POLITIK // ANALYSE – Efter Morten Messerschmidt rettede det nok hårdeste personangreb i Folketingets historie på Lars Løkke Rasmussen, er en blå regering efter næste valg blevet umulig. Messerschmidt kaster Lars Løkke i favnen på Mette Frederiksen.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har definitivt aflivet håbet om en blå regering.
Man kan derfor lige så godt indstille sig på, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er ved magten resten af dette årti – og måske længere endnu.
Hvis der er nogen, der har grund til at smile for tiden, er det statsminister Mette Frederiksen. Ikke fordi det går hende eller Socialdemokratiet specielt godt. Snarere tværtimod. Meningsmålingerne er elendige på knap 20 pct., og statsministerens personlige popularitet ligger stadig helt i bund.
Men i politik – og nogle gange også i al almindelighed – er der efter egen lykke ikke noget så godt som andres ulykke. Og det er lige præcis det sidste, der gør, at Mette Frederiksen skal dumme sig langt ud over det tilladelige, hvis ikke hun også bliver statsminister efter næste folketingsvalg.
Spørgsmålet er blot, hvilke partier, hvis nogen, der eventuelt skal med i endnu en socialdemokratisk ledet regering?
For sagen er, at håbet om at samle de blå partier efterhånden fortoner sig i tågerne. Det er en illusion. Blå blok er død og begravet.
Gik man rundt og håbede på et regeringsskifte og en blå statsminister, skal man blot lytte til Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, der på partiets landsmøde sidst i september gjorde det klart, at DF aldrig kommer til at støtte en regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister.
Skulle budskabet fra landsmødet ikke være trængt ind, kan man blot investere fem minutter på at høre Messerschmidts ordførertale til Folketingets åbningsdebat, hvor han i kronologisk rækkefølge opridsede de skandaler og det kaos, der periodevis har været omkring personen Lars Løkke Rasmussen og ikke mindst hans politiske virke.
Løkke kommer til at pege på Mette Frederiksen igen. Ikke af lyst, men af nød
For nylig kunne man også her i POV læse Andreas Karkers liste over Lars Løkke Rasmussens største skandaler, men Morten Messerschmidt gik i sin ordførertale skridtet videre og tog revl og krat med, da han sammenlignede Lars Løkke med en skorpion, der er villig til at dræbe såvel venner som fjender.
Ikke ligefrem en kærlighedserklæring eller noget, der minder om en fremstrakt hånd til Lars Løkke Rasmussen, der ellers har nok at slås med for tiden på de indre linjer.
Et dårligt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat har betydet, at 11-12 medarbejdere har forladt partiets sekretariat, heriblandt den øverste chef, Kirsten Munch Andersen. Selv om der måske er ved at komme ro over gemytterne, ligger partiet stærkt underdrejet, og Lars Løkke bliver stadig konfronteret med sin personlige rolle i sagen – senest gennem lækkede lydbånd fra partiets krisemøde.
Folketingets hårdeste personangreb
Var man op til åbningsdebatten i tvivl om, at Messerschmidt mente sin kritik af Lars Løkke Rasmussen alvorligt, efterlader hans tale i Folketinget ingen tvivl tilbage. Angrebet på Lars Løkke på landsmødet var ikke blot tordentale til ære for baglandet. Det er alvorligt ment.
Talen vil gå over i historien som det nok hårdeste personangreb, der er set og hørt fra Folketingets talerstol. Et forsøg på at udføre et rent karaktermord for åbent tæppe.
Det var så voldsomt, at regeringspartierne – S,V og M – efterfølgende aftalte at ignorere Messerschmidt ved ikke at stille ham spørgsmål. Hans personangreb kom derfor til at stå helt uantastet.
Messerschmidt har givetvis en dobbeltsidig strategi med sit hårde personangreb. Men desværre for hele blå blok er der også en tredje effekt af det hårde angreb: DF’s formand begraver muligheden for en blå regering.
Den første del af Morten Messerschmidts strategi er at holde Lars Løkke Rasmussen fra fadet, hvis der efter næste valg skulle blive et blåt overtal af mandater, når man tæller Moderaternes mandater med.
Det andet ben i Messerschmidt strategi er at lukke af for Borgernes Parti. Gøre det uinteressant og overflødigt
Løkke har jo selv udtalt, at SVM-regeringen blandt andet blev dannet for at holde yderfløjene uden for indflydelse, hvilket var en rød klud i ansigtet på Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der jo for to år siden lignede et stabilt parti med seks mandater og en formand i skikkelse af Pernille Vermund.
Siden er meget vand under broen. Vermund har skiftet til Liberal Alliance, og Lars Boje Mathiesen har stiftet et nyt parti, Borgernes Parti, der er tæt ved at have de fornødne ca. 20.000 vælgererklæringer til at kunne stille op til næste folketingsvalg.
Samtidig ligger Nye Borgerlige med den forhenværende DF’er Martin Henriksen i front i ruiner.
Sideeffekt af Messerschmidts strategi
Det andet ben i Messerschmidt strategi er at lukke af for Borgernes Parti. Gøre det uinteressant og overflødigt.
Lars Boje er bestemt heller ikke nogen fan af Lars Løkke Rasmussen, men efter Messerschmidts hårde angreb vil Boye få betydeligt sværere ved at mobilisere de højrefløjsvælgere, der har et horn i siden på Løkke.
Den position er nu optaget, og måske får Messerschmidt held med at hive det segment over i sin fold.
I hvert fald er der ingen tvivl om, at kritikken af Lars Løkke har betydelig klangbund på højrefløjen og bliver vanskelig at overgå.
Desværre for Morten Messerschmidt og resten af blå blok har angrebet på Løkke også en betydelig sideeffekt.
Tidligere er der spekuleret i, om Lars Løkke Rasmussen ville bringe sig selv i spil som statsminister, hvis muligheden byder sig. Ved valget i november 2022 lyste ærgrelsen ud af ham, da det sidst på valgaftenen stod klart, at de blå partier inkl. Moderaterne kun manglede et enkelt mandat i at have flertal. Var mandatet tippet til de blå partier, er der meget stor sandsynlighed for, at Lars Løkke havde været statsminister i dag.
Skulle samme situation opstå næste gang, har vi nu Messerschmidts ord for, at DF ikke kommer til at pege på Lars Løkke.
DF vil i stedet pege på Venstres Troels Lund Poulsen eller måske LA’s Alex Vanopslagh. Så langt så godt. Problemet er blot, at det vil Lars Løkke Rasmussen ikke.
Mette Frederiksen styrket
Han ønsker stadig ikke en regering, der er afhængig af DF og eventuelt også af Lars Boje Mathiesen. Messerschmidts optræden i folketingssalen i sidste uge har kun bestyrket ham i den holdning, så med mindre de blå partier har mandater nok til at kunne danne en regering uden at tælle Moderaternes med, kommer der ingen blå regering.
Løkke kommer til at pege på Mette Frederiksen igen. Ikke af lyst, men af nød.
Bundlinjen på Morten Messerschmidts nådesløse personangreb på Lars Løkke bliver derfor, at han nok får styrket DF som det stærkeste og måske eneste højrefløjsparti, men også at han kaster Lars Løkke Rasmussen direkte i favnen på Mette Frederiksen.
Så hvis statsministeren smiler ekstra meget for tiden, er der ikke noget at sige til det.
Det kan man takke Morten Messerschmidt for.
Læs flere politiske analyser af Frank Korsholm her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og