HANDICAPKONVENTIONEN // KOMMENTAR – Mette Frederiksens ni år gamle reformlovgivning om førtidspension og fleksjob og kommuners forvaltning af den lever overhovedet ikke op til Handicapkonventionen, vurderer Lisbeth Riisager Henriksen i to sammenhængende indlæg. Her er første del, som introducerer Handicapkonventionens hovedbudskaber.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mennesker med handicap oplever at blive trådt under fode og presset på retten til et værdigt liv. Daværende beskæftigelsesminister, nuværende statsminister Mette Frederiksens (S), reform af førtidspension og fleksjob fra 19. december 2012 er en af de politiske beslutninger, som har øget presset voldsomt på mennesker med handicap og deres ret til et værdigt liv.
Kritikken af lovforslaget under lovgivningsprocessen i 2012 var massiv og viste sig i utallige kritiske høringssvar. Utallige er også antallet af henvendelser, samråd, høringer, udvalgsspørgsmål og beslutningsforslag, hvori handicaprepræsentanter og patientforeninger, enkeltpersoner, politikere, pårørende og faglige repræsentanter gennem årene efterfølgende har forsøgt at gøre skiftende ministre opmærksomme på de massive, kritiske forhold i reformlovgivningen og den grænsesøgende forvaltning af den.
Uanset kritikken og emnet var svaret fra skiftende ministre det samme: ingen handling
Utallige er antallet af nyhedsindslag og debatartikler, som har påpeget uretfærdigheder, absurditeter, diskrimination, uligebehandling, psykisk tortur, sygdomsskabelse og afvikling af arbejdsevne som konsekvenser af lovgivningen og forvaltningen af den. Uanset kritikken og emnet var svaret fra skiftende ministre det samme: ingen handling.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) har bekendtgjort, at han i dette efterår vil evaluere reformen og forhandle med de øvrige forligspartier (Radikale, SF, Venstre, Konservative og LA) om mulige lempelser. Jeg har derfor 6. august i et brev til ham, socialministeren som regeringens repræsentant og beskæftigelsesordførerne endnu engang gjort opmærksom på, at jeg ikke mener, loven lever op til forpligtelserne ifølge Handicapkonventionen.
Denne miniserie er et komprimat af dette brev. Første del behandler Handicapkonventionens overordnede formål med særligt henblik på forhold vedrørende arbejde og beskæftigelse.
Handicapkonventionen
Handicapkonventionen definerer personer med handicap som ”personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre”(artikel 1).
Baggrunden for konventionen var, at mennesker med handicap og deres rettigheder ikke var direkte nævnt i FN’s Verdenserklæring af 1948 om menneskerettigheder. Usynlige rettigheder har svært ved at blive hævdet. Det medførte et behov for, at rettighederne blev skrevet ned i en retligt bindende form, så mennesker med handicap ikke skulle klare sig med at appellere til de gode viljer.
Daværende formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) og tidligere landsdommer, nu afdøde Holger Kallehauge var med i forhandlingerne i FN om Handicapkonventionen, som Danmark ratificerede i juli 2009 og lod træde i kraft i august 2009.
Konventionen har to hovedbudskaber:
1. Alle menneskerettigheder gælder også for mennesker med handicap.
2. Enhver form for diskrimination på grund af handicap er forbudt.
”Diskrimination på grund af handicap” defineres her som ”enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige
anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder… ” (artikel 2).
Konventionen er baseret på otte bærende principper (artikel 3): værdighed, selvbestemmelse, ikke-diskrimination, inklusion, respekt for forskellighed, lige muligheder, tilgængelighed, ligestilling mellem mænd og kvinder samt respekt for de udviklingsmuligheder, som ethvert barn med handicap har. Disse principper er i overensstemmelse med de fire hovedprincipper i den officielle danske handicappolitik: kompensation, ligebehandling, solidaritet og sektoransvarlighed.
De enkelte artikler 6-50 uddyber, hvilke konsekvenser principperne har i forhold til enkelte konkrete områder som for eksempel bevidstgørelse (artikel 8) og arbejde og beskæftigelse (artikel 27).
Selvom Danmark ikke har inkorporeret konventionen i dansk lov, så er konventionen en gyldig retskilde. Alle offentlige myndigheder skal overholde den i alt, hvad de gør, og den skal iagttages ved ny lovgivning.
Respekt betyder, at man betragter og behandler den anden som et ligeværdigt menneske
Konventionen forpligter staten til (artikel 4) at rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap i forbindelse med udvikling og gennemførelse af lovgivning, politikker og beslutningsprocesser.
Den forpligter staten til at beskytte udsatte grupper særligt i økonomiske krisetider. Derfor skal staten inden lovændringer med konsekvenser for mennesker med handicap foretage en helhedsvurdering af, hvordan disse vil være stillet efter gennemførelse heraf. Og den er forpligtet til at ændre eller afskaffe lovgivning, der indebærer diskrimination.
Konventionen forpligter også staten til at anvende de maksimale ressourcer, der er til rådighed i samfundet, for at virkeliggøre rettighederne i konventionen.
Respekt for menneskelig værdighed kræver identifikation
Respekt betyder, at man betragter og behandler den anden som et ligeværdigt menneske. Det forklarede Holger Kallehauge i sit kapitel ”Respekt for den menneskelige værdighed” i min (red.) bogantologi Et liv i andres hænder (2014). Den respekt har de bedste vækstbetingelser i en ligeværdig relation, og derfor er det vigtigt at øve sig i identifikation og forståelse af lighed med den anden frem for distancering.
De billeder, som blandt andet politikere og medier skaber og formidler af mennesker med handicap, er med til at bestemme, om borgerne og myndighedernes repræsentanter kan identificere sig med dem
De billeder, som blandt andet politikere og medier skaber og formidler af mennesker med handicap, er med til at bestemme, om borgerne og myndighedernes repræsentanter kan identificere sig med dem. Derfor pålægger konventionens artikel 8 den enkelte deltagerstat en direkte forpligtelse til positiv bevidstgørelse, det vil sige til at fremme en positiv holdning til personer med handicap, herunder respekt for deres værdighed, og til at bekæmpe negative stereotyper, fordomme og skadelig praksis.
Konventionen forpligter staten til at skabe inkluderende arbejdsmarked
For så vidt angår arbejde og beskæftigelse, forklarede daværende specialkonsulent Dennis Toft Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder i 2012 de forpligtelser, konventionen pålagde staten, således:
”FN’s handicapkonventionen forpligter de ratificerende stater til at fremme lige muligheder, inklusion, tilgængelighed til og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet for personer med handicap. Det følger således af konventionen generelt, og af artikel 27 specifikt, at der er pligt til at skabe et inkluderende arbejdsmarked. Dette skal derfor være hovedformålet med en arbejdsmarkedspolitik, som sigter på at fremme beskæftigelsen for personer med handicap.
Et inkluderende arbejdsmarked er et arbejdsmarked, hvor den generelle lovgivning og regulering af arbejdsmarkedet sikrer lige muligheder for personer, som har en nedsat arbejdsevne på grund af handicap. Personer med handicap skal således sikres retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre, som giver lige muligheder for at opnå beskæftigelse og for at forblive på det ordinære arbejdsmarked. Endvidere skal personer med handicap sikres samme vederlag for arbejde af samme værdi.”
I anden og sidste del af denne miniserie vil jeg give en oversigt over betingelserne for reformen og dens indhold og vurdere den i lyset af Handicapkonventionen. Derudover vil jeg komme med mine anbefalinger til, hvad beskæftigelsesministeren og forligskredsen bør ændre for at leve op til forpligtelserne i henhold til konventionen.
LÆS MERE AF LISBETH RISSAGER HENRIKSEN HER
Topbillede: Jobcentrets ofre
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
