TEATER // ANMELDELSE – My Fair Lady er på sin egen drilske måde magtkritisk. Og i Det Ny Teaters version er stykket i takt med tidsånden. For myten om manden, der ”skaber” en kvinde, som til gengæld forelsker sig i ham, står for skud. Takket være humor, gode replikker og ørehængende sange er det i alle tilfælde vaskeægte musical-magi, skriver teateranmelder Steen Blendstrup.
Ord er magt. Stort ordforråd, korrekt udtale og medfødt (eller tillært) autoritet giver taletid. Politikernes indlærte floskler får ofte lov til at stå uimodsagte i medierne (også når de ikke svarer på journalisternes spørgsmål). Mens vi nok rynker på næsen ad sociolekter, der markerer, at en person kommer fra Vestegnen eller tilhører en ildeset minoritet.
Lige på det punkt står Det Ny Teaters My Fair Lady måske en smule usikkert. Sofie Topp Christensens ”arbejderklassedansk” lyder ikke helt overbevisende. Måske fordi tidligere tiders københavnske ”Grønnegadedansk” ikke er blevet institutionaliseret som det engelske cockney.
På nogle måneder vil Higgins forvandle blomsterpigen Eliza, så hun kan begå sig i de fineste kredse
Vi kan alligevel ikke lade være med at solidarisere os med Eliza Doolittle, når professor Higgins omtaler hende og hendes sprog i nedladende vendinger. Men hun kan selv se, at sproget holder hende nede. Hun drømmer om chokolade til morgenmad og synes, det ville være ”dajerligt”, hvis hun kunne blive forvandlet til en lady med dannet udtale.
At holde et spejl op
Og så er handlingen ellers i gang i My Fair Lady. Det er ikke svært for os i publikum at blive en smule forelskede i den kvikke pige. Ikke at Higgins ville drømme om at undervise en rendestenstøs som Eliza for penge, som hun foreslår. Men et væddemål med hans ligemand oberst Pickering er en helt anden sag. På nogle måneder vil Higgins forvandle blomsterpigen Eliza, så hun kan begå sig i de fineste kredse, nemlig til ambassadeballet.
Det er rent Askepot-eventyr. Eller rettere; en opdateret, græsk myte om Pygmalion, der skaber en skulptur af en kvinde, der er så perfekt, at han forelsker sig i hende, hvorefter guderne forbarmer sig og puster liv i hende. Spørgsmålet er selvfølgelig, om han ikke ligesom Narcissus snarere forelsker sig i sit eget spejlbillede.
Skuespilleren fylder i virkeligheden mere end rollen, så det her bliver Tommy Kenters version af Doolittle
I alle tilfælde har George Bernard Shaw givet myten en moderne, satirisk drejning i sit skuespil Pygmalion, hvor det moderne persongalleri med Eliza, Higgins og Pickering i spidsen gør grin med det bedre borgerskab, hvis verdensfjerne snobberi stilles i kontrast til de lavere klassers praktiske livsvisdom. Ikke mindst personificeret i skraldemanden Alfred P. Doolittle.
Tommy Kenter i topform
På scenen er der en håndfuld roller, som en skuespiller skal have nået en vis alder og pondus for at kunne udfylde. Kong Lear er en af dem. Alfred P. Doolittle er en anden. Skuespilleren fylder i virkeligheden mere end rollen, så det her bliver Tommy Kenters version af Doolittle.
Det er ikke en bærende rolle som Tevye i Spillemand på en tagryg, men Tommy Kenter leverer en mindst lige så personlig pragtpræstation som den elskelige slyngel, der klarer sig igennem livet med så lille indsats som muligt samt ”Med lidt lykke og lidt held”.
Ligesom sin datter bliver han dog forvandlet og ender – som de fleste nok kan nynne med på – med at skulle giftes her til morgen. Men også med en polterabend, hvor hele folkekoret slår sig løs på pubben. Det er sjovt – ikke mindst med Kenters fuldemandsoptræden – og det er en ørehænger og prototypen på den slags lystige kroscener, som vi genfinder i musicals fra Skønheden & Udyret til Atlantis. De løfter stemningen i enhver musical. Det kan godt være ”folket” ikke har så mange penge, nogle af dem er nogle røvere, men de forstår at feste.
Shaw eller Hollywood
Men det er alt sammen en sidehistorie, for vi skal jo finde ud af, om Eliza kan overbevise som fin dame til ballet, og om hun som en anden pretty woman ender sammen med sin ”skaber”.
Hvad professor Higgins’ følelser i My Fair Lady angår, så spiller Peter Plaugborg ham med hovedet oppe i r … (et ord, der ikke udtales, men dog rimes på i musicalen). Han ville være ret uudholdelig i sin selvoptagethed, hvis det ikke var for sangene. Herunder i øvrigt en, hvor han er irriteret over, at kvinder ikke kan være mere som mænd (altså som ham selv).
Heldigvis har man lov at fortolke. Man kan vælge den Hollywood-romantiske vej, eller man kan vælge den mere åbne og Shaw-originale slutning. Du kan stikke en finger i vejret og se, om du kan fange vindretningen i 2026. I alle tilfælde vil enhver lærer kunne bekræfte, at ligesom han eller hun bibringer sine elever kundskaber, lærer underviseren selv noget af sine elever. Forhåbentlig.
My Fair Lady til tiden
Der er nu gået 70 år siden premieren på Lerner og Loewes My Fair Lady. Musicalen har vist sig levedygtig og er jævnligt blevet sat op herhjemme, senest i 2010. Hvis man kan undvære en mere rockende, elektronisk undertone, så kan man sagtens fortabe sig i musik, sang og dans i Det Ny Teaters 2026-version. Og klappe ad enkeltpræstationer, hvor det også er på sin plads at fremhæve Sebastian Harris, når han opsøger Eliza ”på vejen, hvor du bor”.
I den forstand er My Fair Lady i Martin Lyngbos iscenesættelse en My Fair Lady til tiden
En del af musical-pakken er selvfølgelig også scenografi og kostumer. Hvad det sidstnævnte angår, er der ikke noget at klage over med både store og høje hatte. De lange kjoler er til gengæld ikke helt nemme at danse i, men flot ser det ud.
Der er en vis fornøjelse i at se baggrund, søjler, trapper, Ascots loger, døre, møbler og alt muligt rulle ind og ud eller op og ned for åbent tæppe. Det er ikke så gennemført en kulisse, som den mange af os kender fra filmen fra 1964, men det fungerer på teatret med antydningen kunst. Det er en drømmeverden.
Men når musikken stopper, og drømmen slutter, så er der en meget god pointe i ikke at drømme traditionelle prinsessedrømme. I den forstand er My Fair Lady i Martin Lyngbos iscenesættelse en My Fair Lady til tiden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og