TØRKLÆDER // KOMMENTAR – “Hvis man går rundt med tanker om, at muslimske kvinder har brug for frigørelse, er det så ikke en dårlig strategi at bede dem underkaste sig ens egne værdier? En god strategi ville i mine øjne bakke op om, at muslimske piger og kvinder netop selv får lov at bestemme, og at man bakker op om deres ret til at træffe egne valg – uanset om det inkluderer tørklæde eller ej,” skriver Jesper Petersen, der forsker i danske muslimers shariapraksisser.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da jeg læste, at Kommissionen for den Glemte Kvindekamp ville forbyde tørklæder i grundskolen, strøg jeg straks ind på deres hjemmeside for at se, om de havde lavet en undersøgelse af antallet af piger og kvinder, der har tørklædet på under tvang.
Det var dog skuffende – men ikke overraskende – at se, at anbefalingen bygger på holdninger, anekdoter og spekulation. Kort sagt: Man har ikke undersøgt, hvor mange piger og kvinder der tvinges til at bære tørklæde, og dermed ved man ikke, hvor stort problemet er. Man er imidlertid villig til at tage meget drastiske midler i brug, og man gør sig i forslaget ingen overvejelser omkring negative konsekvenser ved et tørklædeforbud i grundskolen.
Det ekstreme had, piger og kvinder udsættes for på grund af tørklædet, er et kæmpe problem, men der er kun ganske få, som adresserer det
Til gengæld kan man i kommissionens anbefaling læse, at den mener, at ”brugen af hovedtørklæder i grundskolen kan være med til at skabe en opdeling af børn i grupper – et ”os” og et ”dem”.” Derfor mener kommissionen, at ”Vi skal gøre det klart for pigerne, at de ikke er anderledes”.
Umiddelbart synes reaktionerne på kommissionens forslag at indikere, at det netop har haft den modsatte effekt blandt muslimske kvinder – her synes det indtil videre at have forstærket ”os” og ”dem”, og at endnu engang at skulle diskutere tørklæder får nogen til at føle sig anderledes.
Jeg har generelt holdt mig væk fra at diskutere tørklæder og lignende, fordi jeg mener, at det er nedværdigende for muslimske kvinder, at deres krop igen og igen gøres til islamdebattens kampplads. Det gør intet godt for kvindekampen.
Alligevel er tørklædet gentagne gange dukket op i interviews og feltarbejde, og derfor har jeg skrevet lidt om det hist og pist. Det har dog primært været i form af kvinders frustrationer over og oplevelser med had – at de bliver spyttet på, at de bliver råbt ad, at de bliver ydmyget foran deres børn, etc.
I min ph.d.-afhandling om muslimsk kvindekamp skrev jeg om min informant Halima, at “while the hijab was originally a religious symbol for Halima, its politization through the experience of violence and verbal abuse also makes it a political symbol … ”
Halima valgte at tage hijab på som 10-årig, og hun blev snart udsat for verbale overgreb, og få måneder senere oplevede hun sit første fysiske angreb, da nogle drenge kastede flasker efter hende.
Hold op, hvor er det dovent og ugennemtænkt, at man efter fem måneders arbejde ikke kan komme med andet end den nu fremsatte anbefaling
Halimas historie er på ingen måde unik – snarere tværtimod – og jeg har ligeledes informanter, der ønskede at gå med hijab, men hvor deres forældre forbød det. Det ekstreme had, piger og kvinder udsættes for på grund af tørklædet, er et kæmpe problem, men der er kun ganske få, som adresserer det.
Jeg har også interviewet kvinder, som har været tvunget til at bære tørklæde. Her må jeg dog sige, at tørklædet som oftest var et symptom på nogle mere alvorlige problemer, som et tørklædeforbud hverken adresserer eller løser. Her skal jeg understrege, at jeg ikke ønsker at negligere sidstnævnte problem, men jeg mener ikke, at det løses gennem et tørklædeforbud.
Jeg kunne skrive meget mere om tørklædet, men jeg vil i stedet afslutte med en tanke: Hvis man går rundt med tanker om, at muslimske kvinder har brug for frigørelse, er det så ikke en dårlig strategi at bede dem underkaste sig ens egne værdier?
En god strategi ville i mine øjne bakke op om, at muslimske piger og kvinder netop selv får lov at bestemme, og at man bakker op om deres ret til at træffe egne valg – uanset om det inkluderer tørklæde eller ej.
Det gælder naturligvis også kvinders ret til at vælge tørklædet fra men hold op, hvor er det dovent og ugennemtænkt, at man efter fem måneders arbejde ikke kan komme med andet end den nu fremsatte anbefaling. Jeg troede netop, at kommissionen havde fået et års arbejdsro til at komme med nogle virkelig gennemtænkte løsninger, så man hjælper dem, der har brug for hjælp og undgår at ramme andre.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her