
DOKUMENTARFILM // INTERVIEW – Mr. Nobody against Putin er blevet til under Ruslands invasion af Ukraine, og det var derfor langt fra ufarligt for den russiske hovedperson og co-instruktør at medvirke. Dokumentarfilminstruktør Signe Barvild Stæhr har talt med hovedinstruktøren David Borenstein om at stå midt i en proces, som man ikke ved hvor ender, og som man forudser vil betyde livsændrende vilkår for ens samarbejdspartner.
Interviewet er gennemført på engelsk og oversat af Signe Barvild Stæhr selv, (red.)
I Mr. Nobody against Putin møder vi Pasha, en helt almindelig mand fra provinsbyen Karabesh i Rusland, som under dække af sit arbejde som eventkoordinator og videograf på en skole filmer elevernes hverdag.
I takt med Ruslands invasion af Ukraine ændrer livet sig for både Pasha og eleverne på skolen. Krig og undervisning smelter sammen til et punkt, hvor skolen forvandles til en militær træningslejr.
Under produktionen af filmen indså filmholdet, at filmen ikke kunne færdiggøres, medmindre hovedkarakteren og medinstruktøren, Pasha, forlod landet inden filmens offentliggørelse.
Mr. Nobody Against Putin var til at starte med ikke et ulovligt projekt
Hvordan kom du i kontakt med Pasha?
“Pasha kom i kontakt med mig. Han besvarede et russisk indlæg på Instagram, hvor man søgte mennesker, hvis job var blevet ændret på grund af militæroperationen i Ukraine. Pasha skrev, at han følte skyld over sit arbejde, og at han gennem sit arbejde blev bedt om at udføre propaganda. Tilfældigvis havnede hans besked hos mig,” siger David Borenstein.
Forudså du fra start, at filmen ville ende med, at Pasha måtte forlade Rusland?
“Nej, for mange ting ændrede sig i Rusland undervejs i produktionen. Da vi startede filmen, var et projekt som dette ikke ulovligt. Da krigen i Ukraine brød ud, protesterede mennesker åbenlyst på gaden i Rusland.
På et tidspunkt ændrede tingene sig, og et samarbejde som mit og Pashas blev ulovligt. Dette gjorde produktionen mere kompliceret, end vi nogensinde havde forestillet os. Vi indså, at vi måtte være klar til at hjælpe Pasha ud af Rusland, hvis vi ville lave filmen. Det ændrede hele projektet.”
Hjalp I ham med at komme ud af landet?
“Ja, det gjorde vi.”
Var Pasha klar til at flygte fra Rusland?
Hvilke samtaler havde I med Pasha om hans skæbne undervejs i produktionen af filmen?
“Et stykke inde i projektet indså jeg, at jeg måtte tale med Pasha om, om han var klar til at flygte fra Rusland for at lave filmen. Han svarede ja med det samme og lod ikke til at være i tvivl. Det var jeg til gengæld, og jeg spurgte derfor mange gange til Pashas fremtidsdrømme. Både for at støtte ham, men også fordi, at jeg var i tvivl om, om han virkelig ville forlade Rusland for filmens skyld. På produktionsholdet var vi i tvivl om, om Pasha virkelig forstod konsekvenserne af filmen, fordi han virkede så sikker.
Senere lærte jeg ham at kende og forstod, at han oprigtigt er motiveret af at sprede sandheden om, hvad der foregår i Rusland
I virkeligheden tror jeg, at Pasha havde stor tiltro både til os og til filmen og ikke tvivlede på samme måde som os. Men ingen af os vidste, om der ville blive en film, før Pasha var sikkert ude af Rusland. Kun hvis han virkelig ønskede at rejse, var der altså en film.”
I filmen ser vi Pasha gennemgå en stor udvikling. Forudså du dette?
“Nej, jeg anede intet fra start. Ikke engang at Pasha ville blive filmens hovedkarakter. Men under optagelserne var det som om, at Pasha begyndte at tage flere chancer i forhold til at vise sin modstand til det russiske regime, hvilket skabte en del bekymringer hos os på produktionen. Omvendt lod det også til, at Pasha blev mere selvsikker som filmskaber og mere bevidst om sin stemme. Det motiverede mig.
Jeg vil sige, at det var Pashas stærke ønske om at lave filmen, som drev projektet. Det så jeg ikke fra start, hvor jeg måske undervurderede Pasha og mistænkte ham for at være interesseret i at få opholdstilladelse i Europa. Senere lærte jeg ham at kende og forstod, at han oprigtigt er motiveret af at sprede sandheden om, hvad der foregår i Rusland. Pasha har på den måde gjort stort indtryk på mig, og jeg ser ham som en helt.”
Hvordan instruerede du Pasha?
“I begyndelsen foreslog jeg Pasha, hvad han skulle filme i Karabash. Han endte dog med at gøre noget andet. Han filmede det, som han gerne ville filme – og det var godt, for det var meget bedre end mine ideer. Kameraet blev mere autentisk og føltes som Pashas øjne. Når jeg bad Pasha om at filme noget, forsvandt alt dette, fordi det var mindre naturligt for ham. Ud fra disse erfaringer besluttede jeg, at Pasha var ansvarlig for optagelserne, mens jeg stod for redigering og skrivning. Det var et godt samarbejde, som beroede på feedback nærmere end instruktion.”
Hvordan kan det være, at du har udeladt dine og Pashas samtaler om skabelsen af filmen i filmen?
“Vores telefonsamtaler var i lang tid en del af filmen, men der var mange informationsoverlap med Pashas egne interviews af sig selv. Og man forstår Pasha bedre, når man ser hans ansigtsudtryk. Herudover prioriterede jeg at lade Pashas optagelser stå, som de var, i stedet for at bringe fokus på mig. Det første var i sidste ende vigtigst.”
Har du truffet andre fravalg?
“Ja, men mange valg blev truffet automatisk grundet nogle sikkerhedsspørgsmål. Vi fik meget tidligt et sikkerhedsgennemsyn, hvor filmen blev gennemgået scene for scene af erfarne sikkerhedsfolk fra BBC, som har støttet filmen. Vi ville være sikre på, at der ikke blev sagt noget, som kunne bringe nogen i fare.”
Pasha er blevet en slags folkehelt for modstandere af det russiske regime. Han er faktisk blevet en berømthed i Rusland blandt skeptikere
Tvivlede du nogensinde på filmen under produktionen eller overvejede at standse den?
“Ja, hele tiden. Der har været mange udfordringer undervejs, så jeg har flere gange holdt vejret og været i tvivl om, hvorvidt der var en film eller ej. Men når jeg tvivlede, fik Pasha mig tilbage på sporet. Når jeg tænker tilbage, ved jeg ikke, om Pasha var naiv, eller om vi på produktionsholdet var neurotiske.
Under sikkerhedsgennemsyn har sikkerhedseksperter advaret os om, at Pashas opførsel af og til bliver for risikabel – eksempelvis når han spiller Lady Gagas version af The Star Spangled Banner over skolens højtaleranlæg – og vi er blevet bedt om at stoppe ham. Selv i dag ved jeg ikke, om det er Pasha eller eksperterne, der vidste bedst.”
Stopper et projekt som dette nogensinde – eller vil du altid være instruktør og ansvarlig for Pasha?
“Dette projekt stopper aldrig. Jeg vil altid stå side om side med Pasha. Jeg føler mig meget ansvarlig for Pasha, som også er et stort forbillede for mig. Når man arbejder sammen på et projekt, som den ene part afgiver hele sit liv for, er man er nødt til at give alt, hvad man har. Jeg vil ikke svigte ham. Da filmen fik et liv på festivaler og vandt priser, var jeg ikke bare glad, men også utrolig lettet.”
Hvordan har Pasha det med filmens succes?
“Han er meget glad og stolt. Han har været med til en visning af filmen og strålede af stolthed, da han præsenterede den og talte om den. Der er stadig nogle forhindringer for ham i forhold til at rejse frit rundt, men forhåbentlig kan han på sigt præsentere filmen på flere festivaler.”
Hvordan er filmen blevet modtaget i Rusland?
“Overraskende godt blandt modstandere af regimet. Selvfølgelig ikke godt at myndighederne. Men Pasha er blevet en slags folkehelt for modstandere af det russiske regime. Han er faktisk blevet en berømthed i Rusland blandt skeptikere. På den måde bekymrer jeg mig mindre og mindre om hans fremtid. Dørene står på mange måder åbne for Pasha.”
Hvordan håber du, at filmen vil sætte sine spor i verden?
“Det er vigtigt for verden at vide, hvad der sker i Rusland. Det er vigtigere end nogensinde før, for hvis du ser, hvad Putin fortæller børn i skolerne, kan du se, at han ikke stopper med Ukraine men at han sigter mod at militarisere en hel generation af børn. For mig er Pashas egen historie dog den vigtigste. I filmen ser vi en situation med institutionernes sammenbrud. Det kan ske alle steder. Herefter rammes den personlige frihed. Det har fået mig til at tænke over, hvad jeg vil gøre i en lignende situation. Hvis Pasha kan handle, kan jeg også.”
Filmen kan ses ved adskillige lejligheder på CPH:DOX og rundt i landet via DOX:DANMARK. Se programmet her.
David Borenstein, instruktør
David Borenstein er filmskaber med base i København. Hans prisbelønnede film omfatter Can’t Feel Nothing (CPH: DOX 2024), Love Factory (NYTimes 2021) og Dream Empire (IDFA 2016).
Pavel Talankin, co-instruktør
Indtil for nylig var Pavel Talankin lærer og organisator på Karabash Primary School #1 i Karabash, Rusland. Han var bl.a. skolens videograf og underviste børn i at optage og redigere video. Mr. Nobody Against Putin er hans første film. Han bor nu et sted i Europa.
(Gengivet fra pressematerialet)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.