spørgsmålet om jøderne.
“Når dette nu synes at være en almenmenneskelig brist, kan jeg kun støtte Evaristtis stunt og utrættelige arbejde for demaskeringen af hykleriet.”
Vi er blot statister
Men hvad er det for et “utrætteligt arbejde”, som Evaristti udfører i forhold til dyrevelfærd? Han udspreder falske påstande om de faktuelle forhold i svineproduktionen. Han skaber et billede i dansk og udenlandsk presse af en nation, der med vilje er barbarer, fordi vi spiser stegt flæsk med persillesovs?
Hvornår har Ekstra Bladet sidst forsøgt at afdække de reelle forhold i svinebranchen og skabe en seriøs debat om dyrevelfærd?
Provokationskunst har endnu ikke skabt nogen reelle politiske resultater. Kun i det omfang, at politiske kræfter har brugt provokationskunstnere, kan det se sådan ud. Kunstnere provokerer først og fremmest for at tiltrække sig opmærksomhed omkring deres egen person. Så simpelt er det.
Men jeg ser frem til, at Ekstra Bladet nu vil køre en artikelserie, der seriøst afdækker muligheden for at omstille produktionen, så dyrevelfærden øges. For isoleret set mener de fleste, at dyrene skal have det bedre.
Lad mig slutte med at citere Valentina Crast fra dyreværnsorganisationen OASA: “De reelle samtaler kræver fokus og fordybelse… men vi får ikke nogen mikrofon. Vi er blot statister i artikler om provokunst.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
