Midtvejsvalg ’18 – MMA-fighter, indianer og lesbisk

i Internationalt/Politik & Samfund/USA af

MIDTVEJSVALGET ’18 // PORTRÆT – Traditionelt ser man i valgvideoer kandidaten trykke hånd, vinke til glade vælgere eller klappe små børn på hovedet. Den demokratiske kandidat i Kansas’ 3. valgkreds, Sharice Davids, 38, er atypisk, skriver Nils-Chr. Nilson. På sin valgvideo slår og sparker hun for fuld kraft.

Sharice Davids holdt for få år siden op som professionel MMA-figther. Det er en sport, hvor man både må slå og sparke og tage kvælertag. Og slå på en liggende modstander.

Lige nu ligger Davids modstander ned. Det er republikaneren Kevin Yoder, 42, der har været medlem af Repræsentanternes Hus siden 2011. Hjemmesiden FiveThirtyEight, der er en af de bedste meningsmålings-kilder i USA, har odds 5/6 på Davids og 1/6 på Yoder.

New York Times har hende foran 52-43.

En rigtig familiefar fra Kansas. Men er det nok? – Foto: Kevin Yoders kampagnes hjemmeside.

For bare seks uger siden førte Kevin Yoder imidlertid, men Sharice Davids har ført en effektiv valgkamp.

Bliver hun valgt, vil det være en af de større overraskelser. Kansas er gradvist blevet en del af det såkaldte ’bibelbælte’, hvor biblens tekster tages bogstaveligt og for fuldt pålydende.

Bliver hun valgt, vil hun formentlige blive den eneste ’native american’ i Kongressen, muligvis en af to åbent lesbiske kvinder og endelig den første kvinde, Kansas sender til Washington

Sharice Davids er meget åben om, at hun er lesbisk. Og så er hun også ’native american’ (på gammel dansk indianer) og aktiv som talskvinde for Ho-Chunk-stammen, der har oprindelse i Wisconsin.

Problemet hedder Donald Trump

Valget i Kansas 3. har også national interesse. ’Den, der vinder Kansas, vinder også flertallet i Huset. Vælgerne er klare over, hvad det kan få for konsekvenser, hvis det bliver demokraterne’, siger en talsmand for Republikanerne. Men partiet er i modvind i 3. kreds, som indeholder nogle af de urbaniserede områder i Kansas. Og der er mange veluddannede kvinder, som ikke lige er Donald Trumps naturlige vælgere.

Kevin Yoder går til valg uden at der egentlige er nogle pletter at sætte på hans politiske karriere, bortset fra at han har fået støtte fra nogle firmaer, der yder strakslån. Men Trump er hans problem. Han støtter præsidentens indvandringspolitik, men Kansas ligger langt fra grænsen mod Mexico og ’den truende horde’ af mulige voldsmænd i karavanen. Og han er i problemer med health care, sundhedsforsikringen, som Trump tager fra 23 mio. amerikanere.

Yoder forsøger både at undgå at tage afstand fra Trump, men heller ikke at støtte. Således blev han væk fra en af Trumps taler i Kansas og undskyldte sig med et middagsarrangement.

Yoder anklager Davids for at være for upræcis i valgkampen, men han har selv det samme problem. Igen er Trump en hindring.

Arbejder i reservater

Sharice Davids har en livshistorie som datter af en enlig mor, der var ansat i forsvaret. ’Indtil 2016, den eneste i familien med en universitetsuddannelse, men så tog min mor også en mastergrad’. Hun har arbejdet aktivt i indianerreservater for at fremme sine stammefællers økonomiske interesser og sammen med sin bror støtter hun iværksættere i Kansas City. Som advokat hjælper hun også de svageste i samfundet.

Bliver hun valgt, vil hun formentlige blive den eneste ’native american’ i Kongressen, muligvis en af to åbent lesbiske kvinder og endelig den første kvinde, Kansas sender til Washington.


MIDTVEJSVALGET I USA

De 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus er på valg hvert andet år, så det kræver 218 mandater at have flertal. I øjeblikket har Republikanerne 235 mandater, Demokraterne 193, mens 6 taburetter er ubesatte.

Meningsmålingerne giver Demokraterne et forspring på 6-8 procent, men målinger har tidligere vist sig upålidelige i et populistisk klima. Det er svært at sige, hvilken betydning ’truslen’ fra den Mellemamerikanske karavane vil få for mobiliseringen af højrefløjens vælgere.

6-8 procent lyder af meget, men helt specielle amerikanske forhold gør, at Republikanerne får deres mandater billigere end Demokraterne. Det skyldes, at flertallet i delstaternes to kamre kan ændre på valgkredsenes grænser, så det favoriserer flertalspartiet.

Det har Republikanerne gjort, så beregninger viser, at Demokraterne mindst skal vinde med 2-3 procent for også at få flertal i Huset.

En anden usikkerhed vedrører afroamerikanere og latinoer. Lykkes det at få de sorte til at stemme, og hvis det lykkes at få mange latinoer til valgstederne, vil det så entydigt være en fordel for Demokraterne.

Kvinder og studerende er f.eks. mere utilfredse med Trump end latinoer, betegnelsen for den største etniske gruppe, den spansktalende.


Nils-Chr. Nilson, årgang 1945, er tidligere Bonn-korrespondent og takker for bidrag til farvepatroner, der kan sendes til Mobile Pay 20333031.


Foto: Shariceforcongress.com

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981. Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter). Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.

Seneste artikler om Internationalt