BØGER // ANMELDELSE – I Værgeløs sætter Mette Jensen Hayles projektørlys på parforholdets mørkeste skammekroge og udstiller de kulturelt foreskrevne arketyper, som er ude af trit med vores samtid men fortsat bruges som målestok for domme og beslutninger i skilsmisser. Hvor meget længere skal moderen have førsteret, når det handler om børnenes tarv?
Hva’ med børnene?
Det første spørgsmål, der melder sig, når man endelig har fået sagt ordet ”skilsmisse”, handler om de børn, der er kommet til undervejs.
Det er der, man føler falliterklæringen i forhold til den store kærlighed, og det gør allermest ondt at skulle omstille sig til, at nu er medforælderen en anden, som man ikke skal dele andet end høflige hilsner med, mens man henter eller bringer det fælles guld.
Det er faktisk så uudholdelig en smerte, at det for mange lammer følelseslivet komplet, og for nogle er denne lammelse en proces, det tager årtier at bearbejde – hvis den da nogensinde bliver færdigbearbejdet.
Undervejs er det ikke altid, man er det gode, retfærdige og fornuftige menneske, man gerne vil se sig selv som. Det er ikke altid, man handler hensynsfuldt, næstekærligt, med tanke for børnenes tarv, det er ikke altid man er ved sine sansers fulde brug. Begravet i smerte kan det være svært at se andet end mørke for enden af tunnelen.
Måske skal den specielt læses af kvinder på trods af – eller på grund af – den mandlige jeg-fortæller
Der er det ved det, at alle forhold er forskellige, og derfor er alle skilsmisser forskellige, selvom de grundlæggende problemstillinger er så utroligt ens. På den vis er en skilsmisse som en depression, som en angstneurose, som sorgen over et dødsfald. Skilsmissen er på alle måder som enhver anden af de eksistentielle kriser, vi som mennesker gennemlever med ulidelig rutinemæssig forudsigelighed.
Der er skrevet nok bøger om skilsmissen, det er ikke dét.
Synsvinkler og sandhed
Med Værgeløs af Mette Jensen Hayles, der netop er udkommet, har vi fået endnu en bog om skilsmisse. Skrevet i romanform handler den om tabet, om sorgen, om ulykken. Det er en roman, hvor hovedpersonen er nødt til at dekonstruere sine ideer om verden, om sammenhænge, om sin identitet, en bog hvor hovedpersonen når til et eksistentielt nulpunkt. Det er sådan, det er at blive skilt. Det har andre skilsmisseromaner også behandlet.
Derfor synes jeg alligevel, at den skal læses, og måske skal den specielt læses af kvinder på trods af – eller på grund af – den mandlige jeg-fortæller:
”Det kommer bag på mig, at deres flytning efterlader mig så ensom, så hungrende efter at være en del af noget. […] Ikke at kunne gå til et forældremøde eller planlægge legeaftaler med dem fra klassen. Ikke at være en del af en forældregruppe, ligegyldigt hvor irriterende det til tider kan være.” (s. 118)
Det er et ubarmhjertigt, men genkendeligt portræt af den danske kvinde anno 2023: Hun vil have det hele. Hun føler, det er hendes ret at have det hele
Bogens beskrivelse af faderrollen er en vigtig cementering af, at nutidens far er en, for hvem børnene betyder noget. Det er en fader for hvem, børnene er vigtigere end en kæreste, end karrieretrin, vigtigere end hurtige biler.
Bogen er nok skrevet af en kvinde, men altså med en mandlig jeg-fortæller, der sætter fokus på, at en far i dag ikke minder om det billede af faderen, der stadig i vidt omfang præger vores samfund. Det samme kan siges om den moder, der beskrives i bogen.
Det er ikke fordi, der ikke er skilsmissefædre, der har skrevet om faderskabet, men hver gang en mand prøver at belyse kvinden som det menneske, hun også er – kvinden, som hun optræder i skilsmissen, med fejl og mangler, med hykleri og dobbeltmoral – så træder det forenede søsterskab i kraft, og manden skammes ud, som kun kvinder, veninder, søstre og mødre, kan skamme ud.
Men faktum er, at moderrollen og kvinderollerne også har forandret sig. Kvinden af i dag identificerer sig ikke længere kun som mødre. Kvinder har deres eget livsprojekt, de har drømme og valg og muligheder, og dem vil de have lov at udleve. Det er, som det skal være, men det betyder også, at en række af samfundets antagelser om moderrollen er falske:
”Åh, skal vi nu til alt det igen? Hvorfor kan du ikke bare bakke mig op?”
Hendes stemme knækker. ”For én gangs skyld, når jeg vil gøre noget godt for mig selv. Det skal du fandeme ikke ødelægge!” (s. 114)
Det er selvfølgelig ikke for én gangs skyld. Bogen igennem skingrer moderens stemme afsted. Denne gang handler det om, at hun og hendes nye kæreste har købt et hus på en fjerntliggende ø, og at de, hende, kæreste og børn, skal flytte dertil, hvorved det praktisk talt bliver umuligt for faren at se sine børn med noget, der ligner regelmæssighed. Andre gange tager hun til fest, og børnene sidder udenfor i bilen på en mørk gade midt i København. De bliver mere og mere fedtede, usoignerede og usle at se på, når faderen endeligt ser dem.
