NYHED // OVERBLIK – Over 400 millioner landmænd og landarbejdere bliver hvert år ramt af utilsigtet akut pesticidforgiftning, viser en ny international undersøgelse. Forskerne vurderer, at pesticid desuden er skyld i over 10.000 årlige dødsfald. Forskerne kalder omfanget “en global folkesundhedskrise” og efterlyser et hurtigt stop for de farligste pesticider.
Der er tale om, at næsten halvdelen af alle landmænd og landarbejdere i verden hvert år bliver forgiftet af pesticider, viser en ny systematisk gennemgang af den tilgængelige forskning fra 2006 til 2023.
Forskerne anslår, at mellem 402 og 433 millioner personer oplever såkaldt utilsigtet akut pesticidforgiftning på verdensplan. Med en global landbrugsbefolkning på omkring 934 millioner mennesker betyder det, at cirka 46 procent af alle landmænd og landarbejdere rammes hvert år.
Undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i Frontiers in Public Health, omfatter data fra 139 lande. Forskerne skriver også, at omkring 11.000 personer årligt dør som følge af pesticidforgiftning. Næsten 60 procent af dødsfaldene vurderes at finde sted i Indien.
Det største antal ikke-dødelige forgiftninger forekommer ifølge undersøgelsen i Sydasien, efterfulgt af Sydøstasien og Østafrika. Burkina Faso har den højeste nationale forekomst, hvor næsten 84 procent af landmænd og landarbejdere ifølge forskernes beregninger har oplevet pesticidforgiftning.
Forskerne beskriver akut pesticidforgiftning som et fortsat stort globalt folkesundhedsproblem. I rapportens konklusion skriver de, at “solid evidens viser, at akut pesticidforgiftning fortsat er en stor global folkesundhedsudfordring”.
Samtidig peger de på, at den politiske opmærksomhed i høj grad har været rettet mod dødsfald og selvmord med pesticider, mens de mange ikke-dødelige forgiftninger får langt mindre opmærksomhed.
Det er et problem, fordi en akut forgiftning ikke nødvendigvis er uden langsigtede konsekvenser. Forskerne skriver, at akutte forgiftninger kan være tegn på eksponeringer, der senere kan føre til kroniske helbredsproblemer. Foruden helbredsmæssige udfordringer fremhæver de tab af livskvalitet, økonomisk sikkerhed, trivsel og arbejdsevne som konsekvenser.
På trods af øget opmærksomhed på sprøjtning er pesticidforbruget globalt steget markant. I 2023 blev der ifølge rapporten anvendt omkring 3,8 millioner ton pesticider på verdensplan, hvilket er en fordobling siden 1990.
Landmænd udsættes især for pesticider under blanding og sprøjtning, men også ved kontakt med behandlede afgrøder, forurenet udstyr og arbejdstøj.
Forskerne understreger dog, at det reelle antal forgiftninger kan være betydeligt højere. Mange søger ikke lægehjælp, ofte fordi de mangler penge til behandling, ikke har adgang til transport, fordi sundhedstilbuddene er utilstrækkelige, eller fordi de er bange for at miste indtægter.
Rapporten peger eksempelvis på et studie fra Ecuador, hvor fire indrapporterede dødsfald blev sat i forhold til et langt større mørketal: I området blev der registreret 10 indlæggelser, 40 forgiftninger, der blev behandlet, og omkring 400 forgiftninger, som var kendt, uden at de dog blev behandlet.
Forskerne efterlyser derfor bedre og mere ensartet registrering af pesticidforgiftninger verden over.
“Etableringen af standardiserede overvågnings- og rapporteringsprotokoller er afgørende,” skriver de, så tilfælde kan klassificeres ensartet, og omfanget kan måles mere pålideligt.
Af samme grund er det vanskeligt at vurdere situationen på de hjemlige breddegrader. Forskerne vurderer, at der i Nordeuropa er 257.454 årlige tilfælde af ikke-dødelig, akut pesticidforgiftning blandt landmænd og landarbejdere. Problemet er bare, at kun et enkelt land i i Nordeuropa har leveret data, og at manglende registrering og rapportering formentlig betyder, at problemerne er underrapporterede.
Men forskerne mener ikke, at bedre data bør være en forudsætning for handling. De skriver direkte, at den eksisterende viden “er mere end tilstrækkelig til at retfærdiggøre øjeblikkelig handling”.
En central anbefaling er at gennemføre FN’s anbefaling om gradvist at udfase såkaldte “highly hazardous pesticides“, det vil sige de mest sundhedsskadelige pesticider. Ifølge rapporten kan en udfasning af netop disse pesticider “significantly reduce the burden of UAPP“, hvilket betyder at reducere den omfattende belastning fra akutte pesticidforgiftninger markant.
Forskerne understreger samtidig, at sikrere, agroøkologiske alternativer kan tages i brug uden nødvendigvis at føre til lavere landbrugsproduktion.
Undersøgelsen har ikke medregnet de omkring 84 millioner børn, der arbejder i landbruget, og den forsøger heller ikke at opgøre de langsigtede helbredseffekter af pesticidforgiftning. Forskerne understreger derfor, at tallene ikke nødvendigvis viser hele omfanget af problemet.
Læs omtalen af forskningsartiklen i The Guardian
Læs forskningsartiklen Worldwide unintentional acute pesticide poisonings: reassessing the occupational and non-occupational burden her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og