DAGENS POV // KØN & VOLD – Selvom mænd står for langt hovedparten af den vold, der udøves mod kvinder, børn eller andre mænd omtaler vi konsekvent volden i kønsneutrale termer og lukker dermed øjnene for, at vold er alt andet end kønsneutral, skriver Lisa Holmfjord. For “jovist, kvinder kan også være voldelige. Men den vold, som mænd udsætter kvinder for, afføder langt alvorligere fysiske skader og psykiske mén end den vold, som kvinder udsætter mænd for. Kvinders vold mod mænd har simpelthen ikke det samme omfang.” Det gælder både i Danmark og i resten af verden.
I de seneste 17 år har der i Danmark været en gradvis, men tydelig, udvikling væk fra en opfattelse af at anskue vold mod kvinder som kønsbaseret vold til at betragte partnervold som gensidig og oftest socialt betinget.
Samtidig har sproget ændret sig markant i de fire seneste nationale handleplaner og er nu fuldstændig kønsneutralt.
Lad os kalde en spade for en spade og sige klart og tydeligt, hvad vi taler om, når vi taler om det. Lad os forkaste det kønsneutrale sprog. Det gør langt mere skade end gavn
De skiftende regeringers handleplaner bliver udarbejdet af Ligestillingsafdelingen hvert 4. år med det sigte at supplere og bidrage til at udvikle og forbedre statens permanente indsats med at bekæmpe vold.
I 2002 var overskriften på ministeriets handlingsplan Bekæmpelse af vold mod kvinder. Fra 2010 og frem har handlingsplanernes temaoverskrift imidlertid konsekvent benyttet begrebet vold i nære relationer, som det ses nedenfor med et billede af den seneste handlingsplan 2019-2022 fra ministeren for ligestilling:
n
Men hvorfor er brugen af det kønsneutrale begreb vold i nære relationer bekymrende?
Kvinden, der skubber sin mand væk, fordi han vil slå hende, eller kvinden, der kradser sin mand i ansigtet under en voldtægt, scorer derved lige så højt, som den primære voldsudøver
Svaret er enkelt: Det usynliggør omfanget af mænds vold mod kvinder og danner en platform, hvorfra kvinders vold mod mænd tales op i nogle proportioner, som fakta på området på ingen måde kan understøtte.
FN’s kvindekomite udtalte allerede i 2015 kritik af Danmarks brug af kønsneutralt sprog, når der tales om vold mod kvinder. Komiteen pegede på, at det kunne have en skadelig virkning på den politiske vilje til at hjælpe voldsramte kvinder.
De sidste 4 år viser med al tydelighed, at der var grund til bekymring. Den psykologiske hjælp til voldsramte kvinder er fjernet, og LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre) har mistet al offentlig støtte blot for at nævne to af de tiltag, der har været allermest mærkbare for os, der arbejder på landets krisecentre.
Rapporten Undersøgelse af indbyrdes vold, bestilt af Udenrigsministeriets ligestillingsafdeling og leveret af Syddansk Universitets Videnscenter for Psykotraumatologi i 2018, forsøgte at skabe et billede af kvinder, som værende mere voldelige end mænd.
Meget var galt med den rapport. En markant anke var blandt andet, at den ikke tog højde for den mængde af selvforsvar og nødværge, kvinden udøvede, når voldudøveren (manden) begik vold mod hende. I stedet blev det klassificeret som gensidig vold, med mindre kvinden var totalt passiv.
På basis af håndplukkede undersøgelser konkluderede rapporten, at kvinder og mænd var lige gode om volden med en lille overvægt i kvinders disfavør. Undersøgelserne, der blev brugt til at understøtte rapportens konklusion, var yderst problematiske.
Ingen form for vold er naturligvis i orden, men vi er nødt til at have proportionerne med. Ser man på det samlede billede, er hjemmet det farligste sted for en kvinde at opholde sig. Mænd bliver i større udstrækning udsat for vold i det offentlige rum af andre mænd, de ikke kender
Stort set alle undersøgelser benyttede metoden Conflict Tactics Scale (CTS) til at dokumentere den gensidige vold. Men CTS tager ikke højde for selvforsvar og nødværge. Andre undersøgelser har fastslået, at kvinder reagerer i selvforsvar i 2/3 af de tilfælde, der måles med CTS. Men de er ikke medtaget i denne rapport.
Kvinden, der skubber sin mand væk, fordi han vil slå hende, eller kvinden, der kradser sin mand i ansigtet under en voldtægt, scorer derved lige så højt, som den primære voldsudøver. Det gælder også, når kvinden taler på en måde, der provokerer den primære voldsudøver, som derfor begår fysisk vold.
Kvinden provokerer. Manden slår. Gensidig vold.
Rapporten blev efterfølgende stærkt kritiseret og imødegået ikke mindst af andre forskere. Men billedet af den voldelige kvinde var skabt i offentligheden og lever i bedste velgående i dag.
Men kvinder slår også, og vi må huske de voldsramte mænd, vil nogen sikkert indvende her.
Så for prins Knud – jovist, kvinder kan også være voldelige. Men den vold, som mænd udsætter kvinder for, afføder langt alvorligere fysiske skader og psykiske mén end den vold, som kvinder udsætter mænd for. Kvinders vold mod mænd har simpelthen ikke det samme omfang.
Ingen form for vold er naturligvis i orden, men vi er nødt til at have proportionerne med.
Ser man på det samlede billede, er hjemmet det farligste sted for en kvinde at opholde sig. Mænd bliver i større udstrækning udsat for vold i det offentlige rum af andre mænd, de ikke kender.
Så lad os kalde en spade for en spade og sige klart og tydeligt, hvad vi taler om, når vi taler om det. Lad os forkaste det kønsneutrale sprog. Det gør langt mere skade end gavn. Kald det mænds vold mod kvinder – og vice versa, når det er tilfældet.
Foto: Pexels.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
