Efterkommerrapporten – Undervisningsministerens hovedpointe var fiktion • POV International

Steffen Groth 09.01.2019

EFTERKOMMERRAPPORTEN // KOMMENTAR – Ny udvikling i sagen om Efterkommerrapporten: Undervisningsminister Merete Riisagers gentagne påstand om, at “3 ud af 4 henter deres ægtefælle i udlandet” er forkert. Ministeriet kalder udtalelserne en fejl. Men, skriver Steffen Groth, det er svært at sige, hvad der ville være mest foruroligende: “At en minister misforstår eller måske bevidst misinformerer om et dybt alvorligt emne, der ligger hele vælgerbefolkningen på sinde, eller at et departement af normalt højt kvalificerede embedsmænd misforstår deres egne analyser og fundamentalt fejlinformerer deres minister?”

I undervisningsminister Merete Riisagers formidling af den ministerielle rapport ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund” har det været et genkommende hovedbudskab: At størstedelen af de efterkommere, der får børn, henter deres ægtefælle i udlandet. Det blev fremhævet af undervisningsministeren som et integrationsmæssigt hovedproblem i den første artikel i Berlingske.

Og det blev udfoldet yderligere samme eftermiddag, da Riisager gæstede P1 Orientering:

”Det fortvivlende er, at 3 af 4 henter deres ægtefælle i udlandet, derfor ser vi, at disse immigrantsamfund lukker sig om sig selv, og at integrationen starter forfra i hver generation … når vi ser en population vokse, særligt ved, at en meget meget stor andel henter deres ægtefælle i udlandet, så kan vi ikke løse integrationsproblemerne”.

3. januar udnævnte hun i en blog på TV2 netop denne tendens til at hente ægtefæller i udlandet til ”den vigtigste iagttagelse i rapporten” . Og i Deadline samme aften gentager hun det ministerielle mantra:

”Tre af fire gifter sig med en som de henter i udlandet. Dvs. for den her gruppe starter integrationen forfra i hver generation”.

Der er én kilde til opmuntring i sagen. En fuldmægtig i Udenrigsministeriet har været på pletten og har afdækket endnu et alvorligt eksempel på misinformation fra ministerierne

Det er denne hovedpointe, der får Riisager til i Deadline at konkludere: ”Integrationen i denne her gruppe kører i ring”.

Samtidig forklarer hun den kritiske Deadline-interviewer, der konfronterer hende med en række forskeres indvendinger:

“Vi skal gøre op med de følsomme tandhalse. Og så skal vi have al den viden frem, vi har, for det har vi behov for. Vi bliver nødt til at vide hvordan det går med integrationen. For det er kun, hvis vi har reel viden, at vi kan sætte ordentligt ind”.

Man må bifalde Riisagers bekendelse til reel viden. Netop reel viden bør være en ledetråd i indvandrerdebatten. De hårdt optrukne fronter og ophedede stemninger udfordrer den rationelle dialog og giver rum for misinformation, propaganda, fordrejninger og decideret fake news. Derfor er det et sundhedstegn, hvis politikere slår til lyd for reel viden i indvandrerdebatten.

Den fornuftige fuldmægtig

Desværre har det nu vist sig, at også budskabet om, at ”3 af 4 henter en ægtefælle i udlandet” er forkert. Det er ikke en fordrejning. Det er ikke et forbehold, der mangler. Det er slet og ret en fiktion.

Tallene i ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund” siger intet om, hvor mange efterkommere, der henter ægtefæller i udlandet.

