NYHED // OVERBLIK – Regeringen vil bruge knap 800 millioner kroner ekstra om året på politi og PET fra 2027. Pengene skal blandt andet gå til flere politifolk og bedre muligheder for at forebygge og håndtere hybride angreb. Beslutningen kommer, dagen efter at Forsvarets Efterretningstjeneste markant skærpede sin vurdering af truslen fra Rusland.
FE forventer, at Rusland allerede i de kommende måneder vil gennemføre flere og mere alvorlige hybridangreb mod Vesten og NATO. Samtidig vurderer efterretningstjenesten for første gang, at en egentlig russisk invasion af et NATO-land ikke længere helt kan udelukkes, selv om den fortsat betegnes som usandsynlig.
“Situationen er mere alvorlig nu end på noget andet tidspunkt siden afslutningen på Den Kolde Krig”, sagde forsvarsminister Jeppe Bruus (S), da vurderingen blev fremlagt torsdag. Han advarede samtidig om, at den øgede russiske aktivitet kan føre til alvorlige hændelser også i Danmark.
Regeringens nye sikkerhedspakke skal indgå i det kommende finanslovsforslag. Ud over at styrke PET skal den føre til en af de største udvidelser af politistyrken i mange år, oplyser justitsminister Nicolai Wammen (S). “Det står nu klart, at den sikkerhedspolitiske situation er yderligere forværret, og at det også kan have betydning for sikkerheden herhjemme, herunder for forsvarsindustrien og for den kritiske infrastruktur”, siger Wammen.
Regeringen har endnu ikke oplyst præcist, hvordan de knap 800 millioner kroner skal fordeles. Men der skal uddannes flere politifolk end allerede aftalt, og der skal investeres i kapacitet til at forebygge og håndtere hybride hændelser.
Forsvaret er samtidig i gang med en omfattende oprustning. Forsvarsforliget og den efterfølgende accelerationsfond har tilført Forsvaret store ekstra beløb, og forsvarschef Michael Hyldgaard sagde torsdag, at blandt andet investeringer i hærens brigade og nye kampfly er blevet fremrykket. Forsvaret træner desuden tættere sammen med politiet og Beredskabsstyrelsen for at kunne reagere på blandt andet droneangreb og sabotage.
“Situationen er mere alvorlig nu end på noget andet tidspunkt siden afslutningen på Den Kolde Krig”, sagde han på pressekonferencen.
Den nye vurdering fra FE er usædvanlig ved, at den ikke kun ser på Ruslands militære kapacitet på længere sigt, men også advarer om, hvad Moskva kan gøre inden for de kommende måneder.
FE forventer, at Rusland vil optrappe sin hybridkrig med hyppigere angreb, der kan få større konsekvenser end hidtil. Det kan være destruktive cyberangreb mod samfundsvigtige funktioner eller sabotage med risiko for, at mennesker kommer til skade. PET har allerede konstateret konkret russisk planlægning og forberedelse af sabotage i Danmark, især rettet mod forsvarsindustrien og andre virksomheder med forbindelse til den militære støtte til Ukraine.
Styrelsen for Samfundssikkerhed hævede derfor torsdag truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark fra middel til høj – det næsthøjeste af fem niveauer. Det betyder, at styrelsen nu vurderer, at det er sandsynligt, at Rusland vil forsøge at gennemføre destruktive cyberangreb mod Danmark.
FE går samtidig et skridt videre i vurderingen af den militære trussel. Der er nu en “lav, men stigende risiko” for, at Rusland kan gennemføre et begrænset militært angreb mod et eller flere NATO-lande, der grænser op til Rusland. Det kan ifølge FE ske, selv mens krigen i Ukraine fortsætter.
Et sådant angreb kan være et enkeltstående drone- eller missilangreb mod infrastruktur, der bruges til støtten til Ukraine. FE nævner også muligheden for en falsk flag-operation, hvor Rusland bruger ukrainskproducerede droner mod et NATO-land, eller indsætter mindre styrker uden nationalitetsmærker i et grænseområde. “Formålet er ikke at overtage landet, men at splitte NATO”, sagde FE-chef Thomas Ahrenkiel torsdag.
Sikkerhedspolitisk analytiker Jacob Kaarsbo, der tidligere har arbejdet i FE og selv været med til at udarbejde trusselsvurderinger, forventer, at udviklingen bliver mere voldsom. “Det, vi skal forvente, er, at frekvensen og den grove karakter – og risikoen for fare mod personer – bliver forværret. Det vil det sandsynligvis blive rundt omkring i Europa”, siger han til TV 2. Han peger især på sabotage mod forsvarsindustrien og vurderer, at lande, der har ydet stor støtte til Ukraine, er særligt udsatte.
Rusland afviser den danske trusselsvurdering. Den russiske ambassade i København kalder ifølge Reuters vurderingen udokumenteret og beskylder Danmark og andre vestlige lande for selv at øge spændingerne omkring Ukraine. “Vores vedvarende advarsler om, hvor ødelæggende denne tilgang er, bliver ignoreret”, skriver ambassaden i en udtalelse. Rusland har gentagne gange afvist at stå bag hybridkrig og sabotage i NATO-lande.
FE vurderer fortsat, at en egentlig russisk invasion af et NATO-land er usandsynlig. Der er ingen tegn på, at Rusland aktuelt forbereder en sådan operation, og det vil ifølge tjenesten tage mindst seks måneder at samle de nødvendige styrker.
Men formuleringen er ændret: En invasion kan ikke længere udelukkes. FE peger blandt andet på risikoen for, at Moskva kan fejlvurdere NATO-landenes vilje til at reagere samlet, især hvis Rusland vurderer, at USA ikke kan eller vil støtte de europæiske NATO-lande.
Det er en væsentlig forskel fra den vurdering, FE udsendte i februar 2025. Dengang opstillede tjenesten tre tidshorisonter for, hvornår Rusland kunne være militært klar til forskellige former for krig mod NATO. De tidshorisonter fastholdes, men FE vurderer nu, at Rusland kan eskalere langt hurtigere med hybride eller begrænsede militære angreb.
Læs mere Berlingske, TV2
Læs FE’s Vurdering af truslen fra Rusland
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og