OVERGREB & SAMTYKKELOV // KRONIK – “Den 1. januar 2021 skete der noget, som har ændret mit liv fuldstændigt. Jeg blev udsat for et seksuelt overgreb – forsøg på voldtægt, frihedsberøvelse og vold. Det har ændret mit liv for bestandigt. Jeg har mistet troen på retssystemet og retfærdigheden. Vi kvinder er banket tilbage til stenalderen. Den nye samtykkelov virker ikke efter hensigten,” skriver Klara Togo Donkild.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 22-årige Klara Togo Donkild udgav 4. februar lydbogen “Til fest med Eliten” på forlaget Mofibo.
Bogen kan købes på Mofibos app. POV udgav nedenstående kronik januar 2022 og genudgiver den i dag, 20. februar 2023, fordi den episode, som beskrives i kronikken, også indgår som en central del af fortællingen i bogen.
Her bringes Klara Togo Donkilds oprindelige kronik:
Den 1. januar 2021 skete der noget, som ændrede mit liv fuldstændigt. Jeg blev udsat for et seksuelt overgreb – forsøg på voldtægt, frihedsberøvelse og vold.
Det er siden kommet frem, at det var 15 minutter, han holdt mig fanget i sit greb
Det var nytårsaften, og jeg var i godt humør. Jeg ankom til en nytårsfest i Hørsholm, hvor jeg kendte ganske få, sammen med min veninde. Efter klokken var slået 24, skete episoden på et toilet, hvor jeg var alene.
Den 19-årige gerningsmand kommer ind til mig på toilettet, låser døren, og så begynder det, der har forandret mit liv for bestandigt.
Jeg bliver vendt om, så jeg står med ryggen til ham op ad en vask. Han hiver ned i mine trusser og tvinger mine ben fra hinanden. Det går ikke op for mig, hvad der er ved at foregå. Jeg kender ham slet ikke og har kun hilst kort på ham til festen tidligere på aftenen.
Jeg er fuld, men ikke fuld nok til ikke at være ved bevidsthed og vide, at jeg ikke har lyst til at have samleje med ham.
Men det fortsætter alligevel, og han formår at tvinge mine ben fra hinanden, efter jeg har forsøgt at kæmpe imod, og det er her, han prøver at trænge ind. Jeg får sagt til ham, at jeg ikke har lyst, men der er ingen reaktion. Jeg mister fornemmelsen af tid og fjerner mig selv fra situationen mentalt.
Efter en længere kamp bliver låsen dirket op udefra. Døren bliver åbnet, og han har skyndt sig at hive sine bukser op og forlader toilettet kort efter.
Det er siden kommet frem, at det var 15 minutter, han holdt mig fanget i sit greb.
I chok og til undersøgelse i traumecenter
Tilbage står jeg, med tårer i øjnene, forvirret og magtesløs. Jeg er i chok og får forvildet mig ud til festen, hvor jeg finder min veninde og prøver at forklare, hvad der lige er sket.
Det resulterer i, at hun ringer efter min mor, som heldigvis har mulighed for at tage ud til festen og hente mig.
Da min mor ankommer til festen, kan hun straks se på mig, at der er noget helt galt. Jeg fortæller hende det hele, og hun beslutter med det samme, at vi skal ringe til politiet. Det gør vi.
Der går ikke længe, før de sender patruljevogne ud både til festen og hjem til os.
Forsvareren forsøger at tegne et billede af mig som en, der selv har bedt om det og dermed selv har været uden om overgrebet. Det var forfærdeligt
Jeg bliver afhørt af politiet og derefter kørt på Rigshospitalets Traumecenter, hvor retsmedicinere undersøger mig. De finder frem til tre forskellige blå mærker og blodsprængninger ved mine inderlår og på benet samt en rift i skeden og rifter på min brystkasse.
Hele natten føles surrealistisk og fuldstændig uvirkelig, og først på traumecenteret går det rigtig op for mig, hvad jeg er blevet udsat for. Jeg græder og er omtåget.
Jeg bliver kørt hjem kl. 7 om morgenen og får kun ganske få timers søvn. Nogle timer senere kommer to politifolk hjem til mig for at afhøre mig igen.
Her sidder jeg med tømmermænd, stadig i choktilstand og i enormt søvnunderskud og bliver afhørt i flere timer. Jeg får at vide nogle dage efter, at de har fundet ham og varetægtsfængslet ham. Han bliver løsladt efter lidt mere end en uge.
