CO2-AFGIFT // KLIMA & MILJØ – Ny meningsmåling afslører, at et stort flertal af danskerne mener, at der bør indføres en CO2-afgift. Men spørger man dem, hvilke varer, afgiften skal pålægges, er svaret ikke helt så enkelt. ”Jo mere lavpraktisk og hverdagspraktisk ens behov er for en vare, jo større er modstanden mod at lægge en CO2-afgift på denne,” siger lektor Troels Fage Hedegaard, som har set nærmere på tallene.
Statsminister Mette Frederiksen (S) var ikke i tvivl i sin nytårstale på Marienborg. I år skal der træffes “beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO2”, som sikrer, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.
Selvfølgelig bliver det svært, understregede statsministeren, som tidligere har været kritisk overfor en sådan afgift. Men Mette Frederiksen var fortrøstningsfuld. Ikke bare arbejdede forskere og virksomheder allerede på et ”grønt gennembrud.”
”Hvis der er noget, de seneste år har lært os. I håndteringen af store kriser. Så er det, at vi aldrig må tøve.”
Når det gør ondt
Nu viser en ny meningsmåling dog, at nok støtter et stort flertal af danskerne en sådan generel afgift på CO2. Men når det kommer til otte specifikke afgifter – på flyrejser, oksekød, benzin og diesel, el, mælk, tøj og sko, elektronik som telefoner og tablets, samt opvarmning af bolig – så vakler støtten.
”Folk går generelt ind for en CO2-afgift men er mere kritiske, når de bliver spurgt til de konkrete afgifter, og hvad det faktisk kommer til at koste,” siger lektor på Institut for Politik og Samfund, ved Aalborg Universitet, Troels Fage Hedegaard.
”Så gør det nemlig mere ondt.”
Sammen med kollegaen på Institut for Politik og Samfund, lektor Kristian Kongshøj, har Troels Fage Hedegaard således fået analyseinstituttet YouGov til at spørge danskerne om deres opbakning til en CO2-afgift, og deres endnu ikke offentliggjorte tal viser, at 45,7 procent svarer, at de er helt eller nærmest enige i, at ”der bør indføres en skat på CO2-udledning for at bremse klimaforandringerne.”
Kun 17,2 procent svarer, at de helt eller nærmest uenige i en sådan afgift. 24,6 procent svarer i undersøgelsen, som blev foretaget i december og januar, at de hverken er enige eller uenige (og de resterende svarer ved ikke).
Tre modeller
Senest – tidligere på måneden – foreslog den ekspertgruppe, som regeringen har nedsat, og som er under ledelse af overvismand Michael Svarrer, tre modeller til at indføre en CO2-afgift for danske virksomheder.
Det sker i forsøget på at nå det erklærede mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. De 70 procent er besluttet, fordi det er det, der skal til i Danmark for at holde temperaturstigningerne i verden på 1,5 grader.
Et mål, der kom med i regeringsgrundlaget efter ønske fra regeringens støttepartier, men som statsministeren i dag er ”dybt taknemmelig” for blev sat så højt.
CO2-afgiften skal gøre det dyrere at udlede drivhusgasser, der er skyld i den globale opvarmning, med det resultat, at jo mere CO2 en vare har udledt, jo dyrere bliver den. Og omvendt bliver de varer, der har udledt mindre, billigere.
Håbet er selvfølgelig, at den ekstra omkostning vil få både virksomhederne og forbrugerne til at vælge mere grønt.
Fly og bøffer
I debatten om klimaafgifter er der særligt to eksempler, som er blevet diskuteret – og som de to forskere derfor også har undersøgt – nemlig afgifter på flyrejser og oksekød.
