Maria Philiposian: Hvornår ellers, hvis ikke nu?

i Liv & Mennesker/Europa af
NAGORNO-KARABAKH // KOMMENTAR – Gælder fredspagter, internationale konventioner og fredsorganisationers arbejde ikke, såfremt det vedrører et ubetydeligt land, der hverken kan producere olie eller har indflydelsesrig verdensmagt, spørger Maria Philiposian i denne kommentar til konflikten i Nagorno-Karabakh.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Spørgsmålet lyder muligvis provokerende, men det er et spørgsmål, der i over tre uger har bidt sig hårdt fast. I den østlige del af Europa, mere specifikt i Nagorno-Karabakh, har en fastfrosset, langvarig konflikt nu udviklet sig til en voldsom krig. Spørgsmålet er, hvor er verdens øjne?

Armenien, et ældgammel kristent og demokratisk land med en befolkning på mindre end tre millioner indbyggere, står ikke bare overfor et i tal overvældende Aserbajdsjan, et relativt nyt muslimsk og diktatorisk land.

Aserbajdsjan får nu også hjælp fra Tyrkiet; rapporter tyder på, at det store naboland sender syriske jihadister som lejesoldater. Observatører peger også på aserbajdsjansk brug af illegale våben, som støder imod international lovgivning for krigsførelse.

Det er en krig, hvor alt er på spil for armeniere. Et meget centralt og ikke mindst vigtigt faktum bliver glemt i alt dette: Nagorno-Karabakh har altid været hjem for etniske armeniere. Inden Aserbajdsjan overhovedet kom på verdenskortet for små hundrede år siden, var det armensk jord.

Hvor er verdens øjne, mens civile mister deres liv og bliver fordrevet fra hjem? Skal vi tie ligesom for 105 år siden, hvor det armenske folkedrab fandt sted? Det er netop nu, de internationale organisationer må handle. Hvor er I?

Historiens fakta kan ikke ændres: Stalin trak nye grænsedragninger og forærede landarealet væk under USSR, uden samtykke fra befolkningen der boede der. En befolkning, der dengang bestod af armeniere, og den dag i dag stadig består af mindst 95% armeniere.

Et spøjst faktum er, at verden har kendt til smagen af Coca Cola i længere tid end eksistensen af Aserbajdsjan, et mini-Tyrkiet.

Alligevel hævdes det, at Nagorno-Karabakh er aserbajdsjansk, og altid har været det. For Aserbajdsjans vedkommende handler det om areal og magt.

Økonomisk set går det ikke godt for Aserbajdsjan, idet oliepriserne er faldet. NATO’s F-16 fly, som er benyttet i krigen, har stået på aserbajdsjansk jord i noget tid, altså er der ikke alene tale om de sidste 14 dage. Derudover kan man spørge sig selv, hvorfor et land, der blot ønsker fred, accepterer Tyrkiets tusindvis af lejede syriske jihadister? Hvorfor de gør brug af klyngebomber mod civile, kvinder, mænd og børn?

Hvor er verdens øjne, mens civile mister deres liv og bliver fordrevet fra hjem? Hjem, der er bygget på jord, hvor deres forfædre dansede og skålede under fredfyldte og harmoniske forhold.

Aserbajdsjan mener, at de armenske styrker var de første til at angribe, men tænker man lidt nærmere over det, er der ingen rationalitet i denne beskyldning. Armenien har hverken ressourcer eller behov for denne krig. Aserbajdsjan har på nuværende tidspunkt lukket for alle sociale medier, ud over Twitter. Noget Amnesty International har dækket i en artikel.

Udenlandske journalister har ikke haft adgang til at dække konflikten fra aserbajdsjansk side, hvorimod de frit har haft adgang til at kunne dække fra Armenien.

Det er jo netop under disse omstændighederat, at fredspagter og fredsbevarende internationale organisationer skal gribe ind og være gældende. Ikke kun i forhold til fred, men også i forhold til, at der er uoverensstemmelse med den internationale lovgivning og menneskerettigheder.

Skal vi tie ligesom for 105 år siden, hvor det armenske folkedrab fandt sted? Det er netop nu, at I skal handle. Hvor er I?


Foto: Goetz Burggraf/Flickr.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre