POLITIK // ANALYSE – Droner har tvunget myndighederne til at lukke luftrum og afsløret alvorlige huller i Danmarks beredskab. Statsministeren advarer om, at angrebene kun er begyndelsen – mens eksperter og virksomheder byder ind med forslag og teknologi.
Hybridkrigen med droner, der lukker danske lufthavne i timevis, er kun begyndelsen.
Det sagde statsminister Mette Frederiksen i en tale på Facebook torsdag aften.
Lysglimt over Jylland varslede nyt trusselsbillede
Klokken var 21.44 onsdag aften. Det blinkede og lyste på nattehimlen i Aalborg. Senere gentog samme mønster sig andre steder i Jylland. I Esbjerg, ved Sønderborg og ved Flyvestation Skrydstrup, hvor danske F-35-fly holder parkeret.
Fredag aften var der igen ubudne gæster i det danske luftrum. Midt- og Vestjyllands Politi oplyste lørdag, at der fredag aften var ”en eller måske to” droner i luftrummet over Flyvestation Karup.
Natten til søndag er der observeret droner ved flere af Forsvarets lokaliteter.
Det er angreb, som vi må forvente, der kan komme flere af. Det er angreb, som har vist sårbarheder. Og det er angreb, som har til formål at skabe utryghed og splittelse
Forsvarskommandoen vil indtil videre ikke kommentere, hvorfor afvisningsberedskabet var på vingerne over Bornholm søndag aften.
Danmark så ikke dronerne komme. Man gjorde intet ved dem, og man ved ikke, hvor de blev af. Vi lukkede luftrummet.
Danmark forsøgte at forfølge dronerne med helikopter, men måtte give op. Vi gjorde ikke forsøg på at skyde dem ned af frygt for, hvad der ville ske på landjorden.
Frederiksen: Angreb skal ryste os
”Det er angreb, som vi må forvente, der kan komme flere af. Det er angreb, som har vist sårbarheder. Og det er angreb, som har til formål at skabe utryghed og splittelse. Det er angreb, der skal ryste os. Som mennesker og som samfund,” sagde Mette Frederiksen.
“Jeg forstår godt, at situationen rejser mange spørgsmål. Hvorfor er dronerne ikke blevet skudt ned? Hvorfor blev de ikke opdaget tidligere? Og der kommer et tidspunkt, hvor vi må kigge tilbage på de seneste dages hændelser og lære af dem. Men her og nu har vi – regering og myndigheder – én altoverskyggende opgave: Og det er at passe på Danmark,” fortsatte hun.
Tidligere på dagen afholdt forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), justitsminister Peter Hummelgaard (S) rigspolitichef Thorkild Fogde og forsvarschef Michael Hyldgaard et pressemøde, hvor det virkede, som om de ikke vidste, hvad de skulle gøre.
Det er ikke blevet bedre i dagene, der er gået.
”Spørgsmålet, som landets militær nu står over for, er, hvordan de skal reagere. Dette er et alvorligt øjeblik for Danmark,” skriver BBC.
Mistanken samlede sig om Rusland.
Kritik fra oppositionen
”Det er fuldstændig ubegribeligt, at vi slet ikke er gearet til den situation, vi står i nu. Vi er alt for sent ude,” siger Mona Juul, formand for De Konservative.
”Det er svært at se det på en anden måde, når vi igen i nat har været vidner til, at droner koordineret flyver ind og lammer vores kritiske infrastruktur. Denne gang fløj de også ind over de militære områder. Og så fløj de ellers væk igen. Lige da det passede dem. Det er simpelthen ikke godt nok,” fortsætter hun.
”Regeringen aner ikke, hvad de skal stille op. Det, der blev tydeligt på pressemødet i dag, det er jo, at regeringen tilsyneladende heller ikke har en plan for, hvad de skal stille op,” siger Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh til B.T.
Enhedslisten er på samme linje.
”Det er dybt bekymrende, at regeringen – på trods af milliarder afsat til oprustning – ikke har styr på at beskytte vores helt basale kritiske infrastruktur,” skriver partiets politiske ordfører Pelle Dragsted på X.
I går var det historien om droner over Danmark, der skabte overskrifter i USA.
”Alle de store amerikanske medier har i dag skrevet om dronesagen fra Danmark. Man er i detaljer med præcist, hvad der skete, og citerer både danske ministre og dansk politi,” fortæller DR’s korrespondent Kim Bildsøe Lassen.
