
NYHED // POV OVERBLIK – Den amerikanske førstedame holdt sent i går et overraskende pressemøde i Det Hvide Hus, hvor hun afviste enhver dybere forbindelse til den afdøde finansmand Jeffrey Epstein. Samtidig krævede Melenia Trump, at der arrangeres en offentlig høring i Kongressen, så de kvinder, Epstein har udnyttet og krænket ofte mens de var børn, kan blive hørt.
Om sit eget forhold til Epstein sagde hun: “Løgnene, der bliver ved med at forbinde mig med den skandaleramte Epstein skal stoppe i dag.” Hun understregede, at hun aldrig havde haft kendskab til Epsteins forbrydelser: “Jeg kendte ikke til Epsteins krænkelser af ofre … og jeg var aldrig blandet ind i det på nogen måde.” Hun understreger , at hun ikke selv er offer og at de kun kortvarigt krydsede spor tilbage i år 2000.
Efter pressemødet lagde Det Hvide Hus videoen op på sin hjemmeside:Melania Trump afviste også rygter om, at Epstein skulle have introduceret hende til præsidenten: “Epstein introducerede mig ikke til Donald Trump.” Hun fasthold, at de mødtes tilfældigt til en fest i New York i 1998.
Hun talte også om sin relation til den nu fængslede Ghislaine Maxwell, som var Epsteins nære samarbejdspartner. Førstedamen kaldte en tidligere offentliggjort e-mail mellem dem for “tilfældig korrepondance” og sagde, at de var tale om et “høfligt svar” fra hende side. Ifølge BBC indeholder mailen flere venlige bemærkninger og bliver afsluttet med “Love, Melania”.
De amerikanske medier spekulerer i, hvorfor Melania Trump ud af det blå valgte at holde pressekonference om Epstein netop i går. CNN’s analyse er, at hun ved at adressere “dramaet om Jeffrey Epstein forsøgte at få det til at gå væk”. Men hendes pressemøde fra netop det sted i Det Hvide Hus, hvor præsidenten så sent som i sidste ud talte til nationen om krigen i Iran, vil “formentlig have den modsatte virkning”.
Mediernes undren bliver ikke mindre af, at der næsten ikke er blevet talt om Epstein de seneste dage.
Flere republikanske politikere var hurtigt ude og bakkede førstedamen op: Medlem af kongressen Nancy Mace roste hendes arbejde for at lovgive mod deling af falske intime billeder og takkede hende for at tale ofrenes sag i hele landet.
Også republikaneren Thomas Massie, som repræsenterer Kentucky i Kongressen, har længe presset på for at få offentliggjort alle Epstein-dokumenter og indlede retssager. Han støttede Melania Trumps idé om en offentlig høring, men understregede, at det er myndighedernes ansvar: “Førstedamen beder Kongressen om at lade ofrene vidne … men det er justitsministeriets job”.
Ud over et ønske om at høre vidnerne, havde Justitsministeriet stævnet den tidligere rigsadvokat Pam Bondi og indkaldt hende til at afgive vidneudsagn den 14. april for det kongresudvalg, der undersøger og fører tilsyn med Epstein-sagen. Ifølge ABC fyrede præsident Trump dog Bondi for en uge siden, og nu nægter hun at møde op, fordi hun ikke længere er rigsadvokat. Den beslutning har justitsministeriet støttet, skriver FOX news.
De demokratiske medlemmer af komiteen køber ikke argumentet og fastholder, at stævningen fortsat gælder. For eksempel skriver det demokratiske medlem af kongressen Robert Garcia på X, at intet skal stoppe efterforskningen. “Pam Bondi skal afgive forklaring. Det er på tide at cover-up‘en stopper”
I et opslag på Facebook skriver POV’s chefredaktør og USA-analytiker Annegrethe Rasmussen:
“Det er klart, at den mest oplagte fortolkning af hele seancen, er, at der er “noget” på vej, som er skadeligt for hende. Noget andet og mere end den meget venlige email til “G” (Ghislaine Maxwell), som har været publiceret, hvor Melania glæder sig til at hænge ud med Maxwell i Palm Beach og roser en artikel i et magasin, der har interviewet Epstein. Den mail er over 20 år gammel, og selvom den viser en eller anden form for venskab mellem de to kvinder, er det næppe den, der har udløst aftenens optræden. Vi får se, hvad det er.”
Læs CNN, BBC, ABC, FOX og New York Times
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og