Det skyldes dels, at begge produkter udleder meget CO2. Dels har begge grønne alternativer (for eksempel togrejser og grøntsager). Og dels er de blevet nævnt af regeringens rådgivende ekspertorgan, Klimarådet, som produkter, der af samme årsag bør pålægges afgifter. Ifølge Klimarådet bør et halvt kilo oksekød i 2030 år koste 13 kroner mere end i dag,
Forskernes tal afslører dog, at når det kommer til netop disse to produkter, så er danskerne delte. Mens 62,1 procent erklærer sig helt eller delvist enig i behovet for at indføre en CO2-afgift på flyrejser, så er tallet kun 36,5 procent, når det drejer sig om en afgift på oksekød.
”Der er næsten en maslowsk logik i tallene,” siger Troels Fage Hedegaard med henvisning til den amerikanske personlighedspsylog Abraham Maslow, som rangerede menneskelige behov i en såkaldt behovspyramide, hvor nogle behov er stærkere end andre og skal tilfredsstilles, før andre kan opfyldes.
Lektoren henviser til, at selv om lavprisflyselskaberne har gjort det billigere at flyve – og dermed en økonomisk mulighed for flere – er der stadig forskel på, hvem der flyver mest. Én procent af verdens befolkning er ansvarlig for hele 50 procent af alt CO2-udledning fra private flyrejser, og herhjemme har Klimarådet også påvist, at folk med højere indkomster bruger både flere penge – og en større andel af den samlede indkomst – på flyrejser.
Hvorimod når det kommer til oksekød, er forbruget langt mere ligeligt fordelt i befolkningen – og ikke mindst så spiser 97 procent af danskerne ugentligt oksekød.
Oksekød og mænd
Den samme tendens går igen med hensyn til de andre seks specifikke CO2-afgifter, som Troels Fage Hedegaard og Kristian Kongshøj har undersøgt: Der er et flertal, som støtter afgifter på benzin og diesel, tøj og sko, samt elektronik som telefoner og tablets.
Kun 17 procent erklærer sig enig eller næsten enig i behovet for en afgift på mælk, 17,3 procent betaler gerne mere for at få opvarmet deres bolig og 20,3 mere for deres el.
”Jo mere lavpraktisk, og hverdagspraktisk, ens behov er for en vare, jo større er modstanden mod at lægge en CO2-afgift på denne,” siger Troels Fage Hedegaard.
”Jeg tror, at folk sidder og kigger på deres mælkekartonner eller elregninger og tænker: Det vil altså gøre ondt, hvis vi skal betale en ekstra skat.”
Når forskerne dykker længere ned i tallene, kan de samtidig se, at der næsten ikke er nogen forskel på mænd og kvinder, når de bliver spurgt til deres holdning til CO2-afgifter – med en enkelt undtagelse. Når det handler om en afgift på oksekød, så er modstanden størst hos mænd.
Kan og skal lade sig gøre
Regeringen vil nu drøfte ekspertgruppens foreløbige anbefalinger om en CO2-afgift (gruppens endelige rapport kommer først til efteråret) med Folketingets partier, og klimaminister Dan Jørgensen (S) understreger, at ”det skal være dyrere at forurene i Danmark, og danske virksomheder skal have et langt stærkere incitament til at omstille sig fra sort til grøn.”
”Med ekspertgruppens anbefalinger har vi nu et solidt grundlag til at starte politiske drøftelser,” lyder det fra Dan Jørgensen.
”Det bliver ikke let, men det her kan og skal lade sig gøre.”
Ifølge Troels Fage Hedegaard er det ”mentalt” lettere at diskutere en generel CO2-afgift end afgifter på specifikke produkter – og hvordan afgifterne vil påvirke borgernes hverdag.
”Jeg ved godt, at en generel CO2-afgift nok er en del af løsningen,” siger lektoren.
”Men det er også en nemmere politisk debat, fordi man ikke lige direkte kan se effekterne. Hvorimod at hvis man tager nogle af forslagene fra Klimarådet om blandt andet at lade oksekød stige med 26 kroner per kilo, så begynder folk lige pludselig ikke kun at tænke med det grønne hjerte – men med pengepungen. Derfor er det interessant at se på de specifikke klimaafgifter.”
Læs mere om klima og CO2 her: Tangfarme skyder op i Europa – det er godt for CO2-udledningen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her