myter om voldtægt retsforfølgelse samtykke

Myter om voldtægt står i vejen for retfærdighed

i Politik & Samfund/Civilsamfund af
VOLDTÆGT & RETSFORFØLGELSE // KOMMENTAR – “Myter om voldtægt – at det sker mellem fremmede i skumle gyder, og at ofret kæmper imod – afspejler ikke virkeligheden og forvrænger den offentlige debat. Nu hvor Danmark langt om længe har vedtaget en samtykkebaseret voldtægtslov, som landet forpligtede sig til ved international konvention, må samfundet gøre op med myterne, for de kan gøre det svært at retsforfølge en voldtægt”. Dette opråb kommer fra den britiske advokat og rådgiver ved udarbejdelsen af den danske samtykkelov, Kirsty Brimelow, og Jacques Hartmann, specialist i menneskerettigheder.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med vedtagelsen af en ny samtykkebaseret voldtægtslov den 1. januar 2021 opfyldte den danske regering endelig den forpligtelse, som opstod allerede i 2014, da Danmark tiltrådte Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Med lovændringen blev Danmark det 12. land i Europa, som indfører en definitionen af voldtægt baseret på manglende samtykke. Danmark følger derved lande såsom Sverige, Irland, Luxembourg, Tyskland, Cypern, Island, Belgien og Storbritannien.

På trods af at Danmark ikke ligefrem står i spidsen for en revolutionerende ny tilgang til voldtægt, har den danske lovændring været omgivet af en vis forvirring.

Flere har stillet spørgsmål ved, hvorvidt den nye lov ville medføre en omvendt bevisbyrde ved retsforfølgelse. Andre har antydet, at den nye lov ville kræve en kontrakt før ethvert seksuelt møde. Sådanne spørgsmål og antydninger – både i alvorlige og aparte former – har imidlertid ingen hold i virkeligheden. Det viser erfaringer fra andre lande tydeligt. I Storbritannien har definition af voldtægt længe været baseret på manglende samtykke.

Størstedelen af voldtægter bliver begået af personer, som kender offeret, og voldtægten sker oftest i offerets eget hjem. De fleste voldtægtsofre kæmper heller ikke imod

I England og Wales, som har et særskilt retssystem fra Skotland og Nordirland, blev definitionen om manglende samtykke indførte allerede i 1841. Begrebet samtykke blev dog først defineret ved lov i 2003. I dag er samtykke defineret ved, at en person “agrees by choice, and has the freedom and capacity to make that choice“, dvs. at samtykke kun kan finde sted, hvor der er frihed og kapacitet til at træffe et egentlig valg.

Definitionen fulgte anbefalingerne fra en gennemgang af seksualforbrydelser i 2000, hvori det blev understreget, at frihed til selv at vælge, om man vil have sex eller ej, nødvendigvis indebar, at ethvert samtykke er utvungent og oprigtig. Fokus på samtykke betyder, at fraværet af fysisk modstand eller anden klar tilkendegivelse ikke nødvendigvis betyder, at der forligger samtykke.

myter om voldtægt samtykke retsforfølgelse
Med den nye definition af voldtægt i samtykkeloven kan manglende modstand ikke fortolkes som samtykke. De fleste voldtægtsofre er lammet af frygt og er ude af stand til at yde modstand, skriver Brimelow og Hartmann. Foto: Gerd Altmann, Pixabay

Samtykke blev defineret som lov for at afklare nogle af de generelle forventninger om, hvad der definerer en voldtægt, hvorfor voldtægt finder sted, og hvordan gerningsmand handler og offeret reagerer, når der er tale om voldtægt.

Sådanne generelle forventninger, som også er udbredt i Danmark, kan bedst betegnes som “myter”, idet de ikke afspejler virkeligheden. Disse myter om voldtægt forvrænger ikke kun den offentlige debat, men kan også gøre det svært at retsforfølge voldtægt. Det gælder for eksempel den udbredte myte om, at voldtægt er noget, der sker mellem fremmede i mørke gyder, og myten om at offeret kæmper imod.

Med den nye definition af voldtægt kan manglende modstand ikke fortolkes som samtykke. Det er ikke ensbetydende med en omvendt bevisbyrde

Sandheden er imidlertid en anden. Størstedelen af voldtægter bliver begået af personer, som kender offeret, og voldtægten sker oftest i offerets eget hjem. De fleste voldtægtsofre kæmper heller ikke imod. Mange er lammet af frygt og er ude af stand til at yde modstand.

Den manglende modstand er kendt som tonisk immobilitet, hvilket beskriver en ufrivillig lammelse, hvor offeret ikke kan bevæge sig eller i nogle tilfælde ikke kan tale. En svensk undersøgelse rapporterede, at ud af næsten 300 kvinder, der besøgte en voldtægtsklinik, havde langt størstedelen oplevet betydelig tonisk immobilitet.

Med den nye definition af voldtægt kan manglende modstand ikke fortolkes som samtykke. Det er ikke ensbetydende med en omvendt bevisbyrde. Anklagemyndigheden skal stadig bevise, at en tiltalt er skyldig på baggrund af beviser, der lever op til straffelovens almindelige beviskrav. Og der er bestemt ingen beviser fra Storbritannien eller andre lande på, at en samtykkebaseret voldtægtslov resulterer i en stor stigning af uretmæssig retsforfølgelse.

Til gengæld er den nye lov vigtig for at aflive nogle af de stædige myter om voldtægt, som stadig omgærder diskussionen og retsforfølgelsen af voldtægt.


LÆS MERE I POV OM SAMTYKKELOVEN HER


Topillustration: Myter om voldtægt skaber problemer i retsforfølgelsen af voldtægt. Foto: StockSnap, Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Kirsty Brimelow is a barrister (Queen’s Counsel) and Head of International Human Rights at Doughty Street Chambers, London. She is a Visiting Professor in Law at Goldsmiths University, London and a Bencher of Gray’s Inn. She has prosecuted and defended in sexual offences cases for over 25 years. In 2020 she provided expert evidence to GREVIO. She provided advice to Denmark’s Ministry of Justice in support of changing Denmark’s sexual offences law.

Jacques Hartmann er Reader ved Dundee University i Skotland. Jacques har en ph.d. fra Cambridge University, hvor han også arbejdede på Lauterpacht Centre for International Law. Derudover har Jacques bl.a. arbejdet i Udenrigsministeriet og ved Det Fælleseuropæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering i Venedig.

Seneste artikler om Politik & Samfund