MUSIK // ANMELDELSE – Det kunne have været godt, men den amerikanske musiker Meshell Ndegeocello var så indforstået og så langt i spyttet, at folk til sidst måtte forlade salen.
I serien Operarejsen ankommer trekløveret Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen til Seattle, hvor de overværer en opera baseret på borgerrettighedsforkæmperen Malcolm X’s liv. Til stede er Malcolm X’s barnebarn og det hele er så politisk korrekt, at Frederik Cilius føler sig som et gidsel i forestillingen og må forlade stedet.
Det var præcis, hvad der skete under koncerten lørdag aften i DRs Koncertsalen med den 55-årige bassist og sanger Meshell Ndegeocello. Man kunne måske godt have lugtet lunten, hvis man havde lyttet til hendes seneste og meget roste udgivelse No More Water: The Gospel of James Baldwin (2024).
James Baldwin var en afroamerikansk forfatter, hvis litteratur handlede om undertrykkelse af sorte og homoseksuelle. Han regnes for en af amerikansk litteraturs største forfattere efter 2. Verdenskrig og herhjemme udkom allerede i 1957 romanen Giovannis Værelse. Meshell Ndegeocellos plader hylder altså James Baldwin og andre borgerrettighedsforkæmpere. Så vidt så godt. Men at koncerten i den grad udartede sig til en søvndyssende didaktisk dødsrute, havde jeg ikke forventet.
Før Meshell Ndegeocello var der koncert med den danske sangerinde Nana Rashid, som sluttede af med en ti minutter lang tale om hendes familie, hvor en søster var undertrykt i et muslimsk ægteskab. Ikke at man ikke fandt sympati med hendes fortælling, men det var lovlig langt i spyttet, og min ledsager brugte for første, men ikke sidste gang udtrykket, at vi var gidsler i en koncert. Dertil har Nana Rashid stadig ikke sluppet sin afhængighed af Nina Simones fraseringer. Hendes lyd nærmer sig det parodiske.
Godt så.
Meshell Ndegeocellos koncert var for politisk
Koncerten startede ellers sjovt. Trommeslageren og keyboardmanden (deres navne fik jeg ikke fat i) havde en halv time for sig selv, hvor deres bløde vokaler spillede et repertoire i den stil, der i dag kaldes yacht rock. Fx Stevie Wonders Heaven Help Us All. Det lød af Hall & Oates eller Doobie Brothers og det var, så sejlerskoene voksede ud på fødderne. Meget musikalsk og fint.
Endelig kom hovednavnet på scenen, og så lød der pludselig en kvindelig dansk stemme ud i rummet. En lang tekst om, at digterne kender sandheden om os. Altså i modsætning til de korrupte magtfolk, der ellers styrer verden. Hvem der havde skrevet teksten, blev ikke forklaret. Var det en dansk digter? Var det Baldwin? Var det Ndegeocello? Det var et politisk statement, der hang i luften og sandt er det, at kunstnere ikke er tynget af et politisk ståsted og kan skære igennem. Men det kommer vel også an på hvem, man spørger.
Jeg kan godt komme i tanke om et par kunstneriske sølvpapirhatte, hvis ytringers validitet de fleste vil betvivle sandheden af. Nok om det, men det virkede lidt som når U2 til deres koncerter altid skal have en aktuel lokal person op på en storskærm.
Koncerten startede stille og roligt, og det blev ved med at være stille og roligt. Meget af vokalen blev overladt til den fine sanger Justin Hicks og så duvede vi ellers langsomt af sted med nogle bløde toner, der virkede som en b-side på en Sade-single fra midten af firserne. Indimellem docerede Meshell Ndegeocello og der var absolut ikke noget man kunne være uenig i.
Men det hele blev langt og dvælende, og man sad og forsøgte at holde sig vågen i håbet et musikalsk klimaks, en ændring, et skift, en fed solo, et eller andet. Alle numrene var lavet efter samme skabelon og James Baldwins værk blev ikke forklaret, blot citeret som om alle er helt inde i tekstuniverset.
Efter halvanden time var min ledsager ved at falde i søvn flere gange og nu begyndte publikum langsomt at sive mod udgangen. Og jo, vi har forstået, at kunstnerne kender sandheden, men den udvandes ved at blive søvndyssende repeteret til uendelighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og