Afhøringerne førte til anklage
I nogle måneder ryger jeg ind og ud af afhøringer på politistationen, og folk, der var med til festen, bliver samtidig også afhørt. Politiet arbejder på højtryk for at finde beviser ud over de fysiske, jeg havde på min krop.
Jeg får fortalt, at der er beviser nok, og at de vil rejse sag mod ham. Jeg er lykkelig, men samtidig enormt bange og skræmt. Med god grund, for det, jeg efterfølgende bliver udsat for, har sat varige ar på sjælen.
Faren sidder og smågriner og ryster på hovedet og vender det hvide ud af øjnene, når jeg og mine vidner er i vidneskranken
Retssagen føres i Helsingør Byret i april måned. De har aldrig før haft så omfattende en retssag mht. antallet af vidner.
Da jeg skal vidne i byretten, beder jeg dommeren om, at tiltalte skal forlade retssalen, så jeg ikke skal konfronteres med ham. Det bliver desværre ikke imødekommet, men han bliver placeret bagerst i lokalet i stedet for.
Retssagen føltes som endnu et overgreb
Jeg ryster og genoplever episoden igen i mit hoved, idet jeg ser ham og hans familie.
Faren sidder og smågriner og ryster på hovedet og vender det hvide ud af øjnene, når jeg og mine vidner er i vidneskranken. Det var usympatisk og helt utilstedeligt.
Tiltaltes forsvarer udspørger mig blandt andet om, hvor kort min kjole var den aften, og hvor mange jeg har været sammen med seksuelt.
Til sidst må dommeren bryde ind og sige, at det ikke er relevant for sagen. Det står på i hele to timer.
Jeg sidder tilbage med en følelse af, at forsvareren forsøger at tegne et billede af mig som en, der selv har bedt om det, og dermed selv har været ude om overgrebet. Det var forfærdeligt.
Tiltalte har indtaget både kokain og viagra den aften, inden episoden på toilettet fandt sted … og han har tilbudt en fyr, jeg sås med på daværende tidspunkt, 1000 kr. for at give falsk vidneudsagn om mig
Retssagen står på i knap en uge, hvor forsvareren har 10-15 vidner. Det er tiltaltes venner, der har koordineret en løgn om forløbet.
Under retssagen kommer det frem, at tiltalte har indtaget både kokain og viagra den aften, episoden på toilettet fandt sted, samt at han har tilbudt en fyr, jeg sås med på daværende tidspunkt, 1000 kr. for at give falsk vidneudsagn om mig til hans fordel.
Hans venner får lov at lyve inde i retten om mig. De siger, jeg udstrålede, at jeg var liderlig, og at jeg skulle have kysset med samtlige fyre til festen og taget dem på skridtet.
Det kan ikke beskrives, hvor ondt det gør at høre sådanne ting om en selv, når jeg – og dem, der kender mig – ved, at det ikke er sket, og jeg aldrig ville opføre mig sådan. Og selv hvis det passede, retfærdiggør det absolut ikke, at nogen som helst må begå et overgreb på en.
Jeg var så lettet, da dommen faldt
Efter en uge i helvede oprinder dagen, hvor der bliver afsagt dom.
Vi samles i retten igen, og han kendes skyldig. Alle tre byretsdommere var enige. Han fik 1,5 års ubetinget fængsel og skal betale erstatning til mig.
Dette er det eneste tidspunkt i hele processen, hvor jeg har følt mig retfærdigt behandlet. Der blev lagt vægt på mine fysiske beviser og hans utroværdige og usammenhængende forklaring.
Jeg har været nødt til at sygemelde mig, da jeg mentalt har det meget dårligt. Jeg har udviklet angst, og mit liv føles som sat på standby
Jeg er utroligt lettet, men det varer kort, da familien anker sagen, og jeg ved, at der venter mig endnu flere måneder i helvede igen. Et halvt år efter bliver vi indkaldt til landsretten, hvor sagen skal bedømmes af seks dommere.
Siden da har jeg gået til psykolog, både privat og på Rigshospitalets Traumecenter for voldtægtsofre. Jeg har været nødt til at sygemelde mig, da jeg mentalt har det meget dårligt. Jeg har også udviklet angst, og mit liv føles som sat på standby.
Det sortner for mig
Det bliver så november 2021, og vi er samlet i landsretten. Få dage forinden får jeg at vide, at min anklager er blevet syg, og derfor har jeg fået en ny, som kun har haft få dage til at sætte sig ind i sagen.
Jeg har tillid til systemet og stoler på, at det ikke vil have nogen negativ indflydelse på min sag.
Tiltalte har købt sig til en kendt advokat, som skal forsvare ham. Hans advokat er knivskarp og formår at skabe forvirring for mig inde i retten, hvorimod min nye anklager slet ikke kan følge med og roder rundt i papirerne.
Generelt bliver mine mange beviser slet ikke formidlet godt nok. Forsvareren har derudover valgt kun at afhøre en brøkdel af vidnerne fra nytårsaften, så sagen hastes nærmest igennem på kun to dage.
Der falder dom fredag samme uge. Jeg sidder samlet med min familie og Berlingske, der følger sagen. Vi har fået at vide, at vi vil modtage dommen digitalt. Jeg har skrevet med min advokat i løbet af dagen og bedt hende om at ringe mig op, idet hun får dommen at vide.
Men jeg blev ikke ringet op. I stedet modtager jeg en kort besked på SMS, hvor der står: “Han blev frifundet”.
Hvis alle de beviser, jeg har haft i denne sag, ikke engang har været nok til at få ham dømt, hvad kræver det så?
Det sortner for mine øjne, og tårerne begynder at trille.
Frifundet? Hvordan kan det ske? Jeg tænker straks, at det må være en fejl – at min advokat bare har glemt at skrive “ikke” foran frifundet, og jeg kan slet ikke forholde mig til, at han får lov at slippe uden nogen konsekvenser.
Min familie reagerer i vrede og afmagt, idet vi alle sammen godt ved, hvor magtesløse vi er. Alt det, jeg har været udsat for gennem et helt år, har været nytteløst.
Der var uenighed blandt dommerne, da nogle af dommerne mente, han var skyldig. Selvom jeg var beruset nytårsaften, havde jeg en plausibel og troværdig forklaring, og dertil kom de fysiske beviser fra retsmedicineren samt alle vidneudsagnene, der støttede min forklaring.
Men der var utroligt nok et flertal af dommerne, der alligevel mente, at det var for usikkert, og dermed var nødt til at frifinde ham.
Gerningsmanden er bedre stillet end offeret
Nu sidder jeg her, to måneder efter, og har kæmpet for at få sagen bragt til Højesteret. Det har de ikke valgt at gøre, da det er anklagemyndigheden, der beslutter det.
Det er desværre sådan, at kun den, der er blevet anklaget, kan anke, men ikke offeret.
Nu sidder jeg – og mange omkring mig – tilbage med en følelse af at have været udsat for et kæmpe svigt af retssystemet. Hvordan kan det ske? Og hvilke signaler sender det dog ikke ud?
Hvis alle de beviser, jeg har haft i denne sag, ikke engang har været nok til at få ham dømt, hvad kræver det så?
Det er desværre normalt i disse sager, at der er mangel på beviser, men det er her, den nye samtykkelov burde hjælpe.
Det gjorde den så ikke.
Tiltalte fik lov til at tage studentereksamen og begynde uddannelse, selvom han i første omgang blev dømt. Alt imens jeg mistede alt og kæmper dagligt med psyken
Han går frit rundt nu, og sagen har ingen konsekvenser fået for ham. Selvom det var ham, der var påvirket af kokain og viagra, selvom han havde tvunget mig til samleje og brugt vold, selvom han havde prøvet at bestikke en med 1000 kr. for at få hjælp til at fremstå uskyldig, og selvom jeg har haft beviser og vidner, som gør det klokkeklart, at der er foregået et forsøg på voldtægt, frihedsberøvelse og vold.
Det er og vil altid være mig en gåde, hvordan dette kan passere i Landsretten.
At skulle igennem en retssag føles som et overgreb i sig selv. Jeg har brug for at fortælle min historie og skabe opmærksomhed omkring, hvor uretfærdigt retssystemet er, når det kommer til voldtægt og overgreb.
Der er ikke noget at sige til, at så få tør stå frem, når det er alt dette, man skal udsættes for – og i sidste ende risikerer, at det har været for ingenting.
Tiltalte fik lov til at tage studentereksamen og begynde uddannelse, selvom han i første omgang blev dømt. Alt imens jeg mistede alt, kæmper dagligt med psyken og har mistet troen på retssystemet og retfærdigheden.
Vi kvinder er fortsat banket tilbage til stenalderen, og den nye samtykkelov virker ikke efter hensigten. Det viser min sag.
Jeg håber, at min historie vil blive hørt og debatteret, og at politikerne får øjnene op for, at gerningsmænd fortsat i en sag som min står bedre stillet end offeret.
Læs mere om samtykkelov i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