Som fader kan man skifte alle de bleer, smøre alle de madpakker, bringe-hente-til-fra-daginstitutioner så tosset man vil, den grundlæggende fortælling om far og mor fastholdes af System-Danmark
Det er et ubarmhjertigt, men genkendeligt portræt af den danske kvinde anno 2023: Hun vil have det hele. Hun føler, det er hendes ret at have det hele, og får hun mindre end det hele, så er hun et offer.
Der er sandhed i det portræt, selvom det strider mod vores vante forestillinger. Det er på tide at sætte ord på de måder, hvorpå kvinden i dag er en helt anden slags mor end førhen.
Mere end 50 år efter kvindeoprør og ligestillingskamp har kvinden stadig patent på børnenes tarv. Hun har ikke opgivet retten til rollen som den gode forælder, og på skift holder hun moderrollen frem som en offerrolle, en martyrrolle og en helgenrolle.
Tid til et systemskifte?
Udover at skinne en projektør ind i parforholdets mørkeste skammekroge handler Værgeløs også om de kulturelt foreskrevne arketyper, der holdes op som målestok for domme og beslutninger, når parforholdet går i stykker. Det sker på mikroplan: Måden man diskuterer med hinanden, til makroplan, måden der afsiges domme ved familieretsdomstolen.
På den vis er det også en roman, der inviterer til en længe tiltrængt undersøgelse af de institutioner og retslige instanser, der er ude af trit med vores samtid. Således prøver romanen at afdække, hvordan det også institutionelt og systemisk er indskrevet, at moderen har førsteretten, når det handler om børnenes tarv.
”Der er meget at se til for dig, Camilla,” trøster pædagogen videre.
”At være enlig mor til to langt væk fra familien og uden meget netværk, det er ikke nemt. Det er noget af en opgave, du har fået.” (s.152)
Man forstår mandens frustration over systemets opbakning af og omsorg for moderen, der græder over det umulige i en situation, hun selv har bragt sig i. Som fader kan man skifte alle de bleer, smøre alle de madpakker, bringe-hente-til-fra-daginstitutioner så tosset man vil, den grundlæggende fortælling om far og mor fastholdes af System-Danmark.
Der sidder de, med skoletasker og en weekendkuffert, med bare tæer i støvlerne og slidt overtøj, altid på vej mellem de to, der skulle udgøre deres tryghed, deres følelse af hjem
Jeg synes, at romanen desværre er svagest netop på dette punkt: i kritikken af myndighederne.
Man føler sig overbevist af mandens rædsel, når han igen(!) får en notifikation om, at der ligger en ny besked i e-boks, men man får ikke nok at vide om de enkelte sagers udfald, de breve og beskeder der kommer til ham.
Hvad er ordlyden af de afsagte beslutninger, han modtager gennem e-boks, og som gør dem så skrækindjagende? Netop dét havde været en vigtig pointe i afdækningen af den systemiske forskelsbehandling mellem far og mor.
Der, hvor romanen er stærkest, er i gengivelsen af faderens mentale opløsning, efterhånden som han mister sit greb om, hvad der er virkeligt. Det er en spændende undersøgelse af, hvordan strategier som manipulation og gaslighting efterlader offeret i en identitetskrise, hvor han ikke længere er sikker på sin egen dømmeevne, og han forsvinder ind i en tåge af drømme og hallucinationer.
Dem, der står tilbage
Selvom de mindste stadig leger far-mor-børn, så er det ikke en leg, der har hold i virkeligheden i Danmark i dag, hvor man for nylig kunne læse, at der er flere mennesker, der bor alene, end der er mennesker, der er samlevende. Det, der for mig, hærdet skilsmissekvinde som jeg er, står stærkest tilbage efter endt læsning af bogen, er den halvt udviskede skitse af børnene.
På bagsiden af den 286 sider lange roman kan man læse, at ”Værgeløs er en fortælling om, hvordan børnene bliver en kampplads, når forældrene er i konflikt”. Det lyder rigtigt ubehageligt at blive gjort til en kampplads, og kun til dels fordi metaforen ikke er helt heldig i sin sidestilling af barnet med en kampplads. Det havde nok været mere korrekt at skrive, at retten til børnene er en kamp.
Endnu vigtigere er, at bogen realistisk beskriver det scenarium, hvor børnene gøres til de mest værdifulde aktiver i et skilsmissebo, der skal deles. Selvom de er omdrejningspunktet, bliver deres fortælling underfortalt i bogen her ligesom i mange andre fortællinger om skilsmisser. Det er ikke deres oplevelser og følelser, der fylder. Forældrene indtager hele rummet i bogstavelig og overført betydning.
”Vi er langt inde i efteråret, før vi ses igen. Nu sidder de overfor mig i toget med deres uredte, fedtede hår. Jeg har endelig fået lov at hente dem igen.” (s. 196)
Der sidder de, med skoletasker og en weekendkuffert, med bare tæer i støvlerne og slidt overtøj, altid på vej mellem de to, der skulle udgøre deres tryghed, deres følelse af hjem.
Vælge hverken kan eller må de, så de er fanget i overtøjet og kufferten og støvlerne, fanget i limbo.
Mon de nogensinde slipper væk?
Læs mere POV Kultur i Kulturlisten, der udkommer hver fredag.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
