MÆND & LIGESTILLING // BØGER – På næsten alle indikatorer overhaler kvinderne nu mændene. Alligevel er ligestillingstiltag stadig rettet mod kvinderne, der siges at være undertrykte på grund af patriarkalske strukturer, mens mændenes problemer forklares ud fra individuelle fejl og mangler. Det er et paradoks og bør føre til ændringer i ligestillingsindsatsen, bl.a. positiv særbehandling for mænd og senere skolestart for drenge. Sådan mener den britisk-amerikanske forsker Richard V. Reeves. Per Clausen har læst Reeves’ nyeste bog.
Når der diskuteres ligestilling, handler det altid om kvinders manglende ligestilling, og den går især på to ting, nemlig ulighed i lønningerne mellem mænd og kvinder og manglende kvinderepræsentation i toppen af magtpyramiden, især i det private erhvervsliv.
Dette fokus er imidlertid blevet stadig mere fejlagtigt, argumenterer Richard V. Reeves i Of Boys and Men. Why the Modern Man is Struggling, Why It Matters, and What to Do About It, fordi mændene i stadig stigende grad er ved at blive hægtet af udviklingen (i konkurrence med kvinderne) og bliver tabere. Reeves’ analyse baserer sig på udviklingen i USA, hvor den er specielt udtalt, men han viser, den kan overføres til alle udviklede lande.
Om bogens forfatter
Richard V. Reeves forsker ved Brookings Institution i Washington DC, og i 2017 udnævnte Politico Magazine ham som en af de 50 mest betydningsfulde forskere i USA inden for klasse og ulighed.
Han er brite og har tidligere været Director of Strategy for den britiske vicepremierminister og har været leder af Demos-tænketanken.
Kvinder får bedre karakterer, mere uddannelse
Inden for uddannelsessektoren stormer pigerne frem, idet de får bedre karakterer, især inden for læsning i grundskolen, hvilket er en international tendens. Reeves nævner, at Finlands topplacering i læsning i PISA-undersøgelserne udelukkende skyldes pigernes fremragende læseevner, da finske drenge ikke læser bedre end amerikanske drenge – hvor amerikanske drenge trækkes ned af meget store problemer blandt fattige, især sorte, amerikanere.
En langt større andel af pigerne fortsætter på de videregående uddannelser, hvor de hurtigt bliver flertallet også i traditionelle mandeuddannelser som jura og medicin.
Han argumenterer, at udviklingen af de neurale netværk er forskellig blandt drenge og piger, således at pigerne modnes før drengene, hvilket giver dem et forspring
På private colleges er over to tredjedele af de optagede studerende kvinder, selv om andelen, der optages blandt kvinder, er lavere end blandt mænd. I dag går 57 % af bachelorgraderne til kvinder, og andelen er stigende, og inden for jura går over halvdelen af eksamensbeviserne til kvinder mod kun 5 % i 1970. I Island, som ifølge World Economic Forum, er det mest ligestillede land i verden, udgør kvinder hele 77 % af de studerende på grunduddannelserne på universitetet i Akureyri.
Selv på de naturvidenskabelige uddannelser, STEM-fagene, er andelen af kvindelige studerende, der får en bachelorgrad, nu i USA på 36 % og 42 % inden for matematik og statistik. Endelig er der en større andel af mænd, der dropper ud af de videregående uddannelser.
Mænds identitetsproblemer
En langt større andel af unge mænd end kvinder afslutter ikke high school, hvilket ofte medfører en usikker fremtidig jobsituation og lav løn. Det har medført, at beskæftigelsesraten blandt mænd igennem det sidste halve århundrede er faldet fra 96 % til 89 %, især for mænd uden uddannelse ud over high school, hvor en tredjedel er uden for arbejdsmarkedet – det svarer til 5 millioner mænd. Samtidig er kvindernes beskæftigelsesrate steget kraftigt.
Strukturerne på arbejdsmarkedet med automatisering og outsourcing har især ramt mænd, og de har ikke været i stand til at omstille sig til den nye økonomi ved at erhverve sig nye kvalifikationer. I USA har vi igennem de seneste årtier oplevet store problemer i den hvide arbejderklasse, der har mistet deres tidligere arbejde i industrien, og som er blevet stof- og alkoholmisbrugere, og mange begår selvmord, ”deaths of despair” – en udvikling, også briterne oplever.
Mændenes identitet har været bundet op på rollen som hårdtarbejdende skaffedyr, og når den identitet tages fra dem, føler de sig værdiløse og mister meningen med livet. Kvinder, der mister deres arbejde, har stadig moderrollen at falde tilbage på. Når mænd mister deres arbejde, formindskes også deres værdi på parforholdsmarkedet, således at mange enten aldrig får en kvindelig partner eller bliver skilt, hvilket forværrer deres identitetsproblemer.
Kovending i ligestillingsindsats nødvendig
Så mens kvinderne på næsten alle indikatorer overhaler mændene, er det paradoksalt, at ligestillingsperspektivet stadig er rettet mod kvinderne, der siges at være undertrykte på grund af patriarkalske strukturer, mens mændenes problemer forklares ud fra individuelle fejl og mangler – de er nogle skvat!
Heroverfor argumenterer Reeves, at også mændenes stigende problemer må forklares ud fra den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Men det nye, han fokuserer på, er biologien, hvilket er nærmest et tabu blandt progressive i USA, og som kolleger derfor har advaret ham mod at fokusere på.