En snarrådig fuldmægtig i Udenrigsministeriet, Saeid Imani Lasaki, havde undret sig over tallene og satte sig ned og nærlæste rapporten. Her opdagede han, at der intet stod om antallet af efterkommere, der henter en ægtefælle i udlandet. Der stod derimod, at 3 af 4 børn af ikke-vestlige efterkommere (og her har ministeriet igen ikke medregnet dem, der er børn af en efterkommer og en af dansk oprindelse) har een forælder, der er efterkommer og een forælder, der er indvandrer. Men at en efterkommer har fået barn med en indvandrer er noget ganske andet end, at efterkommeren har ”hentet en ægtefælle i udlandet”; det kræver en meget fantasifuld fortolkningsevne at sætte lighedstegn mellem de to. Blandt indvandrergruppen er nogen kommet hertil som små børn, nogen som teenagere, nogen som voksne, af alle mulige forskellige årsager.

Undervisningsministeren har vedvarende misinformeret befolkningen og modarbejdet forskeres opklaringer og korrektioner med bagatellisering og påstande om, at kritikerne var bange for at tale om virkeligheden

Tallene siger intet om, hvor mange, der er blevet hentet som ægtefæller i udlandet.

I sin blog på TV2 skrev Riisager d. 3. januar som modsvar til de kritiske forskere: ”Tallene er, som de er”. Ofte er tal i sig selv, da også sande. Men hvis man bytter om på kategorierne, fejltolker ad absurdum og udleder lodret forkerte konklusioner, så er tallene ikke mere en tilgang til virkeligheden, men en tryllestav for politisk opportune vrangforestillinger.

Den fornuftige fuldmægtig spurgte i Undervisningsministeriet, hvad det gentagne udsagn om, at 3 af 4 efterkommere henter en ægtefælle i udlandet, byggede på.

I går fik han den besked, at der var tale om en fejl. Ministeren var angiveligt blev fejlinformeret af departementet.

Det er svært at sige, hvad der ville være mest foruroligende: at en minister misforstår eller måske bevidst misinformerer om et dybt alvorligt emne, der ligger hele vælgerbefolkningen på sinde, eller at et departement af normalt højt kvalificerede embedsmænd misforstår deres egne analyser og fundamentalt fejlinformerer deres minister.

Kilde til bekymring

Sagen om efterkommerrapporten er en kilde til bekymring.

Undervisningsministeren har vedvarende misinformeret befolkningen og modarbejdet forskeres opklaringer og korrektioner med bagatellisering og påstande om, at kritikerne var “ømme tandhalse”, der var bange for at tale om virkeligheden.

Embedsmændene har i selve analysen vendt op og ned på konklusioner fra Danmarks Statistik, har i pressemeddelelsen misinformeret om, at analysen viser, at 3. generation ikke klarer sig bedre end 2. generation, og har – hvis den nye forklaring står til troende – givet forkerte oplysninger til ministeren om, at 3 af 4 efterkommere (der får børn) henter deres ægtefælle i udlandet.

Der er én kilde til opmuntring i sagen. En fuldmægtig i Udenrigsministeriet, Saeid Imani Lasaki, har – i modsætning til Hans Scherfigs berømte forsvundne fuldmægtig – været på pletten og har afdækket endnu et alvorligt eksempel på misinformation fra ministerierne.

Lasakis handling repræsenterer for mig det allerbedste i den danske kultur; sund fornuft parret med sund skepsis samt en uforfærdet og uimponeret tilgang til autoriteter. Godt, at der findes folk som ham – også i embedsmandsstanden.

Rettelse: Det fremgik tidligere at 3 af 4 ikke-vestlige efterkommere gifter sig med en indvandrer. Det er ikke korrekt. Ministeren har også her videreformidlet en fejl. Det er ca. 3 af 4 børn af ikke-vestlige efterkommere, der har een forælder, der er indvandrer og een forælder, der er efterkommer, hvilket ikke er det samme som, at 3 af 4 efterkommere gifter sig med indvandrere. Tallene for, hvor mange efterkommere, der gifter sig med en indvandrer fremgår ikke af analysen.

POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans MobilePay på 31902272

Topfoto: Leitorp + Vadskær/undervisningsministeriet.

Steffen Groth

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn.