TEATER // ANMELDELSE – Et tekstunivers, som ikke er tidsbestemt, er måske den ypperligste kunst af alle, mener Ole Blegvad. De fire POV-stjerner til Teaterkoncert C.V. Jørgensen på Aarhus Teater for C.V. og for en pragtsammenspillet ensemblepræstation af skuespillerholdet.
Rejser uden pas
Byer uden plads
Hvor går man hen når alt går ned
Endeløse hegn
Fremmedartet regn
Hvor går man hen når alt går ned
Sif Vintersol står i åbningsscenen bag et stort glas, som hun holder i hænderne. Hun reciterer fra C.V. Jørgensen-sangen Kort Proces. Da hun er færdig, hoster hun mod spejlet. Men denne lille hilsen til Covid-19 er den første rigtige, store teaterpremiere i gang efter (eller skal vi sige under) corona: Teaterkoncert C.V. Jørgensen på Aarhus Teater i samproduktionen med Aveny T.
Flaget er hejst på Aarhus Teater denne aften. For selvom byens smittetal for Covid-19 er steget i den forløbne uge, så er der fra myndighedernes side givet grønt lys til røde lygter på byens gamle, smukke teater.
Og åh, hvor var det skønt at være i teatret igen. Selvom det er med coronaregler. Selvom der kun er cirka 350 tilskuere på plads i en halvfyldt Store Sal. Og selvom det er med afstand, maske og publikum skal blive siddende på deres pladser i pausen. Teatret er bare et af mine yndlingssteder til fælles kunstoplevelser. I mørket lever drømmene og refleksionerne side om side med dramatikken, skuespillerne på scenen, og scenografien. Med ord, lyd, musik og billeder fyldes de nysgerrige tilskuere med nærværende og vedkommende scenekunst.
Teaterkoncert C.V. Jørgensen har været længe undervejs. Ni år har det taget teaterdirektør Jon Stephensen at overbevise C.V. Jørgensen om, at hans sange, hans tekster, hans tidløse hyldest til kærligheden og hans revsende samfundsnormer og -moral skulle blive til en teaterkoncert. Endelig lykkedes det.
I foråret 2020 skulle der have været premiere på Aveny T, en hyldest til en af Danmarks bedste sangskrivere ville falde oveni C.V. Jørgensens 70 års fødselsdag. Nu har der endelig været premiere.
C.V Jørgensen udsat for Nikolaj Cederholm
Helt til højrebenet er det Mr. Teaterkoncert, Nikolaj Cederholm, som instruerer C.V. Jørgensen-forestillingen. Cederholm, der siden Gasolin i 1994 på Dr. Dante har lavet et utal af teaterkoncerter, er i mit optik en af de mest stil- og formsikre danske teaterinstruktører. Hans bundniveau er dejligt højt. Han går sjældent på kompromis. Og er altid nysgerrig efter at gå nye veje.
Til Teaterkoncert C.V. Jørgensen har Cederholm (igen) komponisten Kåre Bjerkø med på holdet til at lave de musikalske arrangementer. Bjerkø var også manden, der for 25 år siden stod for den musikalske bearbejdning til Teaterkoncert Gasolin. Jon Stephensen står for scenografien.
Der er 30 – kendte som mindre kendte – numre fra C. V. Jørgensens bagkatalog på 12 studiealbums fra 1974-2002 med i forestillingen. Forestillingen begynder i en slags før-tid. Kostumerne og scenografien er som hentet ud af en berlinsk natklub i 20’erne. Kort Proces, Blåt Blod Til Alle, På En Fortovsrestaurant og Det Ganske Lille Band er sangene.
Når man sidder i teatersalen og lytter, så har C.V. Jørgensen ramt en tone, som er mere end tidsånd. Hans præcision og leg med ordene gør det til stor kunst
Under den femte sang Senior & Søn (den om Målløse Mortensens præmiesøn fik altid Trettentallet i kemi) skifter udtrykket. I Jon Stephensens minimalistiske og smukke episke scenebilleder rykker Nikolaj Cederholm-forestillingen fremad. Mod nutid? Mod fremtid? Mod kærligheden? Mod det dysfunktionelle?
Det fantastiske ved C.V. Jørgensens sange og tekster er, at de indeholder så meget. Sproget er fabelagtigt, billedrigt og fyldt med smukke nuancer om, hvad et liv er og kan være. Det er til fulde lykkedes at give C.V. Jørgensens tekstunivers den hyldest, som det fortjener. Når man sidder i teatersalen og lytter, så har C.V. Jørgensen ramt en tone, som er mere end tidsånd. Hans præcision og leg med ordene gør det til stor kunst.
Her bli’r råbt & her bli’r skreget
Her bli’r danset inklineret & nejet
Her bli’r drukket her bli’r slukket lys
Når lys går hen & bli’r for meget
Folk var enige om allerede før de kom
Det skulle gå hen & blive en af sommerens bedste fester
Aldrig havde man set samlet på en gang
Så mange prominente gæster
(I skyggen som jeg plejer, 1975)
Mens teksterne får nyt liv i forestillingen, så har jeg det sværere med flere af Kåre Bjerkø omtolkninger og musikalske bearbejdelser. Det er måske især en hyldest til C.V. Jørgensens sange.
Kåre Bjerkø leger med genrerne. Nogle sange blive jazzede, andre rockede, andre igen får et techno- eller diskoudtryk. På den måde leger Bjerkø sig gennem de 30 sange. Men jeg savner en vision, en retning for den musikalske bearbejdelse. Når man nyarrangerer andres sange, så skal man tilføre sangene en ny og bedre energi, ellers må man hellere opføre originalerne i kopiversioner. Jeg har tidligere været større fan af Kåre Bjerkøs fortolkninger.