Han argumenterer med, at udviklingen af de neurale netværk er forskellig blandt drenge og piger, således at pigerne modnes før drengene, hvilket giver dem et forspring. Han har selv bemærket forskellen, når hans tre sønner har haft besøg af veninder. Den senere modning giver en del drenge nederlag i skolen, hvilket udstøder dem af uddannelsessystemet. Dette problem er især stort for sønner af enlige forældre og generelt blandt drenge i lavindkomstgruppen.
Reeves har tre forslag til, hvordan man kan forsøge at forbedre drenges og mænds situation
Reeves viser også, at løngabet blandt kønnene er ved at lukkes, fx tjener 40 % af kvinderne i dag mere end den typiske mand, hvor det i 1979 kun var 13 %. Størstedelen i lønforskellen skyldes kvinders moderskab, hvor kvinder får et afbræk i deres karrierer. Kvinder uden børn opnår samme lønudvikling som mænd.
I Sverige har et interessant studie vist, at samme struktur gør sig gældende blandt lesbiske par, idet den ikke fødende kvinde fortsætter lønudviklingen som blandt nybagte fædre, mens den fødende kvinde oplever en udvikling som mødre i heteroseksuelle forhold.
Der har været iværksat en mængde programmer inden for uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet for at hjælpe unge, og det har kvinderne kunnet udnytte, mens mændene ikke har kunnet drage nytte af dem. De eneste programmer, hvor mænd har haft større udbytte end kvinder, har været erhvervsrettede forløb, hvorfor Reeves foreslår en udbygning af dem.
Skolestart et år senere for drenge
Reeves har tre forslag til, hvordan man kan forsøge at forbedre drenges og mænds situation. For det første og mest kontroversielt foreslår han, at drenge kan starte et år senere i skolen, da deres neurale netværk modnes senere end pigers. Denne forskel er størst i teenageårene, hvorfor drengene også i denne periode har gavn af en senere skolestart.
Han nævner, at blandt læreres børn er der en større andel af sene startere end blandt den øvrige befolkning, og at børn med velhavende forældre har dobbelt så mange sene startere som børn af fattige forældre. Ressourcestærke forældre er altså klar over betydningen af modenhed. Reeves henviser til studier, der viser, at sen skolestart medfører dramatiske reduktioner i hyperaktivitet og uopmærksomhed igennem hele folkeskoleforløbet, højere tilfredshed med livet, lavere risiko for at måtte gå en klasse om og bedre testresultater.
Positiv særbehandling af mænd
For det andet ønsker han at lede flere mænd over i, hvad han kalder HEAL-sektoren, der i modsætning til STEM-sektoren omfatter social- og sundhedsuddannelser, pleje og omsorg. Den udgør næsten en fjerdedel af antal jobs, og inden for dele af sektoren er det muligt at opnå gode lønninger.
Reeves analyse er overbevisende og bør resultere i et ændret fokus for ligestillingsdiskussionen
Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, var det især inden for denne sektor, de blev ansat, men det har betydet, at mænd har svært ved at se sig selv i sektoren, og den har ikke særlig høj anseelse i befolkningen. Ved et survey var der i 2014 54 % imod 28 % i 2009, der ikke ønskede, deres børn blev folkeskolelærere. Der er brug for mandlige rollemodeller, for som han siger: ”You can’t be, what you can’t see.”
For at få flere mænd ind i sektoren foreslår han, at der skal indføres positiv særbehandling for mænd, der underviser kommende lærere, som kan fungere som rollemodeller, og derudover foreslår han en lønstigning i dele af sektoren, der overvejende er lavtlønnet. Fx har folkeskolelærere i dag samme løn som i begyndelsen af århundredet. Desuden ønsker han en kraftig forøgelse af studievejledning og mentorordninger for at hjælpe drengene.
Styrk fædres rettigheder efter skilsmisse
Endelig for det tredje ønsker han at styrke fædrenes position i form af barselsorlov og mere lige deling af forældremyndigheden efter skilsmisse.
Det skyldes, at mændenes involvering i børnenes opvækst har en masse positive effekter for afkommet. Disse forslag er der ud fra et dansk synspunkt intet nyt i.
Der må også ske en ændring i finansieringen af de amerikanske folkeskoler, der i dag finansieres lokalt, således at fattige skoledistrikter har få ressourcer, mens det omvendte er tilfældet i rige distrikter. Det vil også forbedre ressourcesvage børns chancer. Det meget ulige amerikanske samfund afføder disse problemer, som det er meget svært at gøre noget ved.
Det svage køn
Reeves’ analyse er overbevisende og bør resultere i et ændret fokus for ligestillingsdiskussionen. Hans forslag vil være kontroversielle, men vil ikke ændre på nogle strukturelle faktorer, der betinger drenges og mænds situation såsom problemer med fattigdom, der er et stort problem for især drengene. Han nævner ikke, at højere mindstelønninger ville forbedre ressourcerne i mange lavindkomsthjem og forbedre især drenges muligheder i folkeskolen.
Reeves viser også, at manden som det svage køn er et globalt problem, der ikke har været gjort noget ved – måske især fordi det endnu ikke er blevet erkendt.
Det fordrer, at offentligheden – måske især kvinder – indser, at problemet ikke er undertrykkelse af kvinder, men at mænd i stigende grad bliver sociale tabere, hvorfor det er herimod, der må sættes ind.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
