
MEDBORGERSKABSPRØVEN // KOMMENTAR – “Så er vi her igen! Og nej, det er ikke den kommende jul, jeg tænker på. I dag, den 25. november, er der ”Medborgerskabsprøve” for de håbefulde, der vil søge om permanent ophold i Danmark. Alene navnet på prøven er en værdig kandidat til et opslag i en ordbog over Orwells ”nysprog”.” Birgitte Stougaard har set nærmere på Medborgerskabsprøven og indrømmer, at hun nok er lidt sygeligt besat af den. Den og hele den danske immigrationslovgivning påvirker nemlig hendes nærmeste familie.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Medborgerskabsprøverne afholdes to gange om året, og de mange spørgsmål må kræve en slags redaktionskomité eller et forfatterkollektiv, tænker jeg. Jeg griber mig selv i at fantasere over, hvem der mon bestrider dette vigtige embede. Jeg grubler over, om der et eller andet sted sidder en kulturpersonlighed, der stolt vedgår at være ophavsmand/-kvinde til vigtige spørgsmål såsom ”Hvornår havde den første film om Olsenbanden premiere”, ”Hvad handler balletten Sylfiden om” eller ”Hvilken dansk restaurant fik sin tredje Michelinstjerne i februar 2016”.
Jeg spekulerer også over, hvem de mon er, disse navnløse mænd og kvinder, der synes helt besat af det præcise årstal for englændernes bombardement af København og af det faktum, at påskeæg er et frugtbarhedssymbol eller at Tycho Brahes nye stjerne befinder sig i Cassiopeia
Jeg spekulerer også over, hvem de mon er, disse navnløse mænd og kvinder, der synes helt besat af det præcise årstal for englændernes bombardement af København og af det faktum, at påskeæg er et frugtbarhedssymbol eller at Tycho Brahes nye stjerne befinder sig i Cassiopeia. Hvilken baggrund har disse mænd og kvinder, der koger ”danskheden” ned til en bouillonterning ved navn ”Medborgerskabsprøve”?
“Pyh-ha, det var på et hængende hår”
Jeg vedgår gerne, at jeg nok er lidt sygelig besat af Medborgerskabsprøverne. Hvert halve år pløjer jeg artikler igennem og ser, hvor mange der har bestået medborger- eller indfødsretsprøverne. Jeg læser også om fejl i prøverne, og jeg ser opslag fra venner og bekendte, der som en slags selskabsleg afprøver medborgertesten og frejdigt fortæller ”pyh-ha, det var på et hængende hår, jeg får lov til at blive i Danmark”.
Men her svigter min humoristiske sans, for i min familie står der for meget på spil. For os handler det helt konkret om retten til et familieliv i Danmark for vores ældste søn og svigerdatter. Og ja, indvandrere skal kende til det danske samfund og kunne forstå og tale dansk. Det skal vores svigerdatter også, men hun har på en og samme tid skullet klare sig i et stærkt konkurrencepræget og internationalt universitetsmiljø, samtidig med at hun går til eksamener i Danskuddannelse 1, 2 og 3 og i øvrigt selv må betale for det. Med alle danskprøver i hus, en universitetsansættelse, en bestået medborgerskabsprøve og dansk ægtefælle er de to unges familieliv vel sikret?
Og nej, så enkelt fungerer det ikke. Bare lige nogle få præciseringer: på trods af et langvarigt parforhold eller ægteskab skal der søges om familiesammenføring hver andet år
Det er så ikke tilfældet. Jeg tror ikke, at der er ret mange mennesker, der ved, hvor vanskeligt det er at overskue ansøgningssystemet. I tidens løb har jeg forsøgt at følge med i visumregler i forhold til både opholds- og arbejdstilladelse og familiesammenføring. Det er en jungle, men dog med et fast islæt: ændringer, gebyrer og en lang sagsbehandlingstid. Jeg oplever også, at når det politiske fokus sætter indvandring lig med en cocktail bestående af problemer, snyd, islamisme og terror, så får det mange til at miste både realitetssans og overblik.
Fundamentet i parforholdet rystes hver andet år
Når enkelttilfælde viser, at den indførte politik er umenneskelig, gør mange mennesker sig helt urealistiske forestillinger om, at her kan de mange love og regler gradbøjes og ændres. De bemærkninger, jeg oftest hører om de to unge i vores familie samler sig omkring ”jeres svigerdatter har jo været så mange år i Danmark”, ”jamen, de er jo gift” eller ”hvis de nu får børn, så får hun jo permanent opholdstilladelse”.
Og nej, så enkelt fungerer det ikke. Bare lige nogle få præciseringer: på trods af et langvarigt parforhold eller ægteskab skal der søges om familiesammenføring hver andet år. I Danmark mener vi tilsyneladende, at fundamentet i parforholdet eller ægteskabet skal rystes lidt hvert andet år. Det unge par skal samtidig huske at sætte et beløb af til det gebyr, en ansøgning kræver. Og de skal desuden huske at have plads i budgettet til både en passende bolig og til den bankgaranti, der kræves af den danske statsborger.
Kreditkortet skal selvfølgelig findes frem igen. Det er nu ikke det værste. Det er til gengæld sagsbehandlingstiden, for den er lang. Fristen for aflevering af biometriske data er til gengæld kort
Men nu lysner det for de to unge i min familie. Eller gør det? De har begge været skattebetalende mønsterborgere i alle årene og nåede i sommeren 2020 frem til endelig at kunne ansøge om permanent opholdstilladelse.
Kreditkortet skal selvfølgelig findes frem igen. Det er nu ikke det værste. Det er til gengæld sagsbehandlingstiden, for den er lang. Fristen for aflevering af biometriske data er til gengæld kort. Den er kun på 14 dage, ellers bortfalder ansøgningen. De biometriske data kan du i øvrigt kun aflevere fem steder i landet. Den lange sagsbehandlingstid betyder, at du i 10 måneder ikke kan rejse ud af landet og komme ind igen, medmindre du til hver rejse har søgt og fået en ”tilbagerejsetilladelse”. Det skal du så også lige huske i tilfælde af, at din mormor er døende, eller din bror og svigerinde har fået deres første barn.
Hvorfor skammer jeg mig over at være dansker?
Jeg er stolt over at være dansker. Men jeg skammer mig også. Stoltheden vedgår jeg gerne. Også det lidt pinlige i at få tårer i øjnene over at se vores flag gå til tops, eller når jeg synger med på sangene i Højskolesangbogen. Jeg er dybt taknemmelig over de muligheder, vores velfærdssystem har givet min familie og mig i form af gode børneinstitutioner og gratis uddannelse. Vi har adgang til et topprofessionelt sundhedssystem, når nyt liv er på vej, eller når livet er svært. I Danmark frasorteres du ikke, selvom du ikke har råd til uddannelse eller behandling.
Tilliden til andre er høj. Vi stoler ret meget på vores naboer, politiet og på domstolene. Vi indså tidligt nødvendigheden af miljøinitiativer, vindenergi og forskning i energieffektivitet. Vi har avanceret udvikling og forskning i ny medicin, og vi har andelsbevægelse, Grundtvig og folkehøjskoler. Jeg kunne blive ved og ved og har sikkert også gjort det, når jeg igennem mange år har skullet berette om Danmark og det danske samfund til mine internationale forbindelser.
Jeg skammer mig over, at en tidligere minister mener, at hun ikke behøver at overholde lovgivningen. Jeg skammer mig over det ordvalg, der ofte anvendes i forbindelse med den meget diverse gruppe af borgere i Danmark, der benævnes ”indvandrere” eller ”efterkommere”
Mit eget bidrag til Danmark har ikke været olympiske medaljer eller andet spektakulært. Jeg har brugt min uddannelse og arbejdet i næsten 40 år, betalt min skat uden at brokke mig ret meget, dyrket min køkkenhave og forsøgt at være et venligt og omgængeligt menneske. Men når jeg ser på vores voksne børn og deres familier, så oplever jeg nok lige præcis de unge familier som mit største bidrag til Danmark.
Hvorfor skammer jeg mig så over at være dansker? Jeg skammer mig over, at en tidligere minister mener, at hun ikke behøver at overholde lovgivningen. Jeg skammer mig over det ordvalg, der ofte anvendes i forbindelse med den meget diverse gruppe af borgere i Danmark, der benævnes ”indvandrere” eller ”efterkommere”. Jeg skammer mig over, at vi i Danmark efterhånden har fået skabt en ufremkommelig jungle af krav til de familier, hvor den ene ægtefælle kommer fra et land udenfor EU.
Vil mine børnebørn blive stemplet som 2. eller 3. generationsindvandrere?
Skammen hænger også mere præcist sammen med, at min familie både er en helt almindelig dansk familie – og så alligevel ikke helt. Vores voksne børn har beriget vores familie med kærester og ægtefæller, der ikke som min mand, jeg selv, vores børn eller forældre, kommer fra Vendsyssel, Himmerland, Mors, Aarhus eller den jyske højderyg. De nye i vores familier har rødder i Tyrkiet eller forgreninger til Pakistan, og de har familie i Tyskland, Canada og USA.