Mesterligt skuespillerhold
Undervejs i forestillingen tænker jeg. Hvorfor egentlig lige de 30 C.V. Jørgensen sange? Hvorfor er der ikke en mere klar rød tråd? Hvem bliver mon den næste danske sanger, som skal have en teaterkoncert? Men tankerne får ikke så meget ro. For på scenen står et mesterligt cast. Ideen har været, at spillerne på scenen også skal kunne spille et instrument. Denne cocktail er lykkedes. Det næsten ukendte hold af skuespillere og sangere er formidabelt. Det er ensemblespil, når det er bedst.
Mark Linn er – ja og hvem skulle have troet det – blevet grand-old-teaterkoncert-performer. Man fristes til at sige, at han bliver bedre og bedre for hver teaterkoncert, han er med i.
Lyden af de skuldre vi står på på Aarhus Teater, Gasolin på Aveny-T, Mozart på Betty Nansen, Hey Jude i Forum, Beach Boys på Aarhus Teater og Come Together på Østre Gasværk for at nævne nogle af hans sceneoptrædener. Mark Linn synger fantastisk, og i denne forestilling tager han ansvar og går forrest i et cast af relativt unge og ukendte teaterkræfter.
Mark Linn er også skøn i revolutions-eposet Manden med Pistolen fra albummet Vild i Varmen fra 1978.
De putter os i ghettoer & stuver os sammen som var vi kvæg
bor selv i luxusvillaer & synes sikkert det er helt okay
men vi er ikke blevet født til blot at være brikker i et spil
noget man flytter rundt på & anbringer hvor man vil
.
Verden drejer rundt som en karrusel
alt gentager sig & bliver til vaner
men en skønne dag brænder vi ghettoerne af
for variationens skyld & i protest mod
deres rundtossede fremtidsplaner
.
Revolutionen er lige om hjørnet & ka’ være her hvert minut
men er den praktisk gennemførlig eller er den allerede slut
at hadet vokser uafbrudt sku’ være klart for enhver at se
men hvornår det eksploderer er der bare ikke en kæft der ved
.
Men den dag det går løs vil jeg være på pletten
bare for at checke at det sker uden terror
selvom vi alle sammen ved at manden med pistolen
altid får ret i sidste ende & med flertallet i ryggen desværre
Blandt de unge skuespillere shiner den nyuddannede skuespiller fra Scenekunstskolen i Odense, Emil Prenter. Hans nærvær og intimitet er helt unik, blandt andet i sangene Pligterne Kalder og En Stor dag.
Dagen er reddet & kysten er klar
jeg er den der er skredet så skaf en vikar
(En Stor Dag, 2002)
Eller i samspillet med de lige så fremragende Carl-Christian Riestra og Simone Tang i Altmuligmanden.
Hun læser dine tanker
& slikker dine sår
hun elsker når du kommer
& smiler når du går
(Altmuligmanden, 1985)
Siff Vintersol har jeg tidligere rost for sin solorolle i Klædt Af. I Teaterkoncert C.V. Jørgensen går hun sikkert ind og kombinerer skuespil og musikalitet. Sangerne Nana Schwartzlose og Nive Nielsen er begge stærke på instrument og sang, men mangler lidt i skuespillet. Johan Klitgård, der er uddannet skuespiller og sanger fra Musicalakademiet Fredericia sidste år, giver den gas på både violin og sang.
Den sidste i ensemblet er sangeren Tue West, der får sin debut på en teaterscene. Han er en fantastisk musiker på flere instrumenter, men hans karakteristisk stemme sender, når han f. eks. synger Vennerne og Mig, mine associationer i retningen af TV2-programmet Toppen af Poppen. Og det er desværre ikke Tue Wests skyld, men måske snarere en tv-branche, der mere hylder kopi-numre end originaludgaver.
Men samlet fungerer de ni skuespillere og sangere, så den samlede pakke er med til at give os indlevende og stærke øjeblikke i C.V. Jørgensens univers.
Det lille Corona-men
Teaterkoncert C.V. Jørgensen lever til fulde op til forventningerne om en teaterkoncert. Alligevel sidder jeg tilbage med et “men”.
Siden corona-starten har mange kulturpersoner efterlyst en (især økonomisk) plan for kunsten og kulturen under og efter corona. Der har været lange skriverier om kunsten og kulturens vigtighed. Om en kunst, der modsat politik, ikke giver svar, men stiller spørgsmål, så verdens kompleksiteter kan ses i et andet lys end det politiske og økonomiske.
Jeg kender godt logistikken i forhold til teaterproduktion. Planlægningen er lang, kontrakter og aftaler bliver indgået. Men netop i lyset af Covid-19 og i en verden, som er vendt helt på hovedet, så kunne det have været spændende, modigt og banebrydende, hvis Aarhus Teater havde åbnet sæsonen 2020/2021 med et stykke ny dramatik, der tog pulsen på corona.
Det ville have vist, at scenekunsten er omstillingsparat, kan handle hurtigt, og det ville have bevist, at teateret som en levende kunstart er klar til aktuelt at tage enhver samfundsproblematik op.
Nu er vi så heldige, at C.V. Jørgensen siden 1974 har skrevet tekster, som med god vilje matcher covid-tilstanden. Og tak for det, for et tekstunivers, som ikke er tidsbestemt, er måske den ypperligste kunst af alle.
Fotos: Aarhus Teater.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