PET advarede allerede i 2017
I 2017 advarede PET om risikoen for et terrorangreb med droner mod Danmark. Siden blev der skruet markant op for alvoren, skriver Jyllands-Posten.
Advarslen blev gentaget i 2021 og 2022. Og i 2023 blev der sat trumf på:
”Truslen fra droner ses i øjeblikket hovedsageligt brugt som forstyrrelser af luftrummet ved lufthavne og forstyrrelser af den offentlige orden,” lød det.
I 2024 fik den et nøk mere.
Her skrev PET, at ”den fortsatte teknologiske udvikling på området betyder, at det bliver gradvist lettere og billigere at tilegne sig og anvende droner med henblik på at våbengøre disse”.
Vi vil kunne se, hvad der flyver 30-40 kilometer væk og klassificere, om det er en drone, helikopter eller et fly. Og på den måde kan man finde ud af, hvad du vil gøre, i rigtig god tid
Politikere og eksperter er chokerede over hændelserne og rystede over, at man lod det ske.
”Vildt chokerende.”
Det er ordene, forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) bruger om onsdagens droneaktivitet ved Flyvestation Skrydstrup, hvor de milliarddyre danske F-35-kampfly normalt er stationeret.
”Vi har netop vedtaget en lov for at beskytte militære installationer, således man kan skyde droner ned. Men det virker, som om man er fuldstændig uforberedt på dronetruslen,” siger han til TV 2.
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kalder det problematisk, at der kan flyve droner ind over kritisk dansk infrastruktur og militære anlæg som Skrydstrup.
”Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at det helst ikke burde kunne lade sig gøre. Aalborg er også en militær lufthavn. Der er transportfly, jægerkorpset holder til dér og så videre. Det er ikke baser, man bare skal kunne flyve over. Det er en tilståelsessag,” siger lektoren til TV 2.
Tyskland og Sverige (og Ukraine) har tilbudt at hjælpe med udstyr.
Men hvad kan man gøre for at opdage og nedtage droner?
Eksperter og virksomheder peger på løsninger
Det har DR spurgt direktør Dan Hermansen fra MyDefence, som producerer udstyr, der kan stoppe droner, om.
For det første skal man opdage dronen.
Det kan man gøre ved at opstille sensorer, som kan opfange dronekommunikation, altså de signaler, som piloten og dronen sender til hinanden.
”Man kan bruge en sensor til at overvåge et kritisk område som for eksempel en lufthavn,” siger Dan Hermansen.
Som det første vil man typisk forsøge at jamme dronen, fortæller Dan Hermansen. Det betyder, at man forstyrrer signalerne mellem piloten og dronen.
”Piloten mister kontrollen med dronen, som ikke længere ved, hvor den skal hen,” siger han.
Man kan også jamme dronens GPS-system, så den ikke ved, hvor den er henne. Hvis ikke en drone kan jammes, så findes der noget udstyr, som kan tage den ned med et net, fortæller Dan Hermansen. Der skal man dog ind på ret kort afstand af dronen.
Truslen fra droner er alvorlig – men er de også bevæbnede?
”Derudover vil man kunne skyde dem ned. Det vil typisk også være på ret korte afstande og med noget specialammunition,” siger han til DR.
Flere danske virksomheder melder sig klar til at levere udstyr, som enten kan opdage eller eliminere droner, der nærmer sig kritisk infrastruktur.
Thomas Munkholm fra Weibel Scientific peger særligt på radaren Senta M5, som kan overvåge fly, helikoptere og missiler, men som særligt er designet til at spotte droner på lang afstand.
”Vi vil kunne se, hvad der flyver 30-40 kilometer væk, og klassificere, om det er en drone, helikopter eller et fly. Og på den måde kan man finde ud af, hvad du vil gøre i rigtig god tid og vurdere, hvilken effekt du vil gøre det med,” forklarer han til DR.
Et tilsvarende billede gør sig gældende hos radar-virksomheden Bionic System Solutions fra Odense. Her glæder den tekniske chef, Mads Helle, sig over, at politikerne nu vil opruste på udstyr. Hans egen virksomhed leverer radar-teknologi, som ved hjælp af lyd kan detektere droner.
”Det er rimelig effektivt, hvis vi snakker om droner ligesom dem, vi så over Københavns Lufthavn, og vi har set i luftrummet, der ikke sender aktive radiosignaler,” mener han.
Hvad bliver næste skridt?
Truslen fra droner er alvorlig – men er de også bevæbnede? Det spørgsmål får vi forhåbentlig svar på i den nærmeste fremtid.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og