De er netop ikke et produkt af arrangerede ægteskaber, internationale dating-apps eller andre avancerede systemer. Vores familie ser ud, som den gør, fordi vores unge har rejst og arbejdet i udlandet, men er vendt tilbage til Danmark og har mødt kærligheden på deres uddannelser eller til fester her i Danmark – præcis som mange af deres jævnaldrende gør. Hvorfor er det, at det danske samfund har så stor trang til at rubricere vores unge og deres familier ud fra kategorier som fx 1. og 2. generationsindvandrere? I min familie har vi allerede oplevet glæden ved børnebørn, men vil nogle af de små nye blive stemplet af samfundet som hhv. 2. og 3. generationsindvandrere eller det måske lidt mere stuerene ”efterkommere”?
Vi har sammen med vores børn, min søster og svoger og vores sønners venner har været med til bryllupper med mange, mange gæster, men få så blege som os. Det er ind imellem forvirrende, men også berigende
Jeg tænker, at der til alle tider har været familier i Danmark som vores, men hvor mange er vi efterhånden? Vores familie har i tidens løb oplevet og bearbejdet både religiøse og kulturelle forskelle. Vores voksne børn har familierelationer til mennesker med en anden baggrund end vores, og det samme har min mand og jeg via børnene også fået. Min gamle far nåede heldigvis også at opleve det, inden han døde.
Dansker-bingo: en kur imod mismod og usikkerhed
Vi har sammen med vores børn, min søster og svoger og vores sønners venner har været med til bryllupper med mange, mange gæster, men få så blege som os. Det er ind imellem forvirrende, men også berigende. Sådan må det også opleves af vores børns svigerfamilier. Vi ser til tider ret forskelligt på tingene, men er trods alt fælles om langt flere af livets vigtigste værdier. Og vi risikerer måske også at lære noget af og om hinanden, når vi på tværs af landegrænser, religiøse og kulturelle forhold oplever, hvad familie er.
For andre ser vores familie måske kompliceret ud. Men den er vores, og vi holder af den. Det har lært os, at familie ikke kan reduceres til mor-far-børn, men er en langt mere frodig urskov bestående af de unge familier, forældrene, bedsteforældre, onkler, tanter, kusiner, fætre og selvfølgelig også den fraskilte far til barnebarnet og hans familie.
Jeg stiller selvfølgelig både mine spørgsmål og min ekspertise til rådighed for Medborgerskabsprøvens
redaktionskomité. På den måde får jeg måske også opklaret, hvem der står bag denne danskheds-bouillonterning?
Jeg kan anbefale en kur imod mismod og usikkerhed. Altså den slags triste tanker, som rammer familier med andel i visumansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse eller familiesammenføring. Du skal selvfølgelig først og fremmest stille politikerne til ansvar for en politik, der splitter familier ad – selvom deres partier reklamerer med en udlændingepolitik, der fx som Venstre siger, er ”fair og fast”, eller som Socialdemokratiet påstår, er ”retfærdig og realistisk” og ”noget, der kan samle Danmark”.
For to år siden fandt jeg en anden og mere kortsigtet udvej for al mit mismod. Jeg lavede en julegave til min svigerdatter: et hjemmefabrikeret brætspil kaldet ”Dansker-bingo” med spørgsmål fra de forrige års Medborgerskabsprøve, der blev suppleret op med mine helt egne spørgsmål. At læse fem udgaver af Medborgerskabsprøvens spørgsmål og deres svar igennem blev en næsten surrealistisk oplevelse af, hvordan vigtige spørgsmål om opbygning af vort samfund er blandet sammen med nationalistisk pral og meningsløs udenadslære.
Det mest opmuntrende var alligevel at udforme mine helt egne kritisk-kærlige spørgsmål om det danske samfund!
PS! Jeg stiller selvfølgelig både mine spørgsmål og min ekspertise til rådighed for Medborgerskabsprøvens redaktionskomité. På den måde får jeg måske også opklaret, hvem der står bag denne danskheds-bouillonterning?
LÆS MERE OM DANSK SKABSBORGERSKAB OG IMMIGRATION I POV
Foto: Statsborgerskabsceremonien på billedet er noget, der har lange udsigter for deltagerne i Medborgerskabsprøven, der søger om permanent ophold i Danmark.
